USVI Public Records

Document text

LIBRARY IHfe NEW YORK BOTANMCAL $RIH BROHX. NEW YORK 10458 233 33 ,36H St. Croix's Flora. 1 ) Af H. F. A, Baron Eggers. Hertil Tab. H. I. JJen danske St. Croix, som af de ikke Dansk talende Ind- byggere i Almindelighed betegnes med dens oprindelige, af Colum- bus givne Navn Santa Cruz, en af de smaa Antiller, er beliggende mellem 17 47" og 17 40' N. Br. og mellem 64 54" og 64 35" V. L. for Greenwich ) , c. 8 geographiske Mile Syd for St. Thomas og St. Jan og omtrent lige saa langt S. O. for Yieques eller Crab Island, dens nrmeste Naboer, som i klart Veir meget tydeligt kunne sees fra den. Dens Fwrni er tilnrmelsesvis en ligebenet Trekant med Basis omtrent 1k saa lang som en af Siderne og vendt mod Vest, Spidsen mod st. Dens strste Udstrkning, c. 5 geograph. Mile, er saa- ledes fra st til Vest, medens Breden fra l*/4 Mil i den vestlige Del tager jevnt af henimod stspidsen, som ender i et smalt klippe- fuldt Forbjerg. Det samlede Fladeindhold er 3,55 Kvadratmile 3 ), hvorpaa der imidlertid lever en Befolkning, hvis Tal ved den sidste i 1870 x ) Forelagt i Mdet den 29de Oktober 1875. 2 ) Disse Angivelse^ saavelsom de lngere nede flgende Hideangivelser og Havdybder ere efter Capt. Par sons Kort overen, udgivet af det engelske Skortarchiv 1856. 3 ) 51,861 acres. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1876. 3 34 foretagne Folketlling belb sig til 22,760 eller omtrent 6,411 paa Kvadratmilen. Som bele den lange rkke, der fra Yncatan i en stor Bne strkker sig rundt til Nordostspidsen af Sydamerika, er St. Croix af vulkansk Oprindelse og maa som de andre mindre er nrmest opfattes som en op af Havet ragende Top af en sunken Bjergkjde, der ved en dyb Klft bar vret adskilt fra sine nrmeste Naboer. Denne Klft, som nu er en yh Havarm, maa selvflgelig bave isoleret en en Del fra sine Naboer, selv da de vare indbyrdes landfaste, hvilket endnu viser sig i ikke ubetydelige Forskjellig- beder i Floraen, som lngere benne ville blive nrmere omtalte. Kysterne hve sig i Nordvest steilt op af Havet til en Hide af indtil 800 Fod med flere Hundrede Favnes Dybde i. kort Afstand fra Land, medens Vestkysten og isr Sydkysten ere flade og tem- melig jevnt skraane af mod de strre Havdybder. Udfor ens stlige Del strkker der sig en c. 2 Mile lang Grund, hvorpaa den lille steile-Holm Buck Island og den endnu mindre Grnkayen hve sig ikke langt fra Nordostkj-sten , som er afvexlende flad og steil. Sin strste Hide over Havet har en i sin bredere vestlige Del, hvis hele nordlige Trediedel, med Undtagelse af en lille smal Slette langs Nordkysten, bestaar af et grenet Hidedrag, der lber i Ketningen fra st til Vest, og som nrmest Vestkysten breder sig noget mere ud mod Syd. Dette Hiland, hvis mest fremragende Punkter ere Bodkin (970 eng. Fod), Saltriver Bakker (872'), St. Georges Hill nr Frederikssted (937') og isr ens to hieste Topp". Mount Eagle (1150') og Blue Mountain (1090'), skraaner paa den sydlige Side jevnt nedad til en udstrakt Slette, som indtager det vrige af ens vestlige Del, hvor dens Flader kun hist og her nr Syd- kysten afbrydes af mindre isolerede Hidedrag, hvis Elevation over Savet ikke overstiger 250', og af hvilke det langstrakte Kingshill Hidedrag er det betydeligste. 35 Ved eu smal Tvrdal, der som en Fortsttelse af dette Slette- land strkker sig mod Xordost tvrs igjennem en til den paa Nordkysten sig indskj rende lille Fjord Saltriver, er det ovenfor omtalte vestlige Hiland tydeligt adskilt fra det mindre ostlige Hiland, som opfylder omtrent hele den smallere ostlige Del af en og bestaar af en langs Midten lbende Hovedkjde med gre- nede Udlbere mod Nord og Syd. De hieste Punkter i dette Hiland ere Signal Hill og Jacobs Peak nr Cliristianssted (855' og 780'), Cotton Grove Bakker lngere mod st (860') og de to spidse Goat Hills nr stpynten (610' og 660'). Paa sin nordlige Side giver dette mindre Hi- land Plads dels for en smal Slette langs Kysten, dels for mindre Dalstrg, som blive bredere udadtil mod Havet, og paa sin syd- lige Side for lignende strre eller mindre Dalstrg. Disse mod Havet sig udbredende Smaasletter have alle en flad sandet Strandbred og ere adskilte indbyrdes ved Udlbere fra Hovedkjden, der ved Kysten ende i smaa steile Klippeforbjerge af forskjellig Hide. Hidedragenes Masse er i Hovedsagen en Lerskifer af for- skjellig Farve, mest graa eller brun, hvis Lag ere hvede i for- skjellige Yinkier. i enkelte Klfter endog paa 90, og som ofte igjen ved Tvrklftninger ere delte i Sttter og Stykker, der ved Fugtighedens Indvirkning let brkkes ls og forvittre. Det store sydlige Sletteland har et Underlag af Kalk og Kalkmergel , som paa enkelte Steder , navnlig i de ovenfor omtalte mindre, isolerede Hidedrag nr Sydkysten, trde op til Overfladen, medens Slettelandet ivrigt over dette Kalkunderlag har et flere Fod tykt Lag af Muld og Ler, som i Tidernes Lb er nedskyllet fra Hilandet og som danner den frugtbare, dyrkelige Jordskorpe, og kun enkelte mindre Strkninger, isr i den sydvestlige Del, ere bedkkede med Sand, der ofte er rdt og jernholdigt. Denne Kalkformation hrer iflge Prof. rsted 1 ) til den *) Bergse: Den danske Stats Statistik, 4de Bind, S. 566. 3* 36 tertire Jordperiode og indeholder en Mngde Forsteninger af Havdyr, der ikke ere meget forskjellige fra dem, der endnu leve ved de vestindiske ers Kyster. Dalstrgene og de smaa Sletter i ens stlige Del ere ofte bedkkede med Sand, og Kalkunderlaget trder her saagodtsom aldeles ikke frem til Overfladen. Foruden de her anfrte to Hoved- formationer findes der paa St. Croix endnu nogle nyere Dannelser, isr en gjennemhullet Kalksten, der forekommer mest langs Vest- kysten, og som dannes ved, at Muslingskaller og Koralstykker for- bindes til en fast Masse ved Hjlp af det kalkholdige Svand, som paa Grund af den strke Fordampning virker som et Slags Cement 1 ), samt Lagundannelser, som fremkomme ved, at flade Bugter, der udadtil mod Havet ere indesluttede af et Koralrev, efterhaanden udfyldes til sumpige Lavninger, som snart ere trre, snart oversvmmede af Brakvand, ved at Jord og Ler skylles ned i dem af Kegnen, og ved at Mangrove-Vegetationen ophober sine affaldne Bestanddele imellem sine talrige Edder. Af mindre hyppige Formationer forekommer der paa St. Croix endnu Kvarts hist og her i fodtykke Gange, isr ved Pyntbatteriet nr Christianssted, og Diorit paa den allerede omtalte lille Grnkayen nr ens Nordostkyst. Som Flge af det vestlige Hidedrags Eetning kunne strre Vandlb her kun danne sig paa Bjergenes sydlige Affald mod Slettelandet. I Virkeligheden sees her heller ikke faa Bkleier, men nr- mest paa Grund af Skovenes Udryddelse paa en stor Del af Hi- landet og i hele Lavlandet ere de fleste af dem trre i den mindre regnfulde Tid af Aaret. Der er egentlig kun to Bkke i denne Del af en, som altid ere vandfrende, og selv disse kunne i trre Aar stedvis udtrre, saa at deres Lb bliver afbrudt. Disse ens to strste Vandlb ') Borgse, sammesteds. ."> 7 ere Adventure Gut og Kingshill Gut 1 ), som begge have deres Ud- spring omtrent midtveis i det vestlige Hiland og ikke langt fra Sydkysten forene sig til en forholdsvis anselig lille Aa, som der- efter brer Navn af Fair Plain Gut efter den Slette, den gjennem- strmmer, og endog kan besejles med Baade paa sin nedre Del. Dens Munding er imidlertid tilstoppet med Sand og Mangrovekrat, og Vandlbet taber sig i et sumpet, kratbevoxet Terrn nr Syd- kysten. En anden, men langt mindre, altid vandfrende Bk, som ligeledes lber i sydlig Retning, er Hgensborg Gut, noget nr- mere mod Vestkvsten. I Hilaiidets vestlige Del findes nogle mindre Lngdedale, som gaa i Retning fra st til Vest og gjennemstrmmes af smaa Vandlb, af hvilke flere paa Grund af de omgivende Skraaningers Skovbekldning ere permanente og ikke udtrres selv i meget trre Aar. Hertil hrer isr Mount Stewart Gut, den strste af dem alle, samt de to gjennem romantiske med frodig Skov bevoxede Klfter strmmende Crequis Bk og Caledonia Gut. I Tvrdalen mellem det stlige og vestlige Hiland flyder den altid vandfrende Concordia Gut, som udmunder i den ovenfor nvnte Fjord Saltriver, og blandt hvis Tillb den stedse rindende lille Canaan Bk, der kommer fra Blue Mountain og gjennemlber en smuk lille Dal, fortjener at nvnes. Paa Grund af sin ringe Udstrkning og sine nsten skovlse Bakker er ens stlige Del saagodtsom uden permanente Vandlb, af hvilke der kun findes et eneste, nemlig en lille Bk mellem Plantagerne Annas Hope og Work <fc Rest nr Christianssted, medens de vrige Bkleier her som i den vestlige Del kun efter strke Regnfald have rindende Vand i kortere eller lngere Tid. Trods deres ringe Antal og Strrelse have de her anfrte permanente Vandlb dog stor Betydning for Culturen paa Grund a ) Gut er den lokale Benvnelse paa Bkleier, hvad enten de ere be- standigt vandfrende eller ikke, saavelsom paa hele Dalfret. 38 af det ferske Vands Vigtighed ved Plantagernes Drift, ligesom ogsaa den spontane Vegetation ved Hjlp af dem kommer til at indbefatte Former, der ellers vilde mangle Betingelserne for deres Tilvrelse, og som derfor ogsaa mangle paa flere nrliggende er, der ingen permanente Vandlb kunne opvise. Paa Grund af, at Jordoverfladen paa hele en har en strre eller mindre Hldning mod Havet, i Forbindelse med den strke Fordampning forhindres Ansamlingen af strre Masser fersk Vand til Damme og Ser, men deres Mangel i Landskabet erstattes tildels ved Lagunerne, hvis Dannelsesmaade allerede er omtalt i det Fore- gaaende, og som dels endnu staa i Forbindelse med Havet ved en smal Kanal, dels ere aldeles afskaarne fra dette ved en smal, sandet Landstrimmel, der kun sjeldent eller aldrig overskylles af Sen. Den sidste Slags Laguner udtrres ikke sjeldent aldeles og benvnes Saltponds (Saltdamme) paa Grund af, at der ved Udtr- ringen samler sig Saltkrystaller langs Randene. Selvflgeligt kunne Laguner kun dannes paa Hade Kyster, hvorfor de strste ogsaa findes paa Sydsiden af en. navnlig den udstrakte Krauses Lagun eller Anguilla Pond. den omfangsrigeste af dem alle, som efterhaanden bliver omdannet til en stor Mangrovesump, idet talrige er af Rodtret i dens vidtlftige Vandflade udbrede sig mere og mere og omsider ville forene sig til en eneste Skov. En anden stor Lagun er den paa ens Sydvestspids belig- gende Sandypoint Lagun, hvorimod de andre langs Sydkysten dan- nede Laguner ere af mindre Betydning. Nordkysten hor i sin vestlige Del, paa Grund af, at Bjergene her trde lige ud til Havet, kun en eneste lille Lagun at opvise, nemlig paa den i det Foregaaende mrvnte lille Slotte, medens dei i dens stlige Del findes flere mindre Laguner, af hvilke isr Cnristianssteds Lagun fortjener at nvnes paa Grund af sin Ud- stnokning og Dybde. 39 Vandstanden i Lagunerne er meget forskjellig, idet nogle. saasom Christianssteds Lagun, have indtil l3 /4 Favns Dybde, medens andre, som Sandypoint Lagun, kun have x fe 1 6 Favn, og atter andre, som allerede anfrt, ofte helt udtrre-. Paa Grund af deres mere eller mindre direkte Forbindelse med Havet er deres Vand imidlertid altid brakt, en ndvendig Betingelse for den deres Bredder indfattende Mangrove-Vegetations Tilvrelse, om hvilken der senere vil blive talt nrmere. Flere af de mindre Laguner med lav Vandstand ere forsgte afgrftede og trlagte for at opdyrkes, hvilket i de Tilflde, hvor Forsget er lykkedes, paa Grund af Bundens Bigdom paa ned- xkyllet Muld og forraadnede Plantedele, har givet udmrkede Be- sultater for Sukkeravlen. Som det kan ventes paa en lille O mellem Vendekredsene, der til alle Sider er. omgivet af et stort Hav og uden betydelige Hider, er Temperaturen paa St. Croix kun underkastet meget ringe Svingninger. Efter de over Temperaturen paa St. Thomas af Dr. Horn- beck og Pastor Knox 1 ) anstillede Iagttagelser, hvis Resultater i Hovedsagen maa antages ogsaa at gjlde for St. Croix, udfandtes Aarets Middeltemperatur af den frste for 5 forskjellige Aars Ved- kommende at vre 26,4 C, og af den sidste for Tidsrummet fra 1845 til 1847 incl. 27,2 C, med kun ringe Forskjel mellem de enkelte Maaneder, idet Hornbecks koldeste Maaned (Januar) havde en Middeltemperatur af 25,0 C. og Knox's (Februar) af 25,6 C, medens den frstes varmeste Maaned (Juli) angives til 27,7 C. og den sidstes (September) til 28,9 C. Temperaturen paa de forskjellige Dagstider er ligeledes prget af en lii Grad af Ensformighed, saa at Forskjellen mellem Dgnets hieste og laveste Varmegrad sjeldent overstiger 5 C, ligesom ogsaa Forskjellen mellem Maximum og Minimum efter Dr. Horn- a ) Bergse, 1. c. S. 573. Knox: An historical account of St. Thomas. Xew York 1852, S. 179 o.f. 40 o becks Iagttagelser for 5 Aar kun var 13,7 C. (Maxim. 34,2 Minim. 20,5) og efter Knox's 15,2 C. (Maxim. 33,3, Minim. 18,1), medens den gjennemsnitlige Forskjel mellem Aarets Maxi- mum og Minimum efter den Sidstes Observationer er 12,1 C. og mellem den koldeste og den varmeste Maaned endog kun 3,1 C. Disse Tal, som stemme meget nr overens med forskjellige Iagttagelser fra andre af Antillerne 1 ), ville, som allerede anfrt, utvivlsomt kunne antages som gj ldende ogsaa for St. Croix paa Grund af ernes indbyrdes ringe Afstand og i alt Vsentligt over- ensstemmende Naturforhold, uagtet der, saavidt mig bekjendt, ikke haves Angivelser af Temperaturmaalinger foretagne med paalidelige Instrumenter for et lngere Tidsrum for denne s Vedkommende. De anfrte Middeltemperaturer gjlde selvflgelig kun for Steder i Niveau med Havet, idet Varmen aftager med den voxende Hide, iflge Knox's Iagttagelser paa St. Thomas med omtrent 2,7 C. for en Stigning af 800'. Det Karakteristiske for St. Croix's Temperatur er saaledes en ensformig hi Varmegrad, hvis Virkninger dog formindskes ved den regelmssigt blsende Passatvind , der kun i de saakaldte Orkan - maaneder, Juli til October, bliver afbrudt og uregelmssig, hvor- for disse Maaneder ogsaa ere Aarets vanneste. Paa Grund af denne ensformige Temperatur er derfor Bev- gelsen i Planterigets Udvikling ikke som i tempererede og kolde Egne betinget af Aarstidernes Vexlen, forsaavidt denne medfrer en forskjellig Temperatur, men som i alle Tropelande i Alminde- lighed, kun forsaavidt den medfrer en strre eller mindre Nedbr. Dette gjlder dog mere for de vegetative Organers Vedkommende, idet Tidspunktet for de reproductive Organers Udvikling er tem- melig constant for hver enkelt Arts Vedkommende, uanset Ned- brens Mngde, hvilket uden Tvivl maa tilskrives dybere liggende, af de ydre Climatforhold uafhngige, Grunde. M Middeltemperaturen i Kingston (Jamaica) er 26.2 C, paa St, Vincent 27,5. 41 3Ien forsaavidt Plantens hele Tilvrelse er afhngig af de vegetative Organers Bestaaen og Vxt, maa den atmosphriske Fugtighed, som igjen betinger Jordbundens, altid anses for en af de vigtigste Factorer i Planternes Liv, isr i Troperne, hvor For- dampningen er saa overordentlig stor. Uagtet Luftens gjennemsnitlige Fugtighedsgrad iflge de i den senere Tid af prakt. Lge Neumann anstillede Iagttagelser er meget betydelig paa St. Croix, nemlig omtrent 75 80 pCt. af det mulige Maxinmm under Bedngningspunktet , udfordres der dog paa Grund af denne strke Fordampning en anselig aarlig Nedbr, for at Vegetationen kan erholde den forndne Fugtighed tilfrt. Desvrre haves der kun niagtige Alaalinger af den aarlig fal- dende Regnmngde fra tre Punkter paa en, nemlig de militre Stationer i Christianssted , paa Kingshill og i Frederikssted, alle tre beliggende tt ved eller kun lidet hvede over Havet, medens der fra det store vestlige Hiland og hele stenden aldeles ingen Maalinger haves, naar undtages det lngere nede omtalte enkelte Tilflde. Dette maa saa meget mere beklages, som det er uden- for al Tvivl, at de hie tildels skovkldte Bakker i det frstnvnte og de imellem disse indesluttede Dale have en ikke lidet hiere aarlig Nedbr end Lavlandet, isr dettes sydlige Kyststrg, medens paa den anden Side den stlige Del af en utvivlsomt har be- tydeligt mindre end den mellemste Del, hvorpaa allerede den dr fremherskende Vegetation er et tilstrkkelig tydeligt Beds. Grunden til disse Forskjelligheder maa sges i, at Bakkerne i den stlige Del ere lavere og skovlse, medens Vinden, der saa godt som altid er stlig og derfor her kan udfolde sin strste Kraft, jager Regnskyerne hen over dem og frst efterhaanden ved at blse hen over Landet mister noget af sin Kraft, saa at Skyerne kunne faa Lov til at snke sig og fortttes til Regn, hvilket navnlig vil ske paa de hiere, skovkldte Bakker i det vestlige Hiland. Regnskyens Hide i disse Egne synes ofte ikke at vre mere end 1000' over Jorden, at dmme efter det hieste Bjerg paa 42 St. Thomas, Crown, hvis 1500 Fod hie Top ikke sjeldent ses helt indhyllet i ttte Regnskyer. Eegnen falder saa godt som altid i Byger, der hidfres af Passatvinden og sjeldent vare mere end nogle faa Timer, ofte meget kortere, medens en jevn sagte Regn, der varer en hel Dag eller mere, hrer til Sjeldenhederne og altid pleier at vre ledsaget af vestlig eller sydlig Vind. Paa Grand af, at Regnen, som anfrt, for det Meste falder i Form af Byger, der kun komme en mindre Strkning af en til Gode, bliver Nedbren altid uligelig fordelt over de forskjellige Distrikter, og det er derfor sjeldent Tilfldet, at Vegetationen, saavel den dyrkede som den vildtvoxende , staar paa et ensartet Udviklingstrin over hele en. En egentlig Regntid, som en Modstning til en absolut tr Tid, kjendes ikke paa St. Croix, medens der ganske vist gives en Tid af Aaret, hvor det constant regner mere end til de andre Tider. Men Overgangene ere saa jevne , at der aldeles ikke kan drags nogen blot nogenlunde skarp Grndse, saa at den aarlige Nedbr graphisk kan betegnes ved en Curve, hvis laveste Punkt falder i Februar og det hieste i October med jevn Stigen og Aftagen i de mellemliggende Maaneder med Undtagelse af et lille Spring for Mai Maaneds Vedkommende. Efter de paa de ovennvnte tre Stationer, der alle have om- trent ens Nedbr, i Tidsrummet fra 1852 til 1873 foretagne Maa- linger af den daglig faldne Regnmngde, har jeg udfundet en aarlig Gjennemsnitsnedbr for St. Croix af 44,48 eng. Tommer, hvilket omtrent svarer til de nrliggende mindre ers og til de lavere Dele af de strres 1 ), hvortil jeg dog maa bemrke, at, som allerede anfrt, det vestlige Hilund, ialtfald den strste Del deraf, utvivlsomt har en strre aarlig Nedbr, som ikke kan antages ;tt vre under 50", medens den stlige Del af en paa den anden Side maaske neppe har 35", hvilket ogsaa stemmer med Major ') StThoma 44,38'', den sydlige Del af Jamaica 4(3" (rsted). 43 r: o>c 03 CD fl CD *1?O < O? 02 CD CD CD SO bi) CD O ?Ho w a P* 'd CD t i-t ii 'O CD PI c3 cS g pi CDd . 44 Langs Observationer, iflge hvilke det aarlige Gjennemsnit for Regnmngden paa Elizas Retreat, en st for Christianssted over 400' hit beliggende Plantage, for Tidsrummet fra 1838 til 1861 kun var 37,6". Den anfrte aarlige Totalsum af 44,48" fordeler sig over alle Aarets Maaneder saaledes, at Februar som den trreste bar et aarligt Gjennemsnit af 1,58", hvorefter dette stiger nogenlunde jevnt, skjntMai dog altid har en noget strre Nedbr end de nr- mest foregaaende og efterflgende Maaneder, indtil den regnfuldeste Maaned, October, der har et Gjennemsnit af 7,55" aarlig, for der- efter igjen at aftage gjennem Aarets Slutning til Januar, der kun har lidt mere gjennemsnitlig Nedbr end Februar.' Imidlertid ere de enkelte Maaneders Regnmngde i de for- skjellige Aar underkastede ikke ubetydelige Svingninger, idet de dels alle eller dog strste Delen kunne vre enten over eller under Gjennemsnitstallet, dels ogsaa, og dette er det hyppigste, kunne fremvise en Forhielse eller Formindskelse for enkeltes Vedkom- mende. Disse Svingninger kunne vre betydelige, isr for de mindre regnfulde Maaneders Vedkommende, som f. Ex. Februar, hvis Middelnedbr er 1,58", og som et enkelt Aar har havt indtil 4,86", medens den i et andet kun har havt 0,36", hvorimod de mere regnfulde Maaneder ere underkastede mindre Svingninger, som f. Ex. October, der med et aarligt Gjennemsnit af 7,55" kun har varieret mellem 18,62" og 3,09". Den mest ustadige Maaned er Mai, som med et aarligt Gjennemsnit' af 4,14" i det af mig an- frte Tidsrum har varieret mellem 14,04" og 1,27". Disse maanedlige Svingninger i Gjennemsnitsnedbren betinge selvflgelig Afvigelser i det aarlige Gjennemsnit, som i det oven- nvnte Tidsrum har varieret mellem 58,71" i 1861 til 29,38" i 1873, saa at det ene Aar kan have netop dobbelt saa stor Ned- br som det andet. Iagttagelserne over den aarlige Regnmngde, som rigtignok kun omfatte de sidste 40 Aar, tyde ikke paa nogen Formindskelse, 45 hvilket paa en saa lille og forholdsvis lav neppe heller kan antages at ville blive bevirket selv ved en endnu mere udstrakt Cultur, ligesom da ogsaa de historiske Beretninger tilstrkkeligt godtgjre, at der nu og da indtraf trre Aar, selv i den frste Colonisationstid , da en endnu for strste Delen var bevoxet med Skov, hvorimod det er hvet over al Tvivl, at den aarlig faldende Regn vilde have langt strre Betydning for ens Vegetation, saa- vel den dvrkede som den vildtvoxende , hvis de naturlige Betin- gelser for dens rette Virkning ikke efterhaanden vare blevne i hi Grad delagte og forstyrrede. Desvrre har imidlertid den bestandig tiltagende delggelse af Skovvxten, der navnlig paa de smaa, lave og klipperige er i Troperne er af saa overordentlig stor Vigtighed for at forebygge Jordbundens Udtrring, i hi Grad formindsket Nedbrens Virk- ning paa Planteriget ved at berve den sine naturlige Reservoirer, blandt hvilke det bedste er den porse, mod Solstraalerne beskyt- tede Skovbund. Paa den skovlse, af Solen haardbagte Jordbund lber Regnen for strste Delen af uden at faa Tid til at gjenneni- fcrnge den og synke ned til dens dybere Lag, hvoraf den nr- meste Flge er en betydelig Formindskelse i Kilders og Bkkes Vandbeholdninger, saavelsom en almindelig Aftagen af Jordbundens Fugtighed til stor Skade for hele Plantevxten. En Forandring i dette for en saa hjst uheldige Forhold, som forgjves har vret sgt afhjulpet ved private Mnds Initiativ, vil neppe kunne opnaaes undtagen ved en kraftig Indgriben fra Begjeringens Side ved Indfrelse af Fredning om den bestaaende og fremtidigt opvoxende Trvxt, saaledes som den, skjnt uden bestemt Lovhjemmel, blev paabudt og strngt overholdt af ens Gouvemernent fr Slaveemancipationen. Regnen er sjeldent ledsaget af Tordenveir, der ofte udeblive hele Aar ad Gangen, ligesom ogsaa de i Vestindien saa delg- gende og hyppige Orkaner kun meget sjeldent hjemsge St. Croix, der synes at ligge noget Syd for deres sdvanlige Eoute. Den sidste Orkan, som berrte en, indtraf i 1837, medens de vold- 46 somme Hvirvelstorme, som i 1867 og 1871 anrettede saa store delggelser paa de kun 8 Mile nordligere beliggende Jomfruer,, aldeles ikke berrte St. Croix paa deres Vei. Som paa alle de vestindiske er bar den oprindelige Vege- tation paa St. Croix undergaaet ikke ubetydelige Forandringer ved Opdyrkningen og det i hiere Grad end de fleste mindre er, idet den paa Grund af sin jevnere Overflade mere end de andre egnede sig til at opdyrkes og tages i Culturens Tjeneste. Efter forskjel- lige mindre Colonisationsforsg af Englndere, Hollndere og Franskmnd, der som oftest under indbyrdes Feider grundede mindre Colonier paa en, som imidlertid flere Gange bleve aldeles delagde af Spanierne fra Portorico, der vel ikke selv agtede at opdyrke en, men beller ikke vilde taale fremmede Naboer saa nr ved sig, blev St. Croix endelig i Aaret 1650 taget i Besid- delse af Franskmnd fra St. Christopher efter Ordre af dennes Gouverneur P o i n c y ! ) . Under forskjellige Omskiftelser og ofte store Vanskeligheder, saasom Trke (1661), Orkan og Hungersnd, opdyrkedes en efter- haanden mere og mere; isr plantedes Tobak, som synes at have vret Hovedproduktet, idet ens Afgift i 1664 til Malteserordenen, som den Gang eiede den, angives til 47,000 tf Tobak aarlig, medens der dog ogsaa samtidig begyndtes at anlgges Sukkerplan- tager med Hestemller til Krenes Presning. Af forskjellige Vttringer hos Du Tort re ses det, at en, som det kunde forudsttes, ved Franskmndenes Ankomst dertil var aldeles bedkket med Skov, som i Forbindelse med Landets Fladhd og de stilk'staaende Laguner langs Kysterne gjorde Luften meget usund (g fugtig, hvorfor en kom i Vanry paa Grund af sit slotte Klima, der foraareagede mange af Indbyggernes Dd, hvorpaa den M Du Ter tre: Histoire gnrale des Antilles. Paris 166771. I. S. 448 o. f. 47 fremskridende Cultur dog maa antages efterhaanden at have raadet Bod. Et Kort over en fra 1671, vedfiet Du Tertres Bog, viser den mellemste og tildels den vestlige Del af en godt opdyrket og oversaaet med Plantager i et Antal af omtrent 90, medens den stlige Del af en fra lidt st for det nuvrende Christianssted var aldeles uopdyrket og tilsyneladende bevoxet med en spredt Trvxt. Medens ens oprindelige Plantevxt ved Culturens Udbredelse efterhaanden mere og mere maa antages at vre bleven fortrngt fra en stor Del af de rigeste og frugtbareste Egne i dette Tids- rum, har den kunnet gjen vinde det tabte Terrn i den derpaa flgende Periode fra 1695 til 1735, efterat alle Indbyggerne, hvis Tal efterhaanden var sunket ned til 747. trods deres Protester, af den franske Regjering vare blevne transporterede til den opblom- strende Coloni paa St. Domingo i det frstnvnte Aaf, hvorved St. Croix blev overladt til sig selv i 40 Aar og gradvis maa antages at vre vendt tilbage til sin oprindelige Tilstand. Dette be- krftes af Labat, som i 1700 besgte en 1 ). I det ovenfor nvnte Aar, 1735, blev en kjbt af den danske Eegjering, som sendte Colonister dertil fra det nrliggende St. Thomas, der alle- rede i nogen Tid havde vret en dansk 0. Den i forskjellige Beretninger omtalte Opbrnding af Skovene paa St. Croix i Franskmndenes Tid i den Hensigt at forbedre Klimatet maa uden Tvivl antages kun at have vret meget par- tiel, da en frisk, fugtig Skov neppe vil kunne brnde i noget strre Omfang, ligesom en neppe heller igjen i et s'aa forholdsvis kort Tidsrum, som det nvnte, vilde kunne have bekldt sig selv med den yppige Skovvxt, som ved de Danskes Ankomst bedk- kede hele en, og som indeholdt de samme Former, som maa an- tages at have dannet Skovvegetationen fra den frste Tid af. x ) Labat: Xouvelle Yoyage aux isles de lArnrique. Paris 1742. VII. S. 51. 48 Colonisationen under dansk Herredmme foregik temmelig hurtig, idet der under Capit. Moths oplyste Styrelse i de nrmest flgende Aar kom en Mngde engelske og hollandske Plantere fra andre er til St. Croix for at tage dens rige Jord i Besiddelse mod en ringe Kjbesum. I en interessant lille Bog fra denne Tid 1 ) omtales en som i Hovedsagen bevoxet med tt Skov, der frst maatte ryddes, frend der kunde begyndes paa Jordens Dyrkning, hvorefter Trstam- merne ofte solgtes som Gavntmmer til de nrliggende engelske er, der paa Grund af deres ldre Cultur allerede lede Mangel herpaa. Eigdommen paa Skov var den Gang saa stor, at Folk paa det blomstrende og rige St. Eustatius tilkjbte sig Plantager paa St. Croix for med deres egne Skibe at kunne tilfre den frstnvnte skovfattige det forndne Tmmer og Brnde. Blandt de i hin Tid almindelige Trer nvnes Mahagony (Swietenia) , Fustick (Maclura tinctoria) og Pockenholt (Guajacum offieinal) , af hvilke isr de to sidstnvnte havde stor Vrdi som Gavntmmer og Farvetr, hvorfor de selvflgeligt vare meget efter- spurgte og nu ere sjeldne paa en. Medens der i Franskmndenes Tid hovedsagelig dyrkedes Tobak paa St. Croix, dyrkedes der under dansk Herredmme isr Sukkerrr og Bomuld, det sidste dog navnlig i den stlige Del af en, hvor Skoven var tyndere og Jordbunden fattigere, saa at der her kun fandtes 1 2 Sukkerplantager paa den Tid, den oven- nvnte lille Bog udkom. Jordbunden angives at have vret saa rig i ens strre vestlige Del, at Sukkerrret de frste Par Aar skjde i Veiret til 6 Alens Hide og ofte udartede saaledes, al den meste Saft kun bestod af Vand og indeholdt lidet eller intet Sukker. J ) Beskrivelse af Eilandet St. Croix i America i Vestindien. Kjobenhavn 1758. 49 Det var dog frst efter Negeropstanden paa St. Domingo i Slutningen af forrige Aarhundrede, at Sukkerdyrkningen naaede sit strste Omfang, idet Productionen af Sukker paa hin omtrent aldeles ophrte, og mange af de franske Colonister flygtede til de omliggende er, deriblandt ogsaa til St. Croix, hvor nu efterhaan- clen ogsaa den mindre frugtbare stende indtoges til Dyrkning af Sukkerrret helt ud til Cotton Valley og Cotton Grove nr st- pynten, medens samtidigt mere og mere af det skovbegroede Hiland i den vestlige Del, trods den vanskelige Dyrkning, blev ryddet og beplantet med Sukkerrr, saa at det dyrkede Areal i 1797 omfattede 28,655 Acres 1 ). Selvflgelig indskrnkedes den oprindelige Vegetations Omraade saaledes mere og mere, ikke blot ved Rydningen af Land til Sukkerrr, men ogsaa ved den forgede Brug af Brndsel, saavelsom ved det strre Behov af Land til Grsgange og Provisionsgrunde (Kjkkenhaver) til det forgede Antal af Kreaturer og Slaver, som var ndvendigt til Plantagernes Drift. Denne omfattende Cultur vedligeholdtes trods enkelte Gange indtrffende Trke lige til henimod Slaveemancipationen i 1848, efter hvilket Tidspunkt de forandrede Arbeiderforhold , som kun tillode de bedre Plantager at vedblive med Dyrkningen af Sukker- rr, i Forbindelse med Jordens gradvise Udmagring, isr paa den allerede i Forveien mindre frugtbare stende, medfrte en stor Del Sukkerplantagers Omdannelse til Kvgplantager, idet de for- hen dyrkede Marker dels, skjnt kun i mindre L^dstrkning , be- plantedes med Guinea-Grs (Panicum maximumj, dels overlodes til Naturen for efterhaanden at omdannes til kratbevoxede naturlige Grsgange for Kreaturerne. Paa denne Maade ere i de sidste 25 Aar omtrent 20 Sukker- plantager, deraf de fleste paa stenden og enkelte paa Nordkysten, gaaede ud af Drift og tildels hjemfaldne til Naturtilstanden, hvis *) Le dru : Voyage aux iles de Teneriffe, la Trinit, St. Thomas, St. Croix et Porto Rico. Paris 1810. Tome II, p. 24. Vidensk. Meddel, fra den naturli. Foren. 1876. 4 50 Virkning paa den spontane Vegetation kim forstyrres ved Kvgets Omflakken paa de de Bakker og ved de faatallige Indbyggeres Brndehngst , hvilke to Ting i Forening imidlertid ere tilstrkke- lige til at forhindre Fremvxten af Skoven paa disse Steder. Under den nordamerikanske Borgerkrig forsgtes det, og ikke uden Held, at gjenoptage Dyrkningen af Bomuld paa enkelte af de stlige Plantager, men de efter Freden hurtigt faldende Priser saavelsom Sommerfuglelarvers delggelser gjorde snart igjen en Ende paa disse Forsg. Den i Slavetiden hist og her drevne Cultur af Indigo er for lnge siden opgiven, ligesom heller ikke Tobaksavlen synes at have havt noget betydeligt Omfang i ens anden Culturperiode og for Tiden aldeles ikke drives der. For ieblikket ere endnu omtrent 17,000 acres eller omtrent 1 /3 af hele ens Areal cultiveret med Sukkerrr, isr i Slettelandet i den vestlige Del, i mindre Grad paa det vestlige Hilands Bakker og i den stlige Del. . Til Provisionsgrunde for Negerne benyttes dels brakliggende Sukkerland, dels, men i mindre Udstrkning, Skovland, som paa en ufuldkommen Maade, biet ved Trernes pmhugning, ryddes af Arbeiderne. Det Ovrige af en er dels beplantet med det ovenfor omtalte Guinea-Grs, dels optaget af naturlige, kratbegroede Grsgange, de saakaldte ,, pastures", dels endelig, isr paa de steile Skraaninger i det vestlige Hiland. bevoxet med Skov, hvori der vel altid er blevet, hugget til forskjellige Tider, men som dog aldrig har vret aldeles ryddet, hvorfor ens oprindelige Vegetation her findes bedst bevaret. Efter dette korte Overblik over ens Naturforhold og Om- fanget af dens Cultur til de forskjellige Tider vil det vre lettere ;it forstaa len flgende Fremstilling af St. Crorx's nuvrende V< tation, ordnet efter de forskjellige Grupper, i hvilke .len paa en naturlig Baade bliver delt ved Terrnforholdene og ved Cul- turens Paavirkning. 51 Floraens almindelige Karakteer paa en er selvflgelig over- ensstemmende i Hovedsagen med den vestindiske og srligt med de mindre Antillers, idet den ligesom de fleste af disse ikke har endemiske Arter eller Slgter at opvise 1 ), men har modtaget alle sine Planteformer fra et eller flere af de nrmeste Vegetations- i centrer, med hvilke den i tidligere Tid har vret landfast. Trods Cultnrens Paavirkninger fremviser ens Plantevxt dog de fleste af de for den vestindiske Flora eiendommelige Forma- tioner, idet kun Savanne- og Urskovsformationen ikke findes paa den, ligesom selvflgeligt de kun i betydelige Hider optrdende Bregneskove og Alpeurter ikke kunne trives paa St. Croix's lave Bjerge. Da Hide- og Temperatnrforstjellighederne ere saa ube- tydelige, faa de ingen Indflydelse paa Planternes Fordeling. Da kun to Bjergtoppe naa c. 1100 Fods Hjde og Temperaturforskjellen nppe er 2, kan der af disse Forhold ikke udspringe nogen Ind- flydelse paa Vegetationens Sammenstning. Kun ganske enkelte Arter har jeg ikke fundet lavere end 800', nemlig: Epidendrum cochteatum L., Ternstroemia elliptica Sw. og den klatrende Poly- podium Swartzii Baker, som jeg kun har fundet paa Toppen af Mount Eagle. Efter de klimatiske og geognostisk Forskjelligheder i For- bindelse med Indflydelsen af Menneskets Virksombed falder ens Vegetation naturligt i fire Hovedgrupper, som vsentlig adskille sig fra hinanden, og som i det Flgende ville blive nrmere omtalte hver for sig. Disse fire Hovedgrupper ere Kystfloraen, det. dyrkede Blte, Skovvegetationen og den trre Kratvegetation, som uagtet der hist og her findes Dele af den ene indsprngt i den anden, dog i Hovedsagen hver for sig indtage temmelig sam- menhngende strre Distrikter af en, saaledes som et Blik paa den medflgende Kortskizze vil vise. ') Iflge Grisebach (Geogr. Verbreitung der Pflanzen Westindiens, S. 55) have af de mindre Antiller kun to mere end to endemiske Aller, tr have to, fire have en og de andre slet ingen. 52 Kystfloraen. Soul allerede omtalt i det Foregaaende ere Kysterne dels steile Klippeskrnter eller Pynter, dels flade sandede Strkninger og dels endelig sumpede Laguner, hvilket med- frer, at Plantevxten langs Havet, om end i mange Hovedtrk den samme, dog for de enkelte Strkningers Vedkommende antager nogle for hver af disse fremtrdende Ejendommeligheder. Langs hele Kysten, undtagen hvor Havet bliver for dybt, som i Nordvest, voxer i Vandet foruden en Mangfoldighed af Hav- alger isr Zostera oceanea almindeligt, medens den maritime Ruppia ikke synes at forekomme ved Kysterne her, men kun i de smaa Ferskvandsbkke, saaledes som senere hen vil blive omtalt. Vegetationen paa de steile Klippekyster og Forbjerge danner som oftest en Slags Overgang til den hiere oppe voxende Skov- vegetation, idet de egentlige Kystplanter kun findes paa den nederste Del, saa langt som Sens Saltskum kan naa op, og dannes altid af lave forkrblede Buske, der af den heftige Passatvind ere b'iede aldeles skraat ind mod Land og afpidskede i Toppen ligesom Trerne i Udkanten af Skovene paa Jyllands Vestside. Denne Vindens Indvirkning spores baade paa Nord- og Syd- kysten, idet Passaten snart er mere nordlig, snart mere sydlig, saa at Buskenes og Trernes Toppe paa begge Sider af en bre dette afpidskede og skraat tilskaarne Udseende lige op til Toppen af Kystbjergene. Som Modvgt mod denne Vindens Hrgen have alle de for den udsatte Planter faaet Evnen til at fortykke deres Blade og gjre dem stivere , hvorved de blive i Stand til at undgaa at snderflnges af Vinden, medens Individer af de samme Arter, som voxe paa beskyttede Steder og derfor ikke trnge til et saadant i Vrn, have tynde og urteagtige Blade. Foruden nogle til Skov- vegetationen hrende Buske eller Trer, deriblandt navnlig Coc- coloba punctata og Capjxxris jamaicensls , som lejlighedsvis gaa ned i Klfter og Skraaninger helt til Kysten, optrder der paa disse Klippestrande en Del for dem elendommelige Buske, som 53 hverken findes lngere ind i Landet og ikke heller paa den sanded Strand eller ved Lagunerne. Hertil hrer isr den stive, med smaa spatelformede Blade forsynede Baccharis dioica og den blaablomstrede vellugtende Eu- patorium repandum, begge af Kurveblomsternes Familie, saavelsom den elegante, hvidblomstrede Plumieria alba, der ligner en hvid Nerium, og den giftige Jacqubua armillaris med sine brandgule Br, ligesom ogsaa den halvbuskagtige Talinum patens, den ild- rde Lilie Amaryllis equestris og den lille krybende Trianthema monogynvm saagodtsom udelukkende findes paa disse Klipper. Den vrige Kratvegetation paa disse Steder dannes af Buske, som ogsaa voxe paa den sandede Strand, saasom den vellugtende Erithalis fruticosa, den smalbladede Euphorbia articulata, Myginda pallens, den storbladede Sdrue Coccoloba uvifera og den ofte slvhaarede Borrichia arborescens , ja selv en Lagunplante, den ttlvede Conocarpus erecta, sees her ikke sjeldent som et anseeligt Tr voxende i Revnerne paa den ngne, sorte Klippe. Hvor denne steile Kyst ophrer og gaaer over til den flade, sandede Strand, antager Vegetationen strax et andet Prg, idet der foruden Buskvxter optrder i rigere Maal baade lave urte- agtige Planter og strre tragtige Former, som tilsammen danne et frodigt grnt Blte langs Stranden, der er saa meget mere paa- faldende, som Bunden, hvori hele denne rige Planteverden voxer, kun bestaar af skinnende hvidt Sand. Dette Sand bestaar i Hovedsagen af Coralstykker og knuste Conchylieskaller, altsaa kulsur Kalk, hvilket i Forbindelse med det fra Hiderne bestandigt nedsivende Vand muliggjr Udviklingen af en forholdsvis frodig Plantevxt. I en saa pors Jordbund som dette Sandlag maa Forsyningen med fersk Vand fra de hiere liggende Egne ad underjordisk Vej selv- flgelig vre meget rigelig, hvilket ogsaa godtgjres ved de talrige Brnde langs Kysten, som altid have et betydeligt Kvantum Vand i ringe Dybde under Overfladen. Dette sandede Strandblte er sjelden mere end 200 400 Alen bredt, men frembyder til alle 54 Aarets Tider en frisk, grn Vegetation, der navnlig til visse Tider danner en iinefaldende Modstning til den graalige og fortrrede Plantevxt paa Bakkerne lngere inde i Landet. Nrmest Sen voxer der en Mngde urteagtige eller halvbusk- agtige lave, tildels fremliggende Planter, isr af Chenopodeeformen 1 ) med kjdfnlde og ofte saltholdige Blade , blandt hvilke de mest fremtrdende ere Sesuvium portulacastrum med sine smukke rosa- farvede Blomster, Cakile qualis, en af de faa korsblomstrede her paa en, den blaagraa Euphorbia buxifolia, Heliotropium curassa- vicum med sine blaalige, spatelformede Blade, Philoxerus vermicu- latus, Scvola Plumieri med sine store sorte Br o. fl. , der hist og her ere blandede mellem nogle almindeligt udbredte, selskabelige Grs- og Halvgrsarter, blandt hvilke den piggede Cenchrus echi- natus, den tynde Sporobolus virginkus og den fladt udbredte bred- bladede Stenotaphrum araericanum isr reprsentere de frste, medens den i Tuer voxende Scirpus ferrugineus og den stive, blaa- graa Cyperns brunneus ere de hyppigst forekommende af de sidste. Af noget hiere Buske nrmest Stranden ere isr den slv- graa Tournefortia gnaphalodes og den saft- og harpixrige Borrichia arborescens iinefaldende, medens hen imellem disse Urter og Buske den prgtige Ipoma pes capr med sine store violetrde Blomster kryber med sine ofte 50 Fod lange Ranker, og den stedse blomstrende Lablab vulgaris slynger sig op om deres Stngler og Grene. Bagved disse lavere Planteformer hver sig et tt Blte af maritime Buske og Trer, som ofte er saa tt, at man kun med Vanskelighed kan trnge sig derigjennem. Til de almindeligste Arter blandt disse tragtige Planter hre , Ecastophylhun Broiunei, den spidsbladede Ernodea littoralis y Suriana ] ) Ved Betegnelsen af Vegetationsfornierne har jeg fulgt det af Prof. Grisebach i hans Vegetation der Erdeu , I, S. 11 14 opstillede Schema, i hvilket der dog synes endnu at mangle nogle Betegnelser, saaledes isr for den hos flere maritime Buske udprgede Form med sin;ille. spatelformede Blade (f. Ex. Suriana maritima, Tournefortia gnaphalodes ctc). 55 maritima, Eriihalis fruticosa , den hvidblomstrede Clerodendron aculeatum, Colubrina ferruginosa , den for sine spiselige Frugter bekjendte Chrysobalanus Icaeo, men isr den bekjendte tornede Guilandina Bonducella og den endnu mere bekjendte Sdme, Coc- coloba uvifera, hvis store, stive, lderagtige Blade give en vel- kommen Skygge for Solens Straaler paa den skinnende hvide Sandbund. Sjeldnere sees her den elegante Canella alba , Dodomvn vis- cosa, Sophora tomentosa og den eiendommelige Bontia daphnoides, hvis Frugt ligner Oliventrets, ligesom ogsaa det. som ovenfor berrt, nsten adryddede Pokkenlmlt. Gvajacum qfficinale, kun hist og her trffes paa et mere afsides liggende Kyststroir. Medens de uvenfor nvnte tragtige Kystplanter som oftest ere Buske eller lave Trer, rager den for sit haarde Ved bermte Gregory^. Bucida Bueeras, det bekjendte Farvetr Hmatoxylon campechianum og navnlig det til Bgeformen henhrende elegante Manschiniltr , Hippomane mancinella, som er bekjendt for sin canstiske Mlkesaft, men hvis skadelige Egenskaber som oftest i hi Grad ere blevne overdrevne af ngstelige eller uvidende Per- soner, hit op over dette Krat. Medens det sidstnvnte Tres Mlkesaft uden Tvivl har en tsende Virkning, naar den bringes i Berrelse med Slimhinder i det menneskelige Legeme, er dens Virkning paa Huden aldeles uskadelig, ligesom alle Fortllinger om det Parlige ved at sove eller opholde sig under Trets Skygge udelukkende maa tilskrives Indbildningskraften eller 3Iisforstaaelse af Aarsagerne til et muligt Ildebefindende 1 ). Veddet af dette smukke Tr, som, med Und- tagelse af en kort Tid i Marts Maaned, altid er smykket med friskt j grnt Lv, og som i hele sit Ydre minder meget om et Bgetr i Juni, er et udmrket Gavntmmer, som navnlig egner sig fortrffeligt til Meubler, men som paa Grund af de indfdte a ) Der synes dog at vre stor Forskjel paa Saftens Virkninger paa de forskjellige Individer. 56 Arbeideres Frygt for Trets formentlige Farlighed kun meget sjeldent anvendes. De nedfaldne Frugter lugte aldeles som friske bler og spises gjerne af Landkrabberne, som man derfor anseer det for ndvendigt at fodre i nogen Tid med Mel og andre Ting, forinden de tjene til Fde for Mennesker. Hist og lier sees Manschiniltret lige til Toppen overgroet med den rde, traadlignende Lauracee, Cassyta americana, som let forvexles med den langt hyppigere Hrsilke, Cuscuta americana, der imidlertid mest holder sig til lavere Buske og Smaatrer men ogsaa findes langs Kysterne. Forinden vi forlade den flade Sandkyst, maa vi endnu med et Par Ord omtale den herlige Cocospalme, der her, som overalt i Troperne, danner de flade Kysters fortrinligste Prydelse og frst falder i inene, naar man fra Havet nrmer sig til Landet. Cocospalmen findes paa St. Croix navnlig langs de flade Bugter paa Nordkysten, isr i ens stlige Del, hvor den som oftest findes plantet i 6 8-dobbelt Kkke med en forholdsvis tynd og spredt Underskov af nogle af de ovenfor omtalte Buske og Smaa- trer. Dog findes den ogsaa spredt over hele en, ofte paa be- tydelige Hider, hyppigt plantet som Indfatning langs Landeveiene, og overalt frembydende det samme bekjendte Udseende med den altid mere eller mindre krummede Stamme og den mgtige Blad- dusk i Toppen. Trets techniske Anvendelse er kun ringe paa en, idet den eneste Brug, der gjres af det, er af de halvmodne Frugters vand- agtige Saft til at drikke, medens Benyttelsen af dets Trevler til Fletningsarbeide kun finder Sted i meget indskrnket Maalestok, ligesom ogsaa den modne Nd saagodtsom ingen Anvendelse finder, undtagen til Kager o. desl. Her, som overalt, hvor Civilisationen trnger ind til Hoved- massen af Befolkningen, bliver Benyttelsen af Kaaproducter til Menneskets Forndenheder, som overalt hos uciviliserede Nationer forbauser de Reisende ved sin Mangfoldighed og rige Afvcxling, aflst af de mere hensigtsmssige og ofte billigere Fabrikater, 57 som den lettere Samfrdsel nutildags gjr tilgjngelig for alle Klasser overalt paa Jorden, uden at jeg dermed vil paastaa, at Cocospalmens Producter ved strre Vindskibelighed hos Befolk- ningen paa St. Croix ikke skulde kunne blive af ikke ringe ko- nomisk Betydning. Som allerede tidligere omtalt, afbrydes den flade Kyst hist og her af Laguner, hvis Vegetation imidlertid, er saa ensartet over hele Jorden og tillige saa ofte beskrevet, at jeg kan ind- skrnke mig til at omtale, at der paa St. Croix ved Lagunernes Bredder findes de samme Former som overalt, nemlig lave. tyk- bladede Salturter, isr Batis maritima, og den eiendommelige tr- agtige Vegetat ionsform , som benvnes Mangrovevegetationen, hvis Reprsentant paa en er den bekjendte Rhizophora Mangle, i For- bindelse med en Del lave Trer af Laurbr- og Olivenformen, hvortil navnlig hre Conocarpus erecta, Laguncularia racemosa, Avicennia nitida og Anona palustris. Rhizophora danner med sine Luftrdder det sdvanlige ttte, nsten uigjennemtrngelige Vv af seige Grene i Mudderet og over dette, medens de andre Trer danne et tt Skovblte omkring Lagunens Vandspeil, hvor dette ikke overskygges af Mangroven. Anona palustris udmrker sig fremfor de andre ved et smukt, mrkt, glindsende Lv og brer anselige, gule, glatte, men uspiselige Frugter, der af Be- boerne kaldes Monkej-apples". Til Lagunfloraen maa endnu henregnes den fremliggende, buskagtige Pavonia racemosa og den lille krybende Evolvulus mucronatus, som begge ynde det nrmest Lagunerne beliggende lerede Terrn. Uagtet den for Lagunerne eiendommelige Plantevxt er meget udprget og ensartet, finder der dog nogen Forskellighed Sted mellem Lagunerne indbyrdes, begrundet paa disses strre eller mindre Dybde og den mere eller mindre frie Forbindelse med Havet. Hvor Vandstanden i Lagunen er saa ringe, at denne maaske strste Parten af Aaret er udtrret, finder Mangroven ikke tilstrkkelig Fugtighed til at trives, hvorfor den ikke sees omkring K 8 de saakaldte Saltponds", ligesom den heller ikke voxer, hvor La- gunen staar i aldeles fri Forbindelse med Havet, saa at dens Vand er omtrent lige saa salt som dette og Dybden forholdsvis stor, saaledes som i Christianssteds Lagun. Dens vsentligste Opgave synes saaledes at vre, at danne et Overgangsstadium i Vegeta- tionens Udvikling fra den aabne Havarms til den nsten udtrrede Sumps, medens .de andre ovenfor nvnte tragtige Lagunplanter ikke i den Grad ere bundne til en bestemt Vandmngde eller Salt- holdighedsgrad. Nrmest til Lagundannelsen hre nogle udstrakte, flade, grsbevoxede Sletter langs Sydkysten ved Plantagen Manningsbay, der kun ved strk Regn blive sumpede og ere overgroede med kort Grs af Slgterne Sporobolus , Cynodon og Stenotaphrum , medens den lerede, lagunagtige Jordbund den vrige Del af Aaret er tr og fast. Uagtet de i det Foregaaende nvnte Kystplanter i Hoved- sagen kun findes i Havets umiddelbare Nrhed, er der dog en Del af disse Arter, som ikke blot lindes langt inde i Landet, men end- ogsaa ofte i ikke ubetydelige Hider. Foruden Cocospalmen, hvis Udbredelse over hele en allerede er omtalt, findes saaledes Man- schiniltret ofte i fugtige Lavninger midt paa en, ja stundom endog paa Bjergenes Top i en Hide af 7 800', saaledes paa Maronbjerget i Nordvest, hvor jeg ogsaa har fundet Ernodea litto- ralis i en lignende Hide, medens de fleste andre Strandvxter ikke synes at vre i Besiddelse af denne Evne til at lempe sig efter forandrede stedlige Forhold. Det dyrkede Blte. Naar man fra Kysten begiver sig ind i Landet, trffer man paa de fleste Steder i den vestlige Del paa det dyrkede Blte, der som anfrt i det Foregaaende indtager den strste Part af den vestlige og en Del af ens stlige Del, og hvis Omfang et Blik paa den medflgende Kortskitse vil vise at vre omtrent 1 /a af hole (ens Aivnl. 59 St. Croix's eneste Culturplante af nogen Betydning er Sukker- rret, idet der foruden dette kun dyrkes Rod- og Trfrugter i ringe Omfang, medens Brdkornet (Hvede og Mais) i sin Helhed indfres, hovedsagelig fra Nordamerika, i formalet Tilstand. Suk- kerrret dyrkes i store Marker i Rkker, hvis indbyrdes Afstand er omtrent tre Fod, og i hvilke der ved Hjlp af Hakken graves firkantede Huller, i hvilke de til Plantning bestemte Stngel- stykker nedlgges. Paa Grund af sin perennerende Mellemstok vilde en enkelt Plantning kunne vre tilstrkkelig i en uendelig Rkke Aar, saaledes som det tilnrmelsesvis er Tilfldet paa St. Domingo, hvor man i den rige Alluvialbund ved Azua har 70-aarige Plantninger, da Mellemstokken hvert Aar skyder nye Skud op i Stedet for de afhuggede fjorgamle. M en da Jordbunden paa St. Croix ikke Lngere er i Besiddelse af sin oprindelige Rigdom og trnger til at bearbeides og gjdes paany efter nogle faa Aars Forlb, hvis man nskei noget Udbytte deraf, blive Plantningerne i Almindelighed fornyede hvert tredie eller fjerde Aar, saa at man kun har to- eller treaars Batun" 1 ) paa en. Sukkerrret opnaar paa St. Croix som Regel en Hide af 6 8 Fod, og dets Strrelse og Sukkerholdiglied retter sig meget efter Jordbundens Godhed, men isr efter Regnmngden, som altid vil blive den vigtigste Factor ved Hstens Beregning, selv om den efterhaanden indfrte bedre Forberedelse af Jorden, som rigtignok endnu ikke er saa almindelig udbredt som nskeligt var, uden Tvivl vil gjre Hstens Udfald mindre afhngig af den faldne Xedbr. Den aarlige Production af Sukker paa en er meget variabel og retter sig altid efter det foregaaende Aars Regnmngde, saa at Hsten i et Aar kan belbe sig til over 25 Millioner Pund 2 ), medens den i andre kun er A^h Mill. 8 ) ') Ratun" kaldes de mere end et Aar gamle Sukkerrrsplantninger, som paany ere skudte frem fra Mellemstokken, i Modstning til de ny- plantede. 2 ) I 1871. 3 ) I 1873. Rom og Molasse ere, som bekjendt, vrdifulde Biprodukter ved Sukkerfabrikationen. 60 En anden Culturplante , hvis Dyrkning endnu kun er meget indskrnket, nrmest til Grngjdning og Kreaturfoder, men som uden Tvivl vilde kunne blive af stor konomisk Betydning for en ved at erstatte det nu almindelige Brdkorn, Maisen, som aarligt maa indfres i store Kvantiteter, er Guinea-Kornet (Sorghum vulgare), som voxer hurtigt og let og ofte opnaar en Hide af 12 16 Fod, og til hvis Dyrkning Strstedelen af de nedlagte Sukker- plantagers nu saagodtsom ubenyttede Land vilde egne sig i for- trinlig Grad. I det brakt liggende Agerland erholde Plantagernes Arbeidere som oftest det dem iflge Arbeiderregulationerne tilkommende Stykke Land paa 900 Kvadratfod tildelt, hvorfor man i det dyrkede Blte paa en mellem de friske, grnne Sukkermarker, foruden det brakt liggende Land, der som oftest benyttes til Grsning, seer mindre Stykker Land bevoxede med Guinea-Korn og andre, hvor Xegrene have plantet deres Kjkkenurter, her almindeligst sde Kartofler" (Ipoma Batatas), Yams (Dioscorea alata) , Pigeon Peas" (Ca- janus indicus), Okro (Abelmoschus esculentus) og Pumpkin (Cu- curbita Melopepo). Permanente kunstige Grsgange, bestaaende af Plantninger af det i Tuer voxende Guinea-Grs {Panicum maximum), sees hist og her, mest paa Bakkerne, hvor Sukkerrret ikke trives vel, som oftest beplantede med spredte Thibet-Trer (Acacia Lebbek), hvilket giver Terrnet et tiltalende, parklignende Udseende. Grsset, som i regnfulde Aar ofte opnaar en forbausende Hide, saa at det endog kan skjule en Mand tilhest, skjres med Segl, og Kreatu- rerne faa ikke Tilladelse til at gaa lse paa disse Marker, saaledes som paa de naturlige pastures". Den spontane Vegetations Omraade i denne dyrkede Del af en er selvflgelig meget begrndset og indskrnket til Grs- markerne og smalle Terrnafsnit langs Bkke, Grfter og Yeie samt til Ukrudtet i Sukkermarkerne, hvor den endog er undergiven mangfaldige Forstyrrelser ved Oprensning og Lugning, saa at det 61 hovedsageligt er urteagtige Planter med korte Livsperioder, der her danne Floraens Hovedmasse. Buske og Halvbnske findes knn i Grsmarkerne , hvor isr Waltheria americana og Melochia nodiflora forekomme almindeligt, og langs Bkkene, hvis Leier som oftest indfattes af Guavabusken (Psidium Guava) og den stedse blomstrende Wedelia buphthalmoides. der ligner en lille Solsikke, ligesom der ogsaa hyppigt langs Bk- kene forekomme nogle af de almindelige Skovtrer, isr det lv- rige Bastard-Mahogony" {Andira inermis) og Almond-Tret (Ter- ni inalia Catappa) saavelsom enkelte Kaalpalmer (Oreodoxa oleracea). Ogsaa langs Yeiene findes hyppigt plantede Rkker af Trer, isr den allerede nvnte Kaalpalme, hvis lodrette Stammer ligne Siler af smukt tilhuggen graa Sandsten, Mamey-Tret (Mammea americana)', et af de lvrigeste og ttteste Trer i Troperne, og det ligeledes allerede omtalte Thibet-Tr, som uheldigvis en Tid af Aaret taber sit Lov og fra December til April kun brer sine tynde, gule. klapprende Blge. Foruden disse faa tragtige Former, af hvilke de fleste endog skvlde Menneskets Virksomhed deres Tilstedevrelse og Bestaaen, findes der derimod i det dyrkede Blte endnu en stor Rigdom af urteagtige Planter, hvoraf de fleste her, som overalt, synes afhngige af Culturen, idet kun denne skaffer dem den forndne Luft og til- strkkeligt Lys, hvorfra de perennerende tragtige Yxter snart vilde udelukke dem. Mange af disse Urter blive ved deres store Mngde til Ukrudtsplanter, som kun en hyppig Lugning kan for- hindre fra at udbrede sig paa de dyrkede Planters Bekostning. Hertil hre isr de vidt udbredte Lbeblomster Leonurus sibiricus , Leucas martinicensis og isr Leonotis nepetfolia , som almindeligt kaldes Holy Stock" og ofte bedkker hele Brakmarker med sine indtil 4 Fod hie Planter. Fortrinsvis Ukrudtsplanter ere endvidere Argemone mexicana, som paa Grund af sine piggede Blade kaldes Yellow Thistle", Tribulus maximus, Borrera verticil- lata, Boerhaavia paniculata og erecta, Stachytarpha jamaicensis, Croton lobatus o. fl. 62 Alle disse Planter ere dog som Ukrudt betragtede for Intet at regne i Sammenligning med det berygtede Bay-grass" {Cynodon Dactylon), hvis perennerende Mellemstok formerer sig overordentlig hurtigt og danner et tt, sammenfiltret Vv i Jordskorpen, ofte til stor Dybde, hvorved Culturplanternes , specielt Sukkerrrets, Vxt i hi Grad forhindres. Dette Grs, som er en stor Plage "for Planteren, siges at vre indfrt til en for ikke mange Aar siden og findes nu, foruden ved Kysterne, isr massevis paa enkelte Plantager midt i Landet og nr Christianssted. Mindre besvrligt som Ukrudt er et lille Halvgrs, det saa- kaldte Nutgrass" {Cyperns rotundus), hvis smaa, runde, sdlige Knolder gjerne spises af Svinene. Foruden de ovenfor nvnte Ukrudtsplanter findes der isr langs Sukkermarkernes Udkanter en Mngde urteagtige Planter, af hvilke mange ved deres smukke Blomster og slyngende Stngler danne en tiltrkkende Modstning til de friske, grnne Blade paa Sukkerrret. Hertil hre isr Vigna luteola, Ipoma coceinea og Qnamoclit med rde, /. umbellata med prgtige gule Blomster, Clitoria Tematea med store himmelblaa Blomster, Centrosema vir- ginianum, Teramrms uncinatus, Rhynchosia retiaulata og minima, der alle foretrkke Sukkermarternes Udkanter, hvor de linde til- strkkelig Sttte for deres slyngende Stngler, for de aabne Grfter, hvor denne Sttte som oftest savnes. I disse Grfter, der dels indfatte Veiene, dels adskille Snkkermarkerne indbyrdes, og som nsten altid ere trre, sees de Beste af ens enaarige Grs- arter, blandt hvilke isr Arter af Panicum, Eragrostis, Sporobolus, Digitaria, Eleusine, Dactyloctenium, Chloris og Lappago ere de almindeligste, blandede mellem forskjellige Arter Blgplanter, saa- som Crotalaria retusa og vtrrucosa, der begge hre til de almin- deligste Planter gaa St. Croix, skjnt oprindelig hjemmehrende i Ostindien. Desmodium ineanum, molle, triflorum og scorpiurus, Phaseolus semierectus, lysicarpus vagmalis o. ri., saavelsom Lbe- blomster (Salvia coceinea, occidentalis og serotina, Hyptis pecti- nata og suaveolens) og Kurveblomster (Cosmos caudatus, Pectis 63 punctata, Bidens bipinnata, FJephantopus mollis og Distreptus spicatus). De trre Veikanter ere isr begroede med Heliotrop hint in- dicum og parrifloruiu, som udfolde deres venlige Smaablomster hele Aaret rundt, hvilket ligeledes gj lder om Parthenium Hystero- phorus og Lepidium virginkum, der voxe paa de samme Steder. De almindeligste Yxter langs Yeiene ere dog Malvaceerne, hvis Reprsentanter her ere dels Urter, dels lave Halvbuske, isr hrende til Slgterne Sida (S. carpinifolia , jamaicensis og ciliaris) og Abutilon (A. indicum med store brandgule Blomster og A. periplocifolium), samt Jatropha Ourcas, en ofte selskabeligt op- trdende Euphorbiacee , og de narkotiske Datara Metel og Str- monium. Medens alle de ovennvnte Former ynde hiere liggende og trre Steder, findes der en Mngde andre, som foretrkke lave. og fugtige Lokaliteter, isr Grfter med sid Bund eller smaa eng- agtige Strkninger. Hertil hore isr den straalende Ascleplas curassavica, hvis drastiske Egenskaber have forskaffet den sit vul- gre Navn Wild Ipecacuana", Martynia diandra, Ruellia tuberosa med blaa Klokkeblomst, Ipoma disseeta og triloba, som omslynge de strre Urter med deres Stngler, Pluchea purpurascens , Jus- sieua suffruticosa , Ammania latifolia, Blechum Brownei, Isotoma longiflora, som dog er sjelden, og mest almindelig af alle den smukke Coiiimelyna elegans, hvis fine, himmelblaa Blomster udfolde deres tynde Kronblade i Morgentimerne. Mindre iinefaldende Blomster end de foregaaende have de ligeledes paa disse Steder voxende Herpestis chamdryoides , Passiflora suberosa og foetida, Scoparia didcis , Corchorus siliquosus , hvis Blade spises i den creolske Suppe, og en Del Grsarter, blandt hvilke de hyppigst forekommende ere Paspahim compresswn , distichum, conjugatum og virgatum, Panicum diffusum og Andropogon saccharoides. Til enkelte Tider af Aaret, naar strk Regn har sat de om- talte fugtige Steder og Grfter under Vand, optrder der i dem 64 Former, som i den mindre regnfulde Tid ikke finde tilstrkkelig gunstige Betingelser for at trives. Dette gj lder navnlig om nogle Arter af Halvgrs, isr Cyperns articulatus og mucronatus samt Scirpus mutatus og nodulosus , der altid optrde selskabeligt og minde om sivbegroede Strkninger i koldere Egne. Disse afvexlende trre og vaade Grfters Plantevxt danner en naturlig Overgang til Vegetationen langs med og i de perma- nente Vandlb, som ofte kun ligne Grfter og som hensigtsms- sigst omtales her, da de strste af dem netop [findes indenfor det dyrkede Bltes Omraade. De mindre permanente Vandlb, der, som tidligere omtalt, lbe mellem Skovbakkerne i den nordvestlige Del, ile hurtigt hen over Klippegrund og mere ligne smaa Bjergstrmme, have der- for en Del Arter af Planter, som tildels eller 'ganske voxe i Fersk- vand, der ikke findes voxende i de roligere og bredere Bkke i Lavlandet. Hertil hre isr Mentha aquatica og Nasturtium ofjicinale, der begge ere almindeligt naturaliserede paa disse Steder, den store, skjoldbladede Potomorphe peltata og den lille, violetblom- stredc Herpestis Morinieria, foruden en Del Grsser og Halv- grsser, saasom Cyperns ligularis, odoratus, ochraceus og viscosus, Scirjms capltatus, Kyllinga monocephala, Paspalum distichum, Pa- nicum paspaloides og Eriochloa punctata, i Forbindelse med enkelte Kurveblomster, isr Eclipta alba og Sparganophorus Yaillantii, af hvilke dog nogle, isr blandt Grsserne og Halvgrsserne, ogsaa stundom findes ved de strre Vandlb. Disse sidste, hvortil navnlig den oftere omtalte Kingshill Bk hrer, have paa Grund af deres strre Vandmngde en Del mere adprget aquatiske Former, der som de fleste Vandplanter hre til meget udbredte og nsten kosmopolitiske Arter 1 ). l ) Det vil her maaske ikke vre uinteressant at bemrke, at St. Croix's Fugleverden, Bom omfatter c. 70 Arter, indbefatter omtrent 20 Arter Trkfugle af Vade- og Svmmefuglenes Klasser. 65 Til disse udprgede Vandplanter hre isr Nympha ampla, som ikke sjeldent forekommer paa de bredere Steder i Bkkene, hvor dei er nogenlunde dybt Vand, Echinodorus cordifolius, Typha angustifolia og Lemna minor, som alle ere temmelig almindelige og optrde selskabeligt paa disse Steder. Foruden de ovenfor nvnte Cyperaceer og Gramineer fore- kommer her endnu Sdrpus mutatus saavelsom enkelte mandshie. buskede Bregner, der indfatte Bandene af disse Bkke, hvis interessanteste Plante dog er. den traadforniige Ruppia maritima, som i stor Mngde bedkker Bunden paa de lavere Steder, ofte helt indhyllet i Conferver, og hvis Optrden i disse Bkkes aldeles ferske Vand i betydelig Afstand fra Havet ungteligt maa ansees for et interessant Exempel paa Tillempningsevne hos en Plante. Til det dyrkede Bltes Vegetation maa vi endnu regne den omkring beboede Steder og paa Ruderatpladser fremherskende Plantevxt, der her, som overalt, har sine eiendommelige Former at opvise. Foruden ens to Byer, Christianssted og Frederikssted, findes Menneskeboligerne saagodtsom udelukkende paa Plantagerne med deres omfattende Bygninger til Sukkeravlens Drift og Xegerbyeme, hvor Arbeiderne bo, da hele ens Areal er udstykket i store Eiendomme, saa at spredte, mindre Huse, der tilhre smaa Grund- eiere, hre til Sjldenhederne og nsten udelukkende findes i den stlige Del. Foruden de endnu i Drift vrende omtrent 80 Suk- kerplantager findes der ikke faa nu nedlagte, som tildels endnu ere beboede af nogle faa Folk, der beskjftige sig med Kvgavl. Omkring Husene, saavel i Byerne som paa Landet, findes der i i Almindelighed plantet en Del Trer, dels for Frugternes, dels for deres Skygges Skyld, blandt hvilke de almindeligste ere Tama- rindtret, Mangotret, Keneppytret (Melicocca bijuga), Papay- tret (Carica Papaya) og Soursoptret (Anona muricata), medens de hyppigst plantede Skyggetrer ere Otaheitetret (Thespesia populnea), som har en altid lvrig, tt Krone, Poinceana elata, der rigtignok taber sine Blade en Tid af Aaret, Calliandra Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1876. 5 66 Saman, almindelig kaldt Giant Thibet", og Crescentia Cujete (Cala- bastret), som dog mere er anseet for sine til Kar brugte Frugters Skyld end for sine andre Egenskaber. Egentlige Haver ere desvrre nu kun sjeldne paa St. Croix, isr efter at de fleste Plantager ere gaaede over i Hnderne paa Folk, hvis Virksomlied udelukkende er rettet paa Sukkerdyrkningen. De tidligere ofte med stor Bekostning anlagte og omfangsrige Haver, som fandtes paa mange Plantager og ved Byerne, ere saa godt som uden Undtagelse blevne overladte til sig selv og om- dannede til kratbevoxede Vildnisser, hvor Kvget har uhindret Ad- gang, medens de enkelte Blomsterelskere i Byerne nies med at plante deres Sirplanter i Potter og Kar. De almindeligste Buske, som opelskes ved Husene, og af hvilke mange maa betragtes som naturaliserede, ere Lagerstromia indica, Portlandia grandijlora, Lawsonia inermis , Petra volubilis^ Stephanotis Jioribunda , Anti- gonon cordatum (Mexican vine"), Hibiscus Mosa-sinensis, Aliamanda cathartica, Flurribago capensis o. fl., ligesom ogsaa Roser, Nelliker, Petunia, Heliotrophun , Verbener og andre lignende Blomster voxe let og villigt. Vinranken, som ikke sjeldent findes plantet ved Husene, brer fortrffelige Druer mange Steder, som oftest tre til fire Gange om Aaret, uden at vre Gjenstand for nogen videre omhyggelig Pleie, ligesom ogsaa den velsmagende Bell-apple" fPas- siflora laurifolia) sees almindeligt plantet ved Huse. Finere Kjkkenurter dyrkes kun sjeldent. uagtet de i den regnfulde Tid lykkes meget godt, saa at rter, Blomkaal, Radiser, Meloner og mange andre Vegtabilier blive lige saa store og velsmagende som i koldere Egne. Den ringe Afstning i Forbindelse med Mangelen paa kyndig Veiledning og tilstrkkelig Vandforsyning bevirker imidlertid, at Dyrkningen af Kjkkenurter hovedsagelig indskrnkes til de allerede tidligere omtalte Provisionsgrunde , hvor Landar- bejderne i deres Fritid dyrke de grove, tropiske Knoldevxter, Bom de dels selv spise, dels slge i Byerne. I nogen Frastand fra Husene og paa de talrige Ruderatpladser findes der en rig Vegetation af Huske. Halvbuske og Urter, som 67 alle med et Navn kunne betegnes 'som Eude ratplanter, uagtet man hist og her finder dem paa andre Lokaliteter end de anfrte. Hertil hre fornemmelig Cassia bicapsularis og occldentalis, den sidste bekjendt for sin ubehagelige Lugt, som har indbragt den Navn af Stinking weed", men som angives at have forskjellige medicinske Egenskaber, navnlig at kunne fordrive Feber, endvidere Solanum igneum og racemosum, hvis rde Br spises under Navn af Canker berry" , Ricinus communis, hvis bekjendte Olie under Navn af Castor oil" er en almindelig benyttet Medicin, de smukt- blomstrende Mirabilis Jalappa og Vinca rosea, Xanthium spinosum, Datura Stramonium og Metel, Amarantus paniculatus, den efter Hvidlg stinkende Petivtria alliacea , Rivina lvis , Phyllanthus Niruri, Euphorbia pilulifera, heterophylla og hypericifolia , Scle- ropus amarantoides, Priva echinata og isr den bekjendte Poinciana pulcherrima saavelsom en Mngde Malvaceer af Slgterne Sida og Abntilon, medens den lille Acalypha reptans voxer ud af Revner i Mure og paa gamle Cisterner. Omkring disse Smaabuske slynger sig ofte den brandgule, traadformede Cuscuta americana, om hvilken Almuen troer, at den kan angive, om en Kjrlighed er besvaret eller ikke, eftersom den voxer, naar den henkastes over en Busk, eller ikke, hvorfor den almindeligt kaldes Love weed" 1 ). Skowegetat ; onen. Det dyrkede Blte, som udstrkker sig til en temmelig an- selig Del af det vestlige Hilands Bakker, begrndses her mod Nord af Skovvegetationen, de sidste Rester af de en Gang saa udstrakte Skove, som nu kun findes paa den omtalte nordligste Del af det vestlige Hiland og i enkelte begunstigede Dalstrg i det stlige, medens der paa enkelte Strg af Oens sydlige Del findes en Skovformation, hvis Sammenstning lngere hen nrmere vil ') I Mexico, hvor denne Plante kaldes Chacatlascale , er den Gjenstand for en lignende Overtro. 68 blive omtalt som dannende en Overgang mellem den egentlige Skov og den kratagtige Croton-Vegetation i ens stligste Del. Paa Grund af den til visse Aarstider kun ubetydelige Eegn- mngde har Skovvegetationen paa St. Croix ikke det for den tropiske Urskov eiendommelige altid lige frodige Prg, som forudstter en stadig rig Nedbr. En Flge af dette trrere Klima er en ringere Mngde af Lianer og Epipbyter samt Til- stedevrelsen af ikke faa Arter af Bge- og Bombaceeformen med periodisk affaldende Lv, som aldeles mangle i Urskoven. Paa den anden Side nrmer denne Skovvegetation sig til Urskoven ved sine talrigt reprsenterede Former af Laurbr, Oliven, Myrte og Oleander i Forbindelse med den sjeldnere op- trdende Palmeform og enkelte Reprsentanter af Lianer, Epipbyter, Scitamineer, Aroideer og Bregner, hvorved den skarpt adskiller sig fra den i ens stlige Del raadende Kratvegetation med sine fremherskende Former af Agave, Cactus, Mimoser og tornede Buske, saa at den omtalte Skovvegetation bedst karakteriseres som en Blanding af stedsegrnne Urskovsformer med lderagtige Blade og af periodisk bladlse Former med tynde, bielige Blade. Dette Forhold er meget klart udtrykt af Prof. rsted 1 ), hvorimod den af ham derfor brugte Betegnelse Catingaskoven", hvorunder han synes at ville henfre alle ikke til Urskoven hrende Vegetationsformer i det tropiske Amerika, forekommer mig mindre heldig, da dette Navn, hvis Betydning desuden er aldeles local, betegner en meget forskjellig, for Brasilien sregen Skov- formation, hvorfor jeg vil foreslaa at kalde den omhandlede Skov- vegetation, som er ejendommelig for de fleste mindre og en stor Del af de strre vestindiske er, Eriodendron-Vegetationen efter dens mest eiendommelige og ijnefaldende Tr, som tillige er fremmed for den tropiske Urskov. Den ovenfor korteligt skitserede Skovvegetation rindes som allerede anfrt isr paa det vestlige Hilands Bakkor og i de i Bergse: Statistik, IV IM. S. 583. 69 mellemliggende Dalstrg, frodigst udviklet paa Bakkernes nordlige Affald som de for Kegnen mest udsatte og i Dalklfterne, hvor Nedbren ofte samler sig til smaa Bkke paa Bunden. De enkelte Bakker og Dalstrg i den stlige Del, der have en lignende Skovvegetation, ere isr Jacobs Peak med Springgut nr Christianssted samt nogle faa, mod Nord aabne Dalstrg i Nrheden af Plantagen Cotton Valley lngere mod st, Disse skovkldte Dale og Skraaninger hre til ens smukkeste Partier, og flere af dem, isr Crequis, Caledonia Dalen, Wills Bay og Sweet Bottom frembyde Landskaber af overraskende Ynde og Skjnhed, hvis Tiltrkningskraft endnu forhies ved Udsigten over det aabne Hav, der begrndser Horizonten til alle Sider. Til de mest fremherskende Trer i Skovvegetationen med stedse- grnt, som oftest lderagtigt, mrkt, glindsende Lv hre Anona muricata og laurifolia , alopkyttum Calaba med elegante hvide Blomster, Capparis cynophallopliora og frondosa, af hvilke den sidstes Fr ere ansete for meget giftige og tidligere ikke sjeldent brugtes af Slaverne til Mordforsg paa deres Herrer, Chrysophjllum glabrum, Ardisia coriacea, Rauwoljia nitida, Linociera compacta, hvis hvide Blomster ligne smaa Fjerbuske, Sapindus inqualis med Frugter, der skumme i Vand ligesom Sbe, Pisonia inermis, stenostomum lucidum o. fl. , medens man sjeldnere seer det haarde Sidero.a/Ion mastickodendron og Dipholis scdicifolia saavelsom Bu- melia cuneata og Coccolobo diversifoUa. Mindre hyppigt sees end- videre den elegante Clusia rosea, som kun findes paa en enkelt Del af Nordkysten, Wills Bay, hvor den imidlertid ikke er sjelden og opnaaer en Hide af over 50', den fintblomstrede Temstrmia elliptica, som til sit eneste Voxested har udvalgt den udvendige steile Skraaning af Maronbjerget, den vellugtende Nectandra leu- cantha og den til Gavn- og Farvetr anvendte Maclwa tinctoria. Medens alle de her anfrte Trer have udelt Lv, findes der andre, ligeledes stedsegrnne, hvis Blade ere mere eller mindre sammensatte, navnlig Inga laurina, der forekommer almindeligt overalt i Skovene, og det prgtige Locust-Tr" (Hymena Cour- ^ ^ 70 barilj , livis haarde Ved er et meget sgt Gavntmmer, den piggede Zanthoxylum Clava-Herculis og den bekj endte Bitter-aste" fPicrna excelsa) , livis Ved og Bark anvendes mod Febre og Mavesvkkelser. Til Banyanfornien hre Figentrerne , af hvilke her isr op- trde den prgtige Ficus crassinervia med sine store, afrundede mrke Blade og F. pedunculata, hvis Blade ligne Poppelens, og som med deres Lnftrdder ofte omslynge og kvle de Trer, de voxe paa eller opad. Imellem denne rige stedsegrnne Trvxt sees blandet en om end ikke saa formrig, saa dog temmelig afvexlende Vegetation af Trer med matte, ubehaarede, tynde Blade og mere eller mindre delt Lv, der periodisk falder af i de mindre regnfulde Maaneder, navnligt henhrende til Bge- og Bombaceeformen. Grunden til dette Lvfald maa antages at vre den, at disse Trer, som ikke ved en tt Haarbekldning eller tyk Overhud ere sikkrede mod strkt Fugtighedstab, i de anfrte Maaneder ikke linde tilstrkkelig Fugtighed i Jorden til at fortstte deres vegetative Functioner, saa at der ligesom hos deres Frnder i koldere Egne indtrder en Hvileperiode i deres Vxt og dermed Betingelserne for Dannelsen af Aarringe, som rigtignok blive mindre regelmssige, end hvor denne Hvileperiode er skarpere begrndset. At Grunden til disse Trers Lvfald er den her angivne, sees ogsaa deraf, at Lvspringet hos dem er i hi Grad variabelt og afhngig af den rigere Nedbrs tidligere eller senere Indtrden, hvorimod Blomstringen, der hos mange af dem indtrder fr Lv- springet, ofte paa en meget tr Aarstid, som allerede tidligere antydet, er nogenlunde constant til bestemte Tidspunkter for hver enkelt Art, medens det af St. Hilaire paa Campos iagttagne anainge Fnomen 1 ), at Bladknopperne udfoldede sig lnge fr Regntidens Indtrden, ikke synes at finde Sted paa St. Croix. ') Grisebach: Veget, der Erde, II. S. 400. Til disse Trer med affaldende Lv hrer den allerede oftere nvnte mgtige Eriodendron anfractuoswn, hvis almindelige Navn er Silkcotton Tree", den tornede Erythrina carnea, Tecoma leu- coxylon, som i Marts bedkkes med Tusinder af store blegrde Blomster, og som paa Grund af sit Ved kaldes White Cedar", Schmidelia occidentalis, den smukke blaablomstrede Vitex divari- cata, Hura crepitans, der paa Grund af sine eiendommelige Frugter kaldes Sandbox Tret", den mgtige Spondias lutea med sine syrlige gule Frugter, der kaldes Hog plums", Cordia Collo- cocca o. fi. Hist og her hver en enkelt Kaalpalme , den allerede forhen nvnte Oreodoxa oleracea , sin mgtige og dog saa elegante Top op over den ttte Lvmasse, ligesom ogsaa Trompet-Tret, Ce- cropia pdtata, med sine store, paa Undersiden slvgraa, Blade danner en eiendommelig Modstning til de vrige Trers mindre, som oftest mrke, Lv. Blandt Skovvegetationens tragtige Former kan endnu nvnes nogle indfii:e Trer, som enkelte Steder ere blevne almindeligt naturaliserede, saasom Baobabtret (Adansonia digitata), Brdfrugt- tret (Artocarpus incisa), Cacaotret og af sjeldnere, Kaneltret {Cinnamomum zeilanicum) og den pragtfulde Jambosa malaccensis. der begge findes plantede og tildels selvsaaede i Crequis Dalen. Overalt hvor Jordbunden er klippefuld og ufrugtbar findes der saagodtsom ingen Underskov, og Trerne ere her alle tynde og ranke, da de maa anvende det Meste af deres Kraft til at skyde sig op i Lysets Nrhed. Men hvor Jorden er rigere i disse Skovdistrikter, findes der frodig Underskov, ligesom der ogsaa paa meget steile Klippeskraaninger, hvor strre Trer ikke kunne fste Fod, sees en rig Vegetation af Krat og Buske, isr af Myrte-, Oleander- og Ehamnusformen, af hvilke mange udmrke sig saavel ved deres elegante Lv som ved deres smukke eller vellugtende Blomster. Af Myrternes Familie er isr Slgten Eugenia strkt repr- senteret med omtrent 12 forskellige Arter, af hvilke isr den be- 72 kj endte Guavaberry"-Busk, E. floribunda, er bermt for sin aro- matiske Frugt, der syltes og tilsttes Rom, medens alle udmrke sig ved deres elegante Ydre og ofte jasminduftende Blomster. Til de andre mere iinefaldende Buske hre ogsaa nogle Melastomaceer, blandt hvilke isr Tetrazygid elagnoides fortjener at omtales for sine smukke Blomsters Skyld , flere Rubiaceer, navnlig Hamelia patens og lutea, Palicourea Pavetta med rosarde Blomster, flere Arter af Psychotria, Chiococca racemosa med smaa hngende hvidgule Klokkeblomster og Coffea arabica, som findes almindeligt naturaliseret i de fleste skovbegroede Dalstrg, og hvis Dyrkning i disse Egne utvivlsomt vilde kunne blive en god Ind- tgtskilde, isr da Kaffens Kvalitet er ganske udmrket. Eiendommelig for denne Underskov er endvidere Reprsen-* tanter for Bixaceerne (Trilix miets, Samyda serrulata og isr Casearia ramiflora, syln-st ris og parvifolia), for Malpighiaceerne [Byronima coriacea, Mrilpighia urens og glabra) samt isr for Piperaceerne, af hvilke den smuktlvede Enekea Sieberi er den mest almindelige. Foruden de anfrte Buske findes der endnu en Mangfoldighed af andre, der ligeledes danne Krat eller Underskov i disse Egne, som det ofte kan vre vanskeligt nok at trnge sig igjennem, uagtet saa godt som ingen af dem ere bevbnede med Torne eller lignende Hindringer. Som de hyppigst forekommende vil jeg anfre Etryihroxylum ovatum, Trichilia hirta, Tobinia />ii/ie!<if<t , Ann/ris sylvatica, gi- phila martiriicensis , den stivbladede, mrke Ecoecaria lucida, Vemonia punctata, Iresint elatior og Anthacanthus spinosus, der ofte bedkker de steileste Klippevgge, medens en Del mindre Buske <'g Halvbuske, navnlig de smukke Acanthaceer Stemonaotn- thus coccineus, Belopefone memorosa^ Justicia carthagenensis og Diardhera sessilis saavelsom de sjeldnere forekommende Jomdhirn strictum og Ayenia pusilla danne Overgangen til den urteagtige. ofte krybende Vegetation paa skovbunden. 9 n / Imellem disse tr- og buskagtige Former slynge sig mang- foldige Lianer og urteagtige Ranker, der ofte som Guirlander naa fra en Gren til en anden. De perennerende Lianer, som ofte maa klattre hit op mellem Trerne, forinden de kunne naa Lyset og udfolde deres Blomster, reprsenteres her af Cissus-Arter, isr den storbladede Cissus si- cyoides] den sjeldent forekommende Vitis cariboea og Bignonia ungids med sine store gule Klokkeblomster og ofte alenlange smalle hngende Blge, medens de urteagtige Ranker, hvortil navnlig Arter af Cucurbitaceer og Passifloraceer, saavelsom af Convolvulaceer hre, sge de lysere og luftigere Steder i Krattet eller paa Skraaningerne til at udfolde deres Blomster paa. Blandt de mest fremtrdende af disse Ranker hre Trianosperma graciliflorum, den almindeligt naturaliserede Coccinia indica, Passi/fora tubra og isr de snmktblomstrede Ipoma violacea og filiformis. Af andre dels urteagtige. dels perennerende slyngplanter, som mest lindes i Krat og om Buske, fortjene endnu at nvnes den fiielsblde Cissampelos Pareira, Mucuna pruriens, hvis Blge ere tt besatte med brune Brndehaar, Thunbergla volubilis , som findes naturaliseret paa mange Steder, Serjania lucida og Gouania domingensis, som begge have meget seige Stngler, den tornede Smilax havanensis og den eiendommelige Dalechampia scandens, saavelsom ens eneste Nlde, Tragia urens, hvis Brndehaar neppe foraarsage saa megen Virkning som vor almindelige Urtica. Som allerede anfrt er E pip hyfernes Antal kun ringe, idet navnlig Ochideerne ere meget svagt reprsenterede ved kun tre Arter, Epidendrum cochleatum, c'diare og bifidum, der foruden paa Trstammer ogsaa findes paa Klipper. Af Bromeliaceer sees T'd- landia recurvata og usneaides hyppigt paa Trernes Grene saavel- som den store, ofte over 3 Alen hie T. utriculata , der imellem sine Blade ofte gj emmer flere Potter kjligt, klart Regnvand. Af gte Snylteplanter findes kun Loranthus emarginatus, som i Almindelighed foretrkker de paa aabne Steder voxende Trer, 74 navnlig Thibet-Tret", der ofte sees helt bedkket med de ttte, mrkegrnne Buske. Uagtet Skyggen paa Skovbunden paa Grund af det ttte Lv som oftest er meget strk, findes der dog en Del Planter, som ynde dette Halvmrke, og som bedst synes at trives her i det lse Bladmuld under Trer og Buske. Hertil hre den krybende Calllsla repens, som voxer selskabeligt og ofte danner et tt Tppe over Jorden, den lille hvidblomstrede Evolvulus nummu- larius , de elegante Piperaceer Peperomia obtusifolia og blcnida, den fine lille Microtea debilis , Mollugo nudicaulis samt nogle Halvgrsser med fine Stngler, , saasom Kyllinga Jliformis, Scleria pratensis og filiformis , medens der over denne spinkle urteagtige Vegetation hver sig nogle andre Skyggeplanter, som ved deres mgtige Bladrosetter danne en strk Modstning til den. Hertil hre isr Anthurium macrophyllum, hvis mrke, lder- agtige Blade ofte blive over to Fod lange, og som navnlig findes almindeligt i den tidligere omtalte Skovdal Wills Bay paa Nord- kysten. Ogsaa Bregner sees ikke sjeldent her paa Klippernes Skraa- ninger under Trernes Skygge, isr hvor Terrnet er fugtigt og muldrigt, skjnt deres Antal ikke er stort, hverken i Henseende til Arter eller Individer. I Klipperevner, hvortil Lyset har noget niere uhindret Adgang, og hvor der kan samle sig lidt Bladmuld og Fugtighed, sees den eiendommelige Urticee Fleurya stuans med sine glasklare Grene og stivhaarede Blade saavelsom den altid friske Pilea wdcrophylla og den rdblomstrede Leria nutans. . Paa Steder, hvor Skoven har vret omtrent ryddet, navnlig for der at dyrke Kjkkenurter i nogen Tid, men senere igjen er bleven overladt til sig selv, findes der en secundr Opvxt, som foruden en Del af de oprindelige Trformer indbefatter flere massevis optrdende arter, der synes at have en strre Evne til at bemgtige sin- et uoccuperel Terrn, paa Grund af deres hurtigere Vxt, end de andre, men som sjeldent lindes i den mere / urrte Skowegetation, hvor de som ikke skyggetaalende have vanskeligt ved at trnge igjennem. Til denne secundre Opvxt, livis Udbredelse endnu begun- stigedes ved, at de paa Grund af deres spiselige Frugter, eller fordi de ikke egne sig til Brnde eller Gavntmmer, skaanes af Ne- gerne, hre isr den gulblomstrede Yellow Cedar" (Tecoma stans), der er yderst almindelig om Christianssted , hvor Bakkerne i Juni Maaned ofte ere ganske gule af dens Blomster, Citharexylum cine- reum, Melicocca bijuga, det allerede tidligere omtalte Keheppytr" Melia sempervirens og isr Leucna glauea , af Negerne kaldet Tanton", der paa Grund af sin Udbredels. >< jyne og nsten fuld- komne Vrdilshed mest trffende betegnes som et tragtigt Ukrudt. Men selv i det indskrnkede Tej'rn, som er levnet Skov- vegetationen paa St. Croix, er den ikke i uforstyrret Besiddelse af Pladsen, thi dels foregaaer der stadig Brndehugst i den, dels er en stor Del af Dalstrgene, de saakaldte Gardens", hovedsageligt optagne af Frugttrer, og dels blive enkelte Pletter hist og her altid delvist ryddede, som allerede antydet i det Foregaaende, for at give Plads for Dyrkningen af Knoldevxter- og andre Kjkken- urter, der i Almindelighed trives udmrket i den friske Skovmuld. I de ovennvnte Gardens" eller Haver findes de fleste tro- piske Frugttrer, rigtignok aldeles vildtvoxende og uden i mindste Maade at vre Gjenstand for Pleje eller Fordling, hvorfor ogsaa de i dem avlede Frugter savne baade Saftighed og Aroma. De ere ens eneste Frugthaver, og frembringe Appelsiner, Lemoner, Man- goer, Tamarinder, Mespeler (Sapota achras), Alligator Prer" (Per- sea gratissima) , Mamey. Caschew (Anacardium occidentale) , Kaffe, Cacao, Bananer o. s. v., hist og her ogsaa Ananas i strre Mngde saavelsom Salep {Maranta arundinacea og Canna edulis) og Brd- frugter, der imidlertid ikke spises af Negerne. Paa de rvddede Pletter i Skoven, der i alt Fald i et Par Aar yde et bedre Eesultat end det udmagrede Brakland ved Plan- tagerne, dyrke Negerne Tanier (Colocasia esculenta), Indian kale" 76 {Xanthosoma atrovirens), Yams (Dioscorea alata), Cassave {Jatropha Manihot), Tomaten, Spansk Peber (Capsicum annuum, frutescens og baccatum), Pindars" (Arachis hypogaea), tiere Cucurbitaceer, saa- som Cucumis sativa, Cucurbita Melopepo, Citrullus vulgaris o. s. fr. Da ved Rydningen af disse Pletter i Almindelighed kim Stammerne blive omhuggede , saa Stubbene blive tilbage , frem- kommer der efter nogen Tids Forlb ofte en lignende Skovvegetation som den omhuggede, med mindre den ovenfor omtalte secundre Trvxt faar Indpas og overflier den oprindelige. Ved at omtale Skovvegetationen paa St. Croix i Modstning til Croton-Vegetationen i ens stlige Del blev det antydet i det Foregaaende, at der paa enkelte Strg fandtes en Overgangs- vegetation, der paa Grund af de for den eiendommelige Former, som den indbefatter foruden Former af begge de to andre Vegeta- tioner, fortjener at omtales lidt nrmere paa dette Sted. Det er isr paa Kalkbund, der som oftest er hullet og pors og hist og her bedkket med sandet, rdlig Jord, navnlig paa de smaa isolerede Hidedrag nr Sydkysten og i ens sydvestlige Del henimod den store Lagun paa Sandypoint, at denne Overgangsfor- mation lindes. Disse Lokaliteters Hide over Havet er kun ringe, ligesom og- saa Nedbren her er mindre end i det vestlige Hoiland. hvorfor der lur ogsaa allerede optrder Reprsentanter for Cacteerne, navnlig Opurdia spinosissima , der her bliver over 20 Fod hi, og den lille fremliggende O. curassavica, som ofte gjr store Strk- ninger impassable fer Mennesker og Kvg. Ogsaa O. Tuna findes hist g her, ligesom der af andre til den trre Croten-Vegetation horende Planter endnu findes den piggede Bromelia Pingum og de aromatiske Lantana Camara^ involucrceta og reticulata. W andre Trer og Bnske, der ere flles for denne Formatdon og Skovvegetationen, kunne derimod isr anfres Erythroxylum ovatum, Capparis cynophaUophora^ Tecoina leucoxylon, Ciiharexylum cinereum, flere Eufema-Arter, Chrysophyllum glabrum o. s. fr.. 77 medens ikke faa Buskvxter hovedsagelig- findes her, og andre ude- lukkende tilhre de omhandlede Lokaliteter. Til de frste hre isr Geltis aculeata, Comocladia ilicifolia, der som Navnet antyder ligner Kristtornen i Bladene, Pithecolobhun unguis-cati, Piscidia EnjtJwina, der har periodisk affaldende Lv, Tournefortia hirsutissima og volubilis , Echites suberecta; til de sidste, de for denne Overgangsformation eiendommelige Buske, for- nemmelig Zizyplius reticulata, Tricera lvigata, Anthacanthus jamai- censis , Catesba parrljiora og Rochefortia acanthophora , som begge ere forsynede med Torne, Anterylium Rohrii og navnlig den sjeldne Phoradendron flavens, som frer sin snyltende Til- vrelse paa de tykke Grene af det mgtige Loblolly Tr" Plsonia subcordata, der ligeledes hrer til de hyppigt forekommende Trer i denne Formation. Croton-Vegetationen. Som allerede antydet i det Foregaaende er Strstedelen af ens stlige Del bevoxet med en tr Kratvegetation, som jeg efter en af dens mest karakteristiske Slgter benvner Croton-Yegeta- tionen u , idet Benvnelsen Cactus-Vegetation u br forbeholdes de paa Amerikas Fastland optrdende nsten ublandede Formationer af denne Plantefamilie. Paa Grund af Xedbrens ringe Mngde i denne Del af en, hvorved Stenarternes Forvittring kun bliver meget ringe, i For- bindelse med den strke Fordampning og den stadigt blsende usvkkede Passatvind, bliver Vegetationens Hovedsrkjende en hi Grad af Trhed, som giver sig tilkjende i Planternes forkrblede Vxt, smaa graalige, stive og ofte tthaarede Blade og Grenenes delvise Omdannelse til Torne. De her fremherskende Planteformer ere derfor ogsaa Mimoser, tornede Buske, Agaver, Cactus'er og Bromeliaceer, medens Former med store, urteagtige Blacle aldeles ikke findes her, da der saa- godtsom aldrig findes den til deres Vxt forndne Fugtighed. 78 Periodisk Lvfald linder ikke Sted hos de ovennvnte Plante- former, saaledes som man af Klimaets store Trhed maaskee vilde vre tilbielig til at vente. Thi dels er Forskjellen paa de en- kelte Maaneders Nedbr meget mindre her end i de vrige Dele af en,- dels ere de her voxende Buske paa Grund af Bladenes ringe Omfang og ttte Haarbekldning beskyttede mod alt for stort Tab af Fugtighed, medens andre, saasom Rauwolfia og Calo- tropis, ved deres Eigdom paa Mlkesaft ere sikkrede mod Saft- mangel, og Cactusplanterne som bekjendt i hi Grad have Evne til at opsamle Saft i deres Stngler, saa at kun enkelte af de her voxende Trvxter, der - aldeles mangle noget af de anfrte Be- skyttelsesmidler, saasom Anona squamosa og Gossypium barbadense, for en Tid tabe deres Lv aldeles. Kratskoven sammensttes her af en Mangfoldighed af tildels tornede Buske, blandt hvilke de mest fremtrdende ere Acacia Farnesiana og tortuosa, almindeligt kaldte Cash", der ofte sel- skabeligt bedkke strre Strkninger og hele Aaret rundt fremvise deres vellugtende smaa gule Blomsterhoveder. Parkinsonia aculeata, Randia aculeata, Clerodendron aculeatum, ( 'astela erecta med smaa purpurrde Blomster. Melochia tomenosa og pyramidata, Cordia cylindristachya, Heliotropium fruticosum, men isr Arter af Croton- slgten, hvorefter jeg har benvnt hele denne Yegetationsform, som ved deres massevise iinefaldende Optrden for en stor Del modtager sit karakteristiske Prg. Det er isr Croton flavens, balsamifer og astroites, mindre hyppigt C.betulinus Og ovalifolius, som ere de fremherskende Bnske i disse Egne, hver de danne smaa Kratskove paa 2 4 Fods Eide og saagodtsom udelukkende bemgtige sig det Terrn, hvorpaa de voxe. Del almindelige Navn for alle de anfrte Arter er Maran", og de kunne paa Grand af deres Vrdilshed og massevise Udbredelse endog sjettes over den ovenfor omtalte Leucama glauca som tragtigl Ukrudt. Med deres Erraagull tiltede Stngler og Blade bidrage de i hi Grad til ,it give Bakkerne i denne Egn af Landet det triste, ufrugtbare Prg, som hele Aaret rundt er fremherskende her, og som danner '9 en saa skarp Modstning- til det friske grnne Trblte, der ind- fatter Kysten ogsaa paa denne Del af en. Fremtrdende ved deres Form og Mngde ere lier endvidere Cactnsfamiliens forskjellige Reprsentanter, isr den mgtige Cereus floccosus som med sin candelaberformede , 10-riflede blaa- grnne Stamme rager hit op over det lavere Krat, ofte omslynget af de mlkesaftholdige Metastelma albiflorum og Ibatia muricata, fremdeles den tndeformige Melocactus communis, der af Xegerne kaldes Popes Head", og de almindeligt udbredte Opuntia-Aiter, O. Tuna, hvis spiselige Frugt kaldes Prickly Pear", O. humilis, almindeligt kaldt .,Bull Stickers", og den allerede tidligere omtalte O. curassavica , som alle i hi Grad vanskeliggre en Indtrngen i Krattet baade af Mennesker og Dyr, hvilke sidste derfor som oftest have fasttraadte, bestemte Stier, som de flge. Xoget lignende Former som Cacteerne frembyde den mgtige Agave americna, hvis egentlige Hjem paa en maa antages at vre her, skjnt man ofte ser den plantet paa trre Steder og langs Veie i andre Distrikter, saavelsom Fourcroya gigantea, Aloe vulgaris og den trre, tornede Bromelia Pinguin, som alle vilde kunne vre af ikke ringe konomisk Betydning for ens fattige Befolkning, hvis deres fortrinlige Trevler bleve benyttede til For- frdigelse af forskjellige Arbeider, saaledes som det er Tilfldet flere andre Steder. Trods deres gjennemgaaende trre og livlse Ydre savne dog heller ikke disse Bakker nogle af de Prydelser, som Planteriget overalt fremviser, idet her den pragtfulde Bignonia lactiflora med sine tommelange, mlkehvide Blomster med gult Rr og sit ele- gante, mrke Lv omslynger de uformelige Opuntier og Melocactus' er, medens selve disses Blomster i udfoldet Tilstand ere smukke og med rene Farver, og navnlig Agave americana i Blomst frembyder et pragtfuld Syn med sin 30 40 Fod hie grenede Blomsterstand, som ligner en mangearmet Guldcandelaber, der omsvrmes af de smaa metallisk glindsende Colibrier, hvis hurtige Bevgelser i Solen bringe dem til at funkle som de pragtfuldeste delstene. 80 Hist og her, men kun paa Hilandets nordlige Affald, findes der nogle mere begunstigede Dale , hvor der som forhen omtalt findes en nogenlunde frodig Skowxt, medens de fladere Egne, hvor der i forrige Tider dreves Sukkerdyrkning., dels ere beplantede med Guinea-Grs, skjnt kun i ringere Udstrkning, dels hjemfaldne til Croton-Vegetationen , som i kort Tid fra Bakkerne har udbredt sig over dem, hvortil endnu kommer, at en mulig Trvxts Frem- komst paa disse Steder aldeles umuliggjres ved de faa Indbyg- geres rastlse Brndehugst og Kulbrnding, som udgjr deres Hovederhverv for Tiden, men hvorved rigtignok en Forbedring af Jordbunden ved en anseeligere og tttere Trvxt og dermed fl- gende forgede Fugtighed bliver umulig. Vegetationen paa den nr ens stlige Del beliggende Holm Buck Island, som danner en 340' hi Bjergryg og kun paa sin vestlige Side har et lille fladt, sandet Forland med et Areal af kun 160 acres, nnner sig mest til Croton-Vegetationen, saaledes som den er fremherskende paa St. Croix's nylig skildrede stlige Del. Der findes ingen Vandlb paa denne Holm, trods hvilket flere Hundrede Geder, som leve der i forvildet Tilstand, friste Livet ved at spise det sparsomt voxende Grs og Buskenes Blade, medens de rimeligvis drikke det efter Kegnskyl i Klippehuller ansamlede, ferske Vand. I et Dalfre midt paa Holmen findes der dog en Plantevxt, som nrmest svarer til den i det Foregaaende omtalte Overgangs- Skovvegetation, medens det lille sandede Forland har den for Ho- vedens sandede Kyster eiendommelige Vegetation. Den lidt lngere mod Vest og nrmere ved Land beliggende meget mindre Holm Grnkayen. som kun hver sig 50' over Havet, bestaaer tildels af Granit, der danner steile Skrnter langs dens Kyster Og i enkelte store lsrevne Blokke omgiver dens Nordpynt. Vegetationen her er et tt Krat af Buske, som henhre til Overgangs- og Croton-Vegetationen, og blandt hvilke isr Eaoostemma caribcBum er almindeligt fremtrdende, medens Lablab vulgaris med 81 sine violetrde Blomster i stor Mngde voxer langs Skrnterne ved Kysten og omkring Buskene inde paa en. De Forandringer, som St. Croix's Vegetation har undergaaet i den historiske Tid, have selvflgelig vret mest gjennemgri- bende i det dyrkede Blte, hvor den oprindelige Skowegetation er ljleven aldeles udryddet, medens der her samtidig er indvandret en Mngde urteagtige Planter, der overalt pleie at flge med den om sig gribende Cultur. Dog ere Virkningerne af denne Cultur heller ikke gaaede sporlst forbi i de trbevoxede Distrikter, hvor som omtalt i det Foregaaende menneskelig Indflydelse af forskjellig Ar har gjort og endnu bestandig gjr sig gjldende. De naturlige Forandringer i ens Plantevxt, som hidrre fra den ene Forms gradvise Fortrngen af den anden, og hvorom der for Tropernes Vedkommende endnu kun synes at vre saa godt som Intet bekjendt, blive aldeles forsvindende ligeoverfor denne omfattende menneskelige Virksomhed, der her, som saa mange andre Steder i Vestindien, gjennemgribende har forandret de oprindelige Forhold. Til at foretage en Sammenligning mellem Floraens enkelte Bestanddele i den ldre og nyere Tid mangler der det forndne Materiale, da den eneste nogenlunde fuldstndige Plantefortegnelse fra ldre Tid, nemlig TYest's 1 ), af ham selv angives ikke at vre fuldstndig og desuden blev forfattet paa en Tid, da ens Cultur var mindst ligesaa meget fremskreden som den er nu, maaskee mere. Medens Udeladelsen i denne Fortegnelse af en Mngde hyppigt forekommende og iinefaldende Arter, som f. Ex. Nymphaea ampla, Loranthus emarginatus, Cuscuta americana o. s. v. , utvivl- somt maa tilskrives dens Mangelfuldhed, idet der ikke er Grund til at forudstte, at disse Planter ikke beboede en allerede paa West's Tid, er der imidlertid nogen Eimelighed for at antage, at ) Beskrivelse af en St. Croix af H. West. Kjbenhavn 1793. S. 267 314 incl. Vidensk. Meddel, fra den natura. Foren. 1876. Q 82 en Del andre, navnlig urteagtige Planter, ere indvandrede eller naturaliserede efter hans Tid, altsaa i Lbet af de sidste 90 Aar. Til disse formentlig nyeste Indvandrere vilde jeg vre tilbielig til at regne Plantago major, Datura Metel, Xanthium spinosum, Thunbergia volubilis , Coleus ambomicus , Bryophyllum calycinum, Calliandra Saman, Poinciana elata o. fl. Paa den anden Side findes der i den ovennvnte Plantefor- tegnelse opfrt flere for St. Croix's Skovvegetation eiendommelige Arter, som jeg trods ivrig Eftersgen ikke har kunnet finde, selv ikke paa de af West angivne Yoxesteder, og om hvilke der der- for er nogen Grund til at antage, at de tildels eller alle efterhaan- den ere blevne udryddede, uagtet der ikke i deres Nytte for Men- nesket kan tnkes nogen Anledning hertil. Til saadanne Arter hre navnlig de af West som vildtvoxende anfrte Amomum (Re- nealmia) sylvestre, Ixora (Chomelia) fasciculata, Callicarpa reti- culata, Petaloma mouriri, Dignonia spectabilis, Hibiscus (Paritium) tiliaceus og clypeatus , Myrodia turbinata, Urtica (Urera) elata og elongata, af hvilke rigtignok flere efter deres nuvrende geogra- phiske Udbredelse at dmme neppe synes at kunne hre til Floraen paa St. Croix, gedens der paa den anden Side jo endnu er megen Mulighed for, at i alt Fald nogle af de ovennvnte Arter ville kunne gjenfindes paa en, saa meget mere som ikke faa af de til Skovvegetationen hrende Planter paa St. Croix ofte have meget indskrnkede Voxesteder, der let kunne andrage sig Opmrksom- heden. Som bekjendt er Dyreverdenen en af de vigtigere Factorer i Planternes Tilvrelse, ikke blot paa Grand af, at en stor Mngde Dyr nre sig af vegetabilisk Fde, men ogsaa paa Grund af den omfattende Virksomhed, mange, isr af de lavere Dyr, udfolde i Befrugtningens Tjeneste, hvorfor nogle Bemrkninger om disse to Rigers indbyrdes Forhold for St. Croix's Vedkommende ikke turde vre uden [nteresse. 83 Som paa alle vestindiske er er de oprindelige Pattedyrs Antal paa St. Croix meget ringe og indskrnker sig til nogle Flagermus, medens derimod de af Mennesket indfrte have for- meret sig meget hurtigt her som overalt i Vestindien. Af vilde Pattedyr rindes paa St. Croix kun Raadyr, der isr leve i Landets stlige Del, saavelsom en Del forvildede Geder og sler samme- steds (Gederne som omtalt tidligere ogsaa paa Buck Island) samt hist og her i det vestlige Hiland, medens af andre plantedende Husdyr Hornkvg, Heste og Faar have en lignende Indflydelse paa "den spontane Plantevxt som de vilde eller forvildede, idet de i Almindelighed gaa frit omkring paa Grsgangene, der her indbe- fatte Krat, Skov og virkelige Grsmarker, kort sagt med Und- tagelse af Guinea-Grs-Markerne alt ikke af Sukkerrret optaget Terrn. De delggelser, som herved anrettes saavel paa den urte- som tragtige Plantevxt, isr af Gederne, ere selvflgelig meget Ntore og en af de mange Hindringer, Mennesket lgger i Yeien for den saa ndvendige Skovvxts Fremkomst. En modsat Indflydelse maa der tilskrives Fugle verdenen, som i mange Henseender gavner Plantevxten ved at fortre en Mngde skadelige Insekter og bidrager til mange Arters videre Udbredelse ved at fortre deres bragtige Frugter, hvis haarde Fr de senere give fra sig i spiredygtig Tilstand. En Undtagelse herfra danner dog den lille vevre Chicheree" (Tyrarvnus dominicensis), som i hj Grad bidrager til Udbredelsen af den skadelige Snylteplante Loran- thus emarginatus, hvis tunge kantede Fro uden den neppe vilde faa nogen strre Udbredelse. Enkelte smaa Finkearter fortre og- saa Frene af almindelige Ukrudtsplanter, saaledes navnlig af Ar- gemone mexicana , medens Colibrierne uden Tvivl bidrage til Be- frugtningen af de Blomster, de besge. Strst Betydning for Planteverdenen have dog her som overalt Insekterne, af hvilke der dog her ligesom paa alle mindre er findes forholdsvis meget faa, saavel i Henseende til Arter som Individer; navnlig ere Billerne meget svagt reprsenterede, idet der paa en neppe findes 50 Arter, af hvilke mange endog kun sees meget sjeldent. 84 Billernes Larver findes i Trstammerne eller Frugterne af forskjellige Trer, saasom i Blgene af Cassia grandis og Moringa pterygosperma, men navnlig er den i Sukkerrrets Stngel levende Larve af en Snudebille til stor Skade for Planteren ved at de- lgge en stor Del af det Kr, hvori den borer sine Gange, lige- som ogsaa Cocospalmen ofte er hjemsgt af en Trbuklarve, der som oftest volder dens Dd. Flere Kuglebille-Arter leve som fuld- komne Insekter paa Bladene af Croton flavens og astroites, ligesom ogsaa nogle Arter af Snudebiller nre sig af de unge Blade paa Coccoloba uvifera, Coffea arabica o. s. v. Af andre Insektordener have nogle Arter Galhvepse Betyd- ning for Planteriget ved at anstikke Bladene af Pisonia inermis, Bucida Duceras o. fl., medens andre Hvepsearter og navnlig Myrerne besge Honningkj rtlerne i forskjellige Blomster. Termiternes Virksomhed er altfor bekjeudt til her at behve nogen nrmere Omtale, hvorimod en ildrd Tge -Art, der baade som Larve og som fuldkomment Insekt lever i de modne Frugter af Otaheite- Tret" (Thespesia populnea), og som ofte optrder selskabeligt i store Masser, fortjener at nvnes som maaske mindre bekjeudt. Af Skjoldlus er det isr Arter af Slgterne Dorthesia og Lecanium, der ofte i uhyre Masser bedkke Trernes Grene og Blade , navnlig Appelsintrer, Malpighia glabra, Agati grandiflora o. fl. , og som anrette delggelser, hvis Omfang kun i ringe Grad synes paavirket af Regn eller andre Omstndigheder, der kunde antages at trde hmmende i Yeien derfor. Den talrigste Insektorden paa St. Croix er imidlertid Sommer- fuglene, af hvilke der uden Tvivl lindes over hundrede Arter, et, for en tropisk Egn isr, ganske vist kun ringe Antal, men denne Mangel erstattes for denne Ordens Vedkommende dog tildels ved de fleste Arters ofte meget talrige Optrden. Medens Dagsomnierfuglene kun ere faa og i Alt omfatte neppe 20 Arter, ere Xatsommerfuglene, og isr Mllene, desto talrigere, og det er navnlig i October Maaned, at Myriader af de sidstnvnte svrme omkring og ofte i stort Antal flagre om Lysene i Susene, 85 der ofte slukkes af deres Mngde. De fleste af ens indfdte og naturaliserede Planter synes at have deres Sommerfugle, hvis Larver leve paa Plantens forskjellige Dele, saaledes 6 Arter af Sphingidae paa Bladene af Nicotiana, Dipholis, Euphorbia artlculata og Plu- mieria obtusa, andre Xatsommerfugle- og Mollarver paa Amarantus, Enckea, Pancratlum, Leucna glauca, Citkarexylum, flere Gramineer o. s. fr. , eller i Blomsterstandene af Pisidia , Bursera , Inga og Martynla, ja endog i Frugterne af Cionandra, Erythrina og He- ilantku s. Som det overalt er Tilfldet, blive ogsaa her Culturplanterne ofte i hj Grad medtagne af Sommerfuglenes Larver, der, som alle- rede tidligere omtalt, tildels forhindrede Gjenoptagelsen af Bomulds- dyrkningen efter en strre Maalestok, ligesom ogsaa Guinea- Grsset, Guinea-Kornet og selv Sukkerrret ofte blive hjemsgte af Larver, der fortre deres Blade. Naar det ovenfor blev antydet, at de fleste af ens indfdte og naturaliserede Planter afgave Fde for forskjellige Sommerfugle- larver, maa dog herfra undtages flere, tildels endog blandt de tal- rigste Slgter, navnlig saadanne, som have et haardt, lderagtigt eller trt Lv, saasom Eugenia o. fl. a. Medens vi i det Foregaaende nrmest have betragtet Insek- ternes Forhold til Planterne, forsaavidt som disse vde den for hine ndvendige Fde, vil jeg til Slutning endnu med et Par Ord berre den anden Side af deres indbyrdes Forhold, nemlig In- sekternes Virksomhed i Befrugtningens Tjeneste hos Planterne. Som det er bekjendt af de, navnlig i den seneste Tid, anstil- lede Iagttagelser over denne Gjenstand, ere Insekterne en af de virksomste Krfter, hvorved, den for de fleste Blomsters rette Udvik- ling og kraftige Frugtdannelse saa ndvendige Krydsbefrugtning ivrksttes. Denne Virksomhed, om hvis Existens der ikke kan vre nogen Tvivl, lige saa lidt som om dens Omfang, i de tempe- rerede og tropiske Lande, hvor de omfangsrigeste Iagttagelser over denne Gjenstand ere gjorte af Brdrene Muller, isr i Tydskland og Brasilien, maa selvflgelig blive overordentlig indskrnket paa 86 et Sted som St. Croix, hvor Insekternes Antal, som allerede an- frt, er saa overordentlig ringe, baade i Arter og Individer; hele Aaret rundt sees kun ganske enkelte Insekter sporadisk mellem de talrige blomstrende Planter, som, iflge det store Misforhold, der er imellem deres og Insekternes Antal, umuligt kunne antages at krydsbefrugtes ved disses Hjlp. Den eneste Orden, Lepidop- tera, hvis Arter optrde nogenlunde talrigt, bestaar dels for strste Delen af natlige Former, dels optrder den kun paa en kort Tid af Aaret, i Efteraarsmaanederne , da de frreste Planter ere i Blomst. Dimorphi hos Blomsterne findes hovedsagelig kun hos enkelte Kubiaceer, saasom Psychotria o. a., hvilket ogsaa synes at tyde paa, at Naturen ikke har gjort megen Regning paa Insekternes Hjlp ved Befrugtningen, medens paa den anden Side Kleistogami kun iagttoges hos enkelte Acanthaceer i Aarets frste Maaneder, hvor- efter de samme Individer fik fuldt udviklede , udspringende , regel- mssige Blomster. Pragtfulde Blomsterkroner, hvis Bestemmelse vel tildels maa antages at vre den at skulle tiltrkke og veilede Insekterne, ere sjeldne i St. Croix's Flora, og en stor Del Trer med smaa, grnne, aabne, ofte polygame Blomster ere uden Tvivl anemophile. For de vriges Vedkommende bliver der altsaa tilbage enten at blive krvdsbefrugtede af de faa Insekter, om hvilke det kan antages, at de kunne vre virksomme i denne Henseende, eller, med Undtagelse af de faa Vandplanter, at vre henviste til den for uheldig ansete Selvbefrugtning. Uagtet mine Iagttagelser over dette Punkt langt fra gjre Fordring paa at vre udtmmende, tror jeg dog at kunne paastaa, at Befrugtning ved Insekter kun finder Sted hos den mindre Del af Blomsterne, og at disses strre Masse er henvist til Selvbefrugtning, forsaavidt ikke Vinden eller Vandet yde deres Bistand i dette Punkt. At' de forholdsvis sjeldne Tilflde, i hvilket jeg paa mine talrige Udflugter havde Leilighed til at iagttage Insektbesg i Blomster, vil jeg her anfre de vigtigste, der omtrent ville angive Omfanget, hvori disse Besg maa antages at finde Sted. Af Biller 87 iagttoges to smaa Staphylinider hyppigt i Kurvene paa tiere Synanthereer, saasoni Yernonia punctata, Parthenium Hystero- phorus o. fl. a. ; af Hvepser og Bombus-Arter, som isr ere virksomme i den nvnte Eetning, saaes kun 6 Arter, af hvilke endog kun de to forekomme nogenlunde almindeligt, at besge Blomster med Honningkj rtler, saasom Cissus sicyoides , Ipoma dissecta o. a. Blandt Sommerfuglene sees de faatallige Dagsommer- fugle flagre omkring fra Blomst til Blomst paa de mere aabne Steder; om Xatsommeifuglenes Virksomhed i den angivne Eetning har jeg ikke gjort nrmere Iagttagelser. Derimod har jeg endnu at tilfie nogle smaa rdlige og graablaa Fluer som hrende til de tilfldige Blomsterbesgere. Idet jeg gjentager, at jeg kun beder mine Iagttagelser over det her omhandlede Forhold betragtede som langt fra udtmmende, troer jeg dog at have seet tilstrkkeligt til deraf at turde slutte, at Insekternes Virksomhed ved at befordre Blomsternes Befrugt- ning iflge de givne Forhold maa vre meget indskrnket paa St. Croix, en Slutning, som uden Tvivl vil findes at gjlde om de fleste vestindiske er, og som jeg haaber ved yderligere og mere detaillerede Undersgelser i Fremtiden nrmere at kunne godtgjre og oplyse. Efter i det Foregaaende at have skildret St. Croix's Flora i sine almindelige Trk som et srskilt Hele vil det maaske ikke vre uden Interesse til Slutning at betragte den i Korthed som et Led af den vestindiske gruppe og sammenligne den med dens nr- meste Naboer, de saakaldte Jomfruer, specielt med St. Thomas som den i botanisk Henseende bedst bekjendte, og hvis Flora jeg selv har havt Leilighed til nrmere at undersge. Jomfru erne s naturlige Beskaffenhed og Klima ere i Hoved- sagen de samme som St. Croix's, fra hvilken de som tidligere an- frt kun ere 8 Mil fjernede; kun ere de mere bjergfulde og uden Lavland eller strre Dalstrg, ligesom de ogsaa ere mindre og uden rindende Vandlb. 88 Uagtet Floraen, saaledes som naturligt kan ventes, i sine Hovedtrk er den samme , gives der dog saavel i enkelte strre Trk som i flere Detailler en Del Afvigelser, som det ikke er uden Interesse at betragte. Paa Grund af, at Jomfruerne i de sidste 25 Aar have vret saagodtsom udyrkede, findes der her nsten Intet, der kunde svare til det dyrkede Blte paa St. Croix, som her indtager en saa be- tydelig Del af en. Hermed flger, at den urteagtige Vegetations Udbredelse paa de frstnvnte er bliver meget ringe og tildels fortrnges af Krat og Skovvegetation, som nrmest ligner den fra St. Croix bekjendte Eriodendron- og Overgangsvegetation , .medens den egentlige Crotonvegetation , saaledes som den findes paa den stlige Del af St. Croix i sin strkt udprgede Skikkelse, er for- holdsvis sjeldnere paa Jomfruerne. Til disse Forskjelligheder i Hovedtrkkene slutter der sig en Del Afvigelser i Vegetationsniassens Bestanddele, som blive desto mere interessante, som der ikke er Tale om enkelte Arter, der forsvinde i den store Mngde, men om Arter, der ved deres vide Udbredelse og sregne Former ere vsentlige Karakteerplanter paa det ene Sted, medens de aldeles mangle paa det andet eller i alt Fald kun forekomme meget sjeldent her. Kystfloraen paa St. Thomas adskiller sig saaledes strax fra den paa St. Croix ved den meget sjeldne Forekomst af Manschiniltret; derimod findes der paa den frste nr Kysten en Busk eller rettere lavt Tr, som her forekommer meget hyppigt, nemlig An- therylium Rohrii, men som er meget sjeldes paa St. Croix, samt en fremliggende Kurveblomst, Egletes domingensis , der aldeles mangler paa denne 0. I Kratskoven paa St. Thomas optrder meget almindeligt den beijendte Viftepalme, Tkrinax parviflora, som er aldeles fremmed for St. Croix's Flora, og dette gjlder ligeledes om flere andre paa St. Thomas og St. Jan meget hyppigt forekommende Buske og Trer, af hvilke mange ere iinefaldende ved deres Blomster eller eiendommelige Stngler, Saadanne Trvxter ere isr Sabinea 89 florida og aculeata, Solarium polygamum, bahamense og verbasci- folium, Sesbania sericea, Brunfelsia arnericana, Mimosa Ceratonia, flere Arter Cassia, Euphorbia cotinifolia, Turnera parciflora, Ta- bernmontana sp. , Lebidibia coriaria o. fl. Af andre Planteforiner findes desuden Sclerocarpus uniserialis Bth. , Ipoma repanda og quinquefolia , Sarcostemma Brownei, Bryonia Jicifolia, Rajania hastata L., Oncidmm sylvestre Lindl. (eller variegatum Sw. ?), enkelte Gramineer og C3~peraceer, saasoni Bouteloua Utigiosa, Cy- perns compressus og filiformis , fremdeles Lycopodium cernuum, ja endog enkelte Ukrudts- og Ruderatplanter, som f. Ex. Acantho- spermum humile. Alle disse forekomme ikke paa St, Croix, medens flere paa St. Thomas yderlig almindelige Arter, navnlig foruden den allerede anfrte AntJierylium Rohrii endnu Acacia sanaentosa og Mimosa pudica, kun yderst sjeldent findes paa den frstnvnte 0. Her br ogsaa nvnes en Del Planter, som iflge Grise - bach's Flora of the British West Ind. Islands" findes paa St. Thomas, men som ikke ere fundne paa St. Croix af mig eller andre. De ere : Davitta rugosa Poir. , Guatteria Ouregon Dun. , Capparis verrucosa Jacq., Samyda glabrata Sw., Securidaca erecta L., Ma- lachra urens Poit. , Malpighia angustifolid L. , Pdea semidendata "Wedd., Roussella lappulacea Gaud., Cracca cariboea Benth., Bau- hinia ungula Jacq., Mimosa asperata L., Acacia nudiflora W., Psidium cordatum Sims., CUdemia rubra, 3Iart., Miconia argyro- phylla DC, Portlandia grandiflora L., Asclepias nivea L., Catalpa longisiliqua Chain. , Tecoma Berterii, DC. Paa St. Jan endvidere : Zanthoxylum ochroxylum DC. (der ogsaa voxer paa St. Thomas) og Coursetia arborea Gr. Medens nogle af de for St, Thomas sregne" Arters Forekomst paa denne naturligt finde deres Forklaring i, at det hieste Punkt, Crown, er omtrent 400' hiere end Mount Eagle paa St. Croix, hvilket navnlig forklarer flere Bregners, Lycopodiaceers og Orchideers Optrden paa den frstnvnte 0, uden at de samme Arter findes paa den sidstnvnte, blive de vrige anfrte Forskel- ligheder i Floraens Sammenstning saa meget mere iinefaldende 90 og interessante, som der i de givne Terrn- og Kliraatforhold ikke synes it vre tilstrkkeligt Motiv til en saa betydelig Forskjel, der bliver af endnu strre Betydning, naar det erindres, at, som ovenfor antydet, disse for St. Thomas sregne Arter hre til de paa denne mest udbredte og for den ofte mest eiendommelige. Jeg vil saaledes kun fremhve den smukke Viftepalme, den rigtblomstrende Sabinea florida, Acacia sarme?itosa, paa St. Thomas almindelig kaldet Catch and keep", som paa Grund af sine tilbagekrummede Torne ofte gjr store Kratstrkninger uigennemtrngelige, den ligeledes tornede Mimosa pudica, som paa Grund af sin Mngde er bleven et besvrligt Ukrudt i de hiere liggende Grsgange, den vellugtende Brunfelsia americana, og den smaabladede, giftige Euphorbia cotinifolia, der er en af de almindeligste Buske paa trre Bakkeskraaninger. Grunden til, at disse Planter, trods den livlige Samfrdsel mellem erne, ikke i Tidernes Lb ogsaa have udbredt sig til St. Croix og ere blevne naturaliserede der, bliver saameget mere uforklarlig, som flere af de ovennvnte Arter, navnlig Brunfelsia, Sabinea florida og Lebidibia , ere blevne forplantede til St. Croix, hvor de voxe villigt og let samt blomstre og stte Frugt ligesom i deres Hjemstavn, uden at de nogensinde vides at have udbredt sig derfra paa egen Haand, saaledes som Tilfldet har vret med mangfoldige Planter, der ere blevne indfrte fra langt fjernere og i alle Henseender meget mere forskjellige Egne. Med Hensyn til de Arter, som paa den anden Side forekomme paa St. Croix, men ere sjeldne eller aldeles mangle paa St. Thomas. er jeg desvrre ikke i Stand til at udtale mig fuldkommen be- stemt, da mine egne Undersgelser for den sidstnvnte s Ved- kommende ikke have vret saa udtmmende som for den frstes, og de Fortegnelser over Floraen paa St. Thomas, der ere mig be- kjendte, navnlig den i Pastor Knox^s tidligere omtalte Bog, ere for usikkre til derpaa at bygge en Sammenligning. Dit er imidlertid al Grund til at antage, at Forholdet mellem <! t< (er i denne Eenseende er gjensidigt, og at ligesom st. 91 Thomas og de andre Jomfruer have deres for St. Croix fremmede Arter, saaledes har denne sidste O igjen Arter, der ikke fore- komme paa hine. Allerede de noget forskjellige stedlige Forhold bevirke, at St. Croix f. Ex. har flere Arter af Ferskvandsplanter, de tidligere nvnte Nymphcea, Echinodorus og Typha, som ikke lindes paa St. Thomas, ligesom ogsaa dens Kystflora fremviser et Par for denne O fremmede Former, navnlig Emodea littoralis og Baccharis dioica. Uagtet, som allerede anfrt. Materialet til en niagtig Sam- menligning endnu er ufuldstndigt for den ene s Vedkommende, er der al Sandsynlighed for, at foruden de anfrte ogsaa de efterflgende, isr til den rene Skoyvegetation paa St. Croix h- rende Arter, ikke forekomme paa St. Thomas, eller i alt Fald ere meget sjeldne der, nemlig: Trilix crucis, Temstromia ellip- tica , Ayenia pusilla, Schmidelia occidentalis, Vitis cariboea, Tobinia punctata, Zizyphus reticulata^ ILunelia lutea, Catesba parviflora, Phoradendron flavens, Stenostomum lucidum, Palicourea Pavetta, Dipholis salicifolia y Cassyta a/nericana, Cordia nitida og Collococca , Rochefortia acanthophora , Bignoma lactiflora , Petitia domingensis , Vitex divaricata, Tricon lvigata, Cicca antillana, Sponia micrantha, Fleurya stuans, Anthurium macrophyllum og Smilax havanensis, ligesom ogsaa den ved Lagunernes Rand voxende Pavonia racemosa ikke synes at findes paa den sidstnvnte 0. Disse her kun lst skitserede Forskelligheder i to saa nr- liggende og i saa mange Hovedtrk overensstemmende ers Flora synes ungteligt at antyde, at der foruden de hidtil be- kj endte Regler for Planternes Udbredelse og indbyrdes Gruppering endnu findes andre, mindre tydelige Love, som det maa vre den fremskridende Forsknings Opgave at udfinde, hvortil niagtige Undersgelser af de enkelte Egnes Flora maa betragtes som ten ndvendig Materialsamling. 92 II. Planteverdenen paa St. Croix har til forskjellige Tider, isr lien- imod Slutningen af forrige Aarhundrede , vret Gjenstand for sy- stematiske Undersgelser fra forskjellige Sider, uden at der dog nogensinde er bleven forsgt en samlet Fremstilling af hele ens Plantevxt. Foruden den allerede tidligere omtalte Sektor West br endnu blandt Samlere af ens Flora nvnes Oberstltnt. v. Eohr, der var bosat paa en og har gjort sig fortjent ved Indfrelsen af forskjellige nyttige Planter saavelsom ved Anlget af en mindre botanisk Have, der endnu kaldes Rohrs Minde", men som for Tiden rigtignok kun er en kratbevoxet Klft, ligesom han ogsaa foretog flere Reiser til andre vestindiske er og Dele af Syd- og Nord- amerika i botaniske iemed; endvidere Dr. John Ryan, Pflug og Mart felt, som alle meddelte deres Samlinger til Prof. Yahl, i hvis Vrker flere hidtil ubekjendte Arter, som indsamledes af de Ovennvnte, findes beskrevne. Disse Samlinger tilligemed nogle mindre betydelige fra nyere Tid ved Benzon, AYahlmann og rsted findes tildels endnu i den botaniske Haves Herbarium i Kjbenhavn, ofte rigtignok i en temmelig medtagen Tilstand, som gjr deres Bestemmelse meget vanskelig og ofte umulig. Den eneste tilnrmelsesvis fuldstndige Fortegnelse over ens Flora er den allerede anfrte af West i hans St. Croix's Beskrivelse, omfattende 429 vildtvoxende og naturaliserede Arter af Phanerogamer og Bregner foruden 111 dyrkede og tvivlsomme Arter. Denne Fortegnelse, der ivrigt af Forf. selv angives som langtfra fuldstndig, og i hvilken bl. A. saagodtsom alle Grsser og Halvgrsser mangle, er i mange Hen- seender af Interesse, ogsaa fra et historisk Synspunkt, og jeg har derfor Ladet mig det vre magtpaaliggende saa vidt som muligt at identificere de heri anfrte Arter, hvilket imidlertid af flere Grunde har vrel forbundet med forskjellige Vanskeligheder, dels fordi Forf. ikke anfrer Autoriteten ved de fleste af sine Navne, som 93 dog i dette Tilflde vel maa antages at vre linneiske, dels paa Grund af en Del Trykfeil, og dels endelig fordi flere af de Arter, som i Fortegnelsen angives som nye, og hvis Beskrivelselse siges at findes i Yahls ..Svmbol botanic", ikke findes omtalte i n %/ * dette Vrk. Grunden hertil -maa uden Tvivl sges i, at West' s Bog udkom fr den 3die Del af Symbol", og at flere paa- tnkte nye Artsbeskrivelser ere blevne udeladte i dette Yrk, uden Tvivl fordi de ved nrmere Undersgelse viste sig at vre allerede bekj endte Arter, som i frste ieblik af Yahl vare blevne ansete for nye. De Arter, som saaledes ikke have kunnet identificeres, og som rimeligst maa antages at vre bekj endte under andre Navne, har jeg derfor niedes med kortelig at omtale i Parenthes ved Slut- ningen af Familierne , ligesom jeg paa samme Maade har tilfjet de Artsbenvnelser, som iensynlig bero paa en mindre correct Be- stemmelse og som ofte have kunnet berigtiges ved Undersgelse af West' s egne Exemplarer i den botaniske Haves Herbarium. Flere af de hos Yahl og West opfrte vildtvoxende Arter har jeg ikke selv fundet paa en, men jeg har dog ikke havt Be- tnkning ved at optage dem i min Fortegnelse, saa meget mindre, som mange af dem findes opbevarede i det ovennvnte Herbarium, hvorimod jeg af de hos West som dyrkede opfrte Planter kun har medtaget saadanne, som i Tidernes Lb ere blevne naturali- serede eller endnu ere Gjenstand for Dyrkning. Mindre, systematiske Bidrag til ens Flora findes i S-wartz's Flora Indi occidentalis", hvor St. Croix opfres som Yoxested for nogle faa Arter, samt i Prof. Grisebachs Flora of the British Westindian Islands", hvor der opfres i Alt 32 Arter som hjemme- hrende ogsaa paa St. Croix, deriblandt nogle faa, som jeg selv ikke har fundet der, men som jeg med det nvnte Yrk som Authoritet har optaget i min Fortegnelse, uden at jeg imidlertid kan opgive, paa hvis Iagttagelser de nvnte Angivelser sttte sig. En kort Oversigt over ens Yegetation i sine almindelige Trk findes, som tidligere omtalt, i 4de Del af Bergses: Den 94 danske Stats Statistik", forfattet af Prof. rsted, der i nogle Uger opholdt sig paa en paa sin Eeise til Centralamerika. Den efterstaaende systematiske Oversigt over St. Croix's pha- nerogame Flora og Karkryptogamer , som er grundet paa omtrent 5 Aars egne Iagttagelser og Undersgelser, slutter sig i Hoved- sagen nrmest til (det nyeste og fuldstndigste Vrk over en strre Del af Vestindiens Plantevxt, den ovennvnte Flora af Prof. Grisebach, som uden Tvivl maa ansees for en af Nutidens frste Authoriteter i dette Punkt. Ordningen af Familierne er overensstemmende med den i den nvnte Flora foran givne Rkkeflge, medens jeg med Hensyn til de enkelte Familiers Benvnelse har fulgt de i den nyeste Tid almindeligt antagne Regler. Ogsaa for Artsbestemmelsernes Ved- kommende har jeg saa nie som muligt fulgt det nvnte Vrk, til hvilket jeg derfor kan nies med at henvise, idet jeg kun har tilfjet delvise Beskrivelser af de enkelte Arter, forsaavidt som mine Iagttagelser af den levende Plante efter niagtige Under- sgelser fandtes at afvige fra eller supplere de i Prof. Grisebachs Flora givne Beskrivelser. Desuden har jeg til liver Art fiet Tiden for dens Blomstring, dens creolske Benvnelse og techniske An- vendelse, forsaavidt jeg har kunnet indhente Oplysninger desan- gaaende. Med Hensyn til Angivelserne af de enkelte Arters Voxesteder findes nogle af de hyppigst nvnte aflagte paa den medflgende Kortskitse, medens de andre som oftest ere Navne paa Plantager, i hvis Nrhed de paagjldende Planter ere fundne. Da der fore- kommer liere Plantager med sannne Navne, har jeg for at skjelne dem fra hinanden ved enkelte tilfiet et eller flere Bogstaver, saa- ledes et N. til Prosperitv paa Nordsiden, et B. M. til Mount Pleasant ved Blue Mountain, et V. til Concordia paa Vcstenden, et 0. til Orange Grove ved Christianssted og et O. til Mount Washington paa Ostenden. 95 Den flgende Fortegnelse over St. Croix's Flora omfatter 738 * oprindelige og naturaliserede Arter af Blomsterplanter, af hvilke den overveiende Del (681) ere iagttagne af mig selv, medens de vrige (57) anfres hos Yahl, West eller Grisebach, foruden 116 almindeligt dyrkede Arter, i Alt 854, fordelte paa c. 453 Slgter og 95 Familier. Efter deres Artsantal kunne de Familier, som indbefatte de oprindelige og naturaliserede Arter opstilles i flgende Orden: 29 22 Antal af Arter : Leguminos 78 Graminace .44 Symintliere 41 Euphorbiacece 39 Malvace . Convolvulace Rubiace 27 Myrtace Solanace Boraginacece 19 Verbeiiace Cyperace Acanthace Amarantace } Urticace Labiat 13 Cactace 12 Caryophyllace ] Cucurbitace \ 10 Apocynace ) Capparidace 9 Tiliace Terebinthace \ g Piperace 18 Liliace . . . Biittneriace Sapindace . Passiflorace Sapotace . . Bignoniace . i"' dygonace . Anonacece . . Bixace . . . Ma lp igh iace Rlitace ... Celastrace . Nyctaginace , Laurace . . , Aroide . . . . Grucifer . . . Aurantiace . . Rhamnace . . Asclepiadace . Phytolaccace . Commelynace Bromeliace . . Bombace . . . Guttifer . . . Antal af Arter : 6 96 Antal af Arter: Meliace .... Ampelidace . . Melastomace . Combretace . . Scrophular^iace Scitamine . . . Zygophyllace . Clienopodiace . Najadace . . . Orchidace . . . Oxalidace . . . Lytlirariace . . Loranthace . . Myrsinace . . . Oleacece Aristolochiace . Palm Musace . . . . Menispermace . Nymphace . . ]\ipaverace . . Violace . . . . Polygalace . . . Ternstrm iace . Antal af Arter : Canellacece . . . Erythroxylace . Olacace . . . .. Chrysobcdanace Onagrariace . . Rhizophorace . Papayace . . . Turyierace . . . Crassulace . . . Umbellifer . . . Lobeliace . . . Goodenov iace . Jasminace . . . Hydroleace . . Gesneriace . . . Myoporinace . . Plantag inace . . Plumbaginace . Alismace . . . . Typhace . . . . Smilace . . . . Dioscoreace . . Iridace . . . . Til Slutning maa det endnu vre mig tilladt her at udtale min Tak til den botaniske Haves Embedsmnd i Kjbenhavn for den bered villige Imdekommen, jeg har mdt has dem ved Be- stemmelsen af en Del tvivlsomme Arter, til Hr. Prof. Grisebach i GOttingen for den velvillige Bestemmelse af omtrent 30 saa- danne, til Hr. Redakteur Dahl paa St. Croix for flere velvilligst 97 meddelte. Oplysninger, og isr til Hr. Dr. phil. E. AV ar mi ng fol- den beredvillige Assistance, han har ydet mig ved-Arbeidets Fuld- endelse og Udgivelse. Litteratur. Du Tertre: Histoire gnrale des Antisles. I III. (Paris 166771). Lab at: Nouveau Voyage aux isles de l'merique. VII. (Paris 1742). Beskrivelse over Eilandet St. Croix i America i Vestindien. (Kbhvn. 1758). H. West: Beskrivelse af St. Croix. (Kbhvn. 1793). Mart. Vahl: Eclug American. I 111. i Kbhvn. 179698). Symbol botanic. II III. (Kbhvn. 179194). Enunieratio plantarum. I II. (Kbhvn. 1805 6). .Skrifter udg. af Naturhistorie-Selskabet. I III. (Kbhvn. 179094). Ol. Swartz: Flora Indi occidentalis. I III. Erl. 17971806. Bergse: Den danske Stats Statistik. IV. (Kbhvn. 1849). G risebach.: Flora of the British Westindian Islands. London 1864). Auouace. Anona muricata, L. (v. Sour-sop). Bl. April Mai. Blomstring samtidig med Lovspringet. Indtil 30' hit Tr. Frugtens Smag syrlig 1 . Bladene have en eiendommelig ubehagelig Lugt. De anvendes i Decoct mod Feber og lgges i Sengene for at for- drive Vggeti. Alm. over hele en, hyppigst i Dale med Skov. A. laurifolia, Dun. (v. Wild Soursop).' Bl. Febr. Mai. Foruden ved sin glatte, uspiselige Frugt, adskilles den let fra den foreg., som den ligner meget, ved sine Blades ganske for- skjellige Lugt og ved sine aldeles glatte Kronblade. T. sj. Caledonia- Dalen. A. palustris, L. (v. Monkey-apple). Bl. Mai Juni. Blomsten ansat noget hiere oppe paa Stngelen end dens Sttteblad. Stundom to Blomster paa en kort Fllesstilk. Frugten uspiselig, gul, glindsende. Ikke ualm. i sumpet Terrn og ved Lagu- nernes Kand mellem Manschiniltrer. Saltriver. Wheel of Fortune. A. squamosa, L. (v. Sugar-apple). Bl. Mai Juni, samtidig med Lvspringet. Frugten sd, spiselig. Alm. over hele en, ofte selskabelig i Smaalunde. A. reticulata, L. (v. Custard-apple). Bl. Marts April. Frugten spiselig, sd. T. alm. i Dalstrg (maaske kun naturaliseret). Prosperity-Dalen. Springfield. Knapbaandets udvidede Top er hos alle Arter meget kisel- holdig og haard. Ingen af de her anfrte Arter have narkotiske Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1876. 7 98 Egenskaber i Frugten, saaledes som A. Cherimolia, Mill., der i Mexico er bekjendt for sin svndyssende Virkning. Uvaria excelsa, V. angives hos West S. 292 at voxe i Guttet forbi Springgarden (Caledonia-Dalen). Menispermace. Cissampelos Pareira, L. (v. Velvet leaf). a) Pareira, L. Bl. Novb. Marts. j3) microcarpa, DC. Stvdragerne i o monadelphiske, saaledes som anfrt i DC. Prodromus. Bladene runde el. hjerteformede. Begge Former alm. i Krat og Skov. Crecmis. Caledonia-Dalen. Prosperity-Dalen. Springgut. Nymphace. Nympha arnpla, DC. (v. "Water-Lily). /?) parvijiora. Bl. April Juli. Altid 6 Bgerblade paa mine Expl. Ikke ualm. i Bkke. Annas Hope Bk. Kingshill Bk. Paparerace. Argemone mexicana, L. (v. Thistle). Bl. hele Aaret. Bladene anvendes som Omsiag og deres Saft, blandet med Mlk, som Middel mod Asthma. M. alm. Ukrudt over hele en, isr paa trre Steder. Criicifer. Nasturtium officinale, R. Br. (v. Watei kress). Synes ikke at blomstre paa St. Croix. De yngre Blade altid udelte. Spises som Salat. T. alm. natural. langs sniaa Bkke. Caledonia Dalen. Mount Stewart Bk. Annas Hope Bk. Lille Mount Pleasant Bk. Sinapis brassicata, L. (v. Wild mustard). Bl. Jan. Febr. Ikke alm. Eosehill. Darly Hill. S. arvensis, L. var. ? Bl. i Febr. med smaa kleistogame tidligt affalden.de Blomster. Frst i Marts fremkomme derefter fuldkomne normale Blomster. Ved Anguilla. Lepidium virginicum, L. Bl. hele Aaret. M. alm. isr langs Veie i Grssot. Cakile qualis, LHr. Bl. Febr. Juli. T. alm. paa sandede Kyster. Fair Plain. Cotton Grove. Hams Hav. (Den hos West S. '205 anfrte Clypeolu maritima, L. er uden Tvivl en Forvexling med denne Art). [Dyrkede forekomme Lepidium sativum, L. (v. Kress), Bras- sica <>/'/(!<((/, L. (v. Cabbage) og RapJuuius sativus, L. (v. Kadish)]. Capparidae. Cleome perdaphylla^ L. (v. Massaitibee). Bl. hele Aaret. Bladene spises almindelig som Spinat. I Frugten lever der en Mllarve. Alm., isr langs Veie vy; bodq Ukrudt i Haver. 99 C. pungens, W. (v. Wild Massanibee). ) S ft) Swartziana. Bl. hele Aaret. Blomsterne tjene til Fde for en Mollarve. Indtil 5' hi. T. alm. langs Yeie og Grfter. C. viscosa, L. Bl. i Mai Decbr. Naturaliseret enkelte Steder. Cotton Grove. Watergut. Moringa pterygosperma, Gaertn. (v. Horse-radish tree). Bl. Novb. April. Koden smager som Peberrod. Larven af en lille Trbuk lever i Frugten. Alm. natur, over hele en paa aabne Steder. Capparis arnygdalina, Lam. (C linearts hos West). Bl. Marts Juni. Bladene ofte besatte med Galler. De unge Rodskud have linere Blade. Ikke ualm. i Kratskov. Springgut. Cotton Grove. Bag Stony Ground. Blessing. C. Jamaicensis, Jacq. d) emarginata og ft) siliquosa. Bl. April Juli. De unge Rodskud have lignende linere Blade som den foregaaende Art. a) t. alm., ,3) sjeldnere, langs Kyster og i Krat. Fair Plain. Nordkyst ved Claremont. C. cynophallophora, L. (y. Linguan tree). a) og y) saligna. Bl. Pebr. Juli. Kjortlen i Bladhjrnet udsveder en klar Honning- draabe i Tiden fr Blomstringen. Grenene udvikle sig mellem Kjertlen og Bladstilken. o.) in. alm., y) sjeldnere. Overalt paa en langs Veie og i Buskadser. C. frondosa, Jacq. (v. Rat-bean). Bl. Febr. Mai. Frene ere meget giftige og anvendtes navnlig i ldre Tider af Negerne til Forgiftninger. Ikke ualm. i Skov. Ved Christians- sted. Nordkyst ved Springarden. Morisonia americana, L. og var. subpeltata Gr. Bl. Juni Oktb. Ofte indtil 50' hit Tr. Bladene hyppigt besatte langs Randene med Galler. Hist og her i Skov. Springgut. Fair Plain. Rohrs Minde. Bixace. Bixa Orettana, L. (v. Koucou). Bl. Juni Juli. Tret, hvis rde Farvestof anvendtes daglig af Karai- berne til Indgnidning af hele Legemet (Du Tertre), forekommer ikke vildt- voxende paa St. Croix, men findes plantet i enkelte Haver og forvildet hist og her i Dalstrg. Watergut. Crequis. Wills Bay nr Kysten. Trilix crucis, Gr. Bl. April Juni. Lavt Tr. Axelbladene meget variable. Kronbladene altid abortive paa mine Expl. Sj. I Skov. Wills Bay. Mount Eagle. Casearia sylvestris, Sw. (Samyda decandra, Jacq. hos West). Bl. Juni Juli.^ Frene omgivne af en hird Pulpe. Alm. i Krat- skov. Busk. Blue Mountain. Caledonia Dalen. Crequis. Canebay Bakker. Wills Bay. C. parvifolia, W. var. microcarpa, Egg. Bl. Marts Juli. Blomst vellugtende. Stvdrag, afvexl. ligelange. Frugten kun 2 1 /V" i Diam. Lavt Tr, stundom dog indtil 30' hit. Hist og her i skovkldte Dalstrg. Prosperity Dalen. Caledonia Dalen. Fair Plain. Springgut. 100 C. ramiflora, Yalil. a) Grenene uden Torne. Bl. April Aug. Blomsterstilk leddet nedenfor -Midten. Pulpen trevlet. T. alni. i Skov og Krat. Prosperity Dalen. Mount Washington. SamydcL serrulata, L. Bl. Februar Mai. Blomstring prcox. Vellugtende. Blomsterstilk leddet paa Midten. De unge Rodskuds Blade linere. T. alm. i Skov og Krat, mest i den stlige Del. Langs Garden. Springgut. Mount Welconie. Buck Island. Fair Plain. Violace. Jonidium strictum, Vent. Bl. hele ret. Blomsten kun aaben til Kl. 9 om Morgenen. Hist og her i Klipperevner under Buske. Ved Darly Hill. Saltriver Bakker. Mount Washington. Ved Lebanon Hill. Tamaricaee. {Tamarix indica, Willd. (v. Cypress) forekommer t. alm. plantet i Haver. Bl. Septbr. Octb.]. Polygalace. Securidaca Brownei, Gr. (S. scandens hos West). Bl. Februar April. Indfrt af v. Ro lir i Slutningen af forrige Aar- hundrede (West). Natural. i Langs Garden og ved Recovery Hill. Carvophyllacc. Drymaria cordata, W. y9) diandra. Bl. Mai Juni. - - Sj. Paa fugtige Steder i Skygge. Springgarden. J\[ollugo nudicauUs, Lam. Bl. Septb. Decbr. Hist og her, mest i Skygge paa fugtige Steder. Nr Paradeplads. Clarmont Bakker. Buck Island. Talinum triangulre, W. Bl. hele Aaret. Blomsten kun aaben til Kl. 11 Form. Bgerbladene ulige store. Det strste 1-ribbet, det mindste P>-ribbet. T. sj. Paa Klipper nr Kysten. Coakley Bay. (Expl. paa St. Thomas ofte med gule Kronblade). T. patens, \Y. Bl. hol' Aaret. Blomsten aaben fra Kl. 3 Efterm. til Solnedgang. T. sj. Coakley Bay. Elizaa Retreat. Bag Stony Ground. Portulaca oleracea i " 1L. (v. Purslane). Bl. helt 1 Aaret. Blomsten udfoldet til Kl. 10 Form. Bladene spises i den creolske Suppe Calalu. Der findes 2 constante Former paa St. Croix. a) macrantha. Stngel og Blade brunrde, 5 Kronblade. Kronen indtil 6'" Diam. , c. 25 Stvdrag. /?) micrantha. Stngel og Blade grnne, et'test kun 4 Kronblade. Kronen ?>'" Diam., 1012 Stvdrag. Begge Former alm. overalt paa en yed Veie og paa aabne Steder. P. imbricata, Forsk. Bl. hele Aaret. Blomsten aaben fra 11 2 Form. Bladene udpraegel modsatte, ovale, Hade paa Undersiden, folde sig parvist imod hinanden om Efterm. 4 Kronblade, 2'" lange. gule. Alm. Ukrudt overalt paa en. paa trre aabne Steder. 101 P. pilosa, L. Bl. hele Aaret. Frene mrkebrune. Hist og her paa aabne Steder. Ved Christianssted. var. (cfr. Griseb. under Corrections", S. 707). Bl. Juni Juli. Bladene i Toppen af Stngelen krandsstOlede. Folde sig -ammen om Aftenen ved at lgge sig op mod Stngelen. Kronbladene gule. ikke udskaarne. Froene sorteblaa. Sj. Paa Kalkklipper bag Stony Ground. P. halimoides, L. Bl. Juni Decb. T. alm. ved Veie og paa aabne Steder. Elizas Retreat. Ved Christianssted. Sesuvium portidacastriuiu L. iv. Bay flower). Bl. hele Aaret. Bgeret altid rosa indvendigt. Alm. paa sandede Kyster overalt paa en. Trianthema monogynum, L. Bl. hele Aaret. Grenene udspringe altid i det mindste Blads Hjrne. vdrag. altid flere end 10 (1317). Ikke ualm. paa Klipper nr Kvsten. Pyntbatteriet. Hams Bluff. [Dyrkede i Haver forekomme Dianthus caryophyllus , L. og D. chinensis, L. (v. Pink)]. lalraee. Malvastrum spicatum, Gr. (v. Hollow stock). Bl. hele Aaret. Blomsten aabner .sig om Efterm. Meget variabel. Alm. Ukrudt overalt paa en. M. trieuspidatum^ As. Gray. Bl. hele Aaret. Alm. langs Veie og i Grfter. Sida carpinifolia, L. a) og ft) brevicuspidata. Bl. Septb. Marts. Blomsterstilkene snart med , snart uden Kn ved Grunden. Kronbladene taglagte snart i Retning fra Hoire til Venstre, 3nart omvendt. Begge Former m. alm. mellem Grsset og ved Veie overalt paa en. aS'. c iHar is, L. Bl. Sept. Marts. Blomsten aaben til Kl. 10 Form. Axelbladene altid noget lngere end Bladstilken. T. alm. selskabeligt ved Veie. Parade- plads. Sonthgate Farm. Nr Kust up Twist. S. jamaicensis, L. Bl. Decb. Marts. Blomsten aaben til Kl. 9 Form. Bgeret altid kor- tere end Kronen. T. alm. i Grsmarker og ved Veie overalt paa en. var. Bl. Deeb. Febr. Halvbusk paa indtil 6' Hide. Gallowsbay. Ma- ronbjerget. S. spinosa, L. a), fi) angustifolia, Lam. og f) polysperma. Egg. Bl. Sept. Marts. Hos Axelbladene findes der ved Grunden stundom en lille tornet Svulst, y) Buskagtig, indtil V hi. Axelbladene med to tornede Svulste ved Grunden. Blomsterstilk saa lang som hele Bladet. Bgeret mere udprget 10-kantet end hos a) og /5). Grifler, Frugtknuder og Sniaafrugter altid 12. a) og /5) alm. i Grsmarker overalt paa en. y) nr Vandlob i den vestlige Del af en. Mount Stewart Bk. Crequis. 102 S. rhombifblia, L. y) retusa, L. Bl. Decbr. Marts. Kronbladene altid med en mrkerd Plet paa Neg- lenes Indreside. T. alm., isr paa Euderatpladser. Gallowsbay. S. supi?ia, L'Hr. Bl. Novb. Marts. Der findes 2 udprgede Former paa St. Croix: a) gtabra, aldeles glat, og /?) pilosa, besat med tynde enkelte Haar paa liele Planten. a) t. alm. paa skyggefulde og fugtige Steder. Ved Parade- plads i en Grft. Eecovery Hill. Wills Bay. ft) sj. Paa trre, solbare steder. Vei ved Cotton Grove. S. arguta, Cav. Anfres hos West, S. 297, som vildtvoxende paa en. S. nervosa, DC. a) og ft) viscosa, Egg. Bl. Decb. April. Indtil 4' hi. [i) Stngel klbrig-kjertelhaaret. Kronbladene rdgule, Griflerne rde. Ikke ualm. ved Veie og i Grfter. Springgut. Recovery Hill. Smithfield. Kingshill. S. cordifolia, L. ft) lthifolia, Sw. Anfres hos West, S. 297, som vildtvoxende paa en. Abutilon periplocifolium, G. Don. a) og ~ft) albicans. Bl. hele Aaret. De to Fr i Smaafrugternes vre Rum glatte, det ene i det nedre graahvidt silkehaaret. a) t. alm. langs Veie, ofte indtil o' hi. Paradeplads. Annas Hope. /?) sj. Fair Plain. A. umbellatum, Swt. Bl. Decb. Marts. Frene hjerteformede, brune. T. sj. paa aabne, trre Steder. Recovery Hill. Ved Smithfield. A. indicum, G. Don. a) og ft) asiaticum. Bl. hele Aaret. Aldrig hiere end 2'. Begge Former alm. langs Veje, isr i ens stlige Del. A. lignosum, Rich. Bl. Novbr. Maj. Aabner sin Blomst om Eftermidd. T. alm. ved Veie og paa Ruderatpladser i den stlige Del af en. Gallowsbay. South- gate Farm. Bastardia viscosa, Kth. a) Blomsterstilken haarformet. Bl. Decbr. Marts. T. alm. langs Veie overalt paa en. Malachra capitat, L. a) og ft) alceifolia, Jacq. Bl. Decb. Marts. Blomsten aaben til Kl. 2 Efterm. To smaa Staphy- linider sees hyppigt i Kronerne. Bladene findes ofte fortrede af Sommer- fuglelarver, a) T. alm. ved Grfter og langs Bkke, ft) sjeldner. Gal- lowsbay. Bugby Hole. Prosperity Dalen. ' Urena lobata, L. a) americana, L. Bl. i Novb. Blomsten aaben til Kl. 10 Form. M. sj. I skyggefulde Dalstrg. Prosperity Dab-n (N.). Pavonia spinifex, Cav. Bl. Octbr. Dfcbr. T. alm. i Krat. Gallowsbay. Springgarden. Prosperity 1 >al< w n. 103 P. racemosa, Sw. Bl. Octb. T. sj. I saltholdig Marskjord under Laguncularia og Conocarpus. Saltriver. Abelmoschus esculentus, W. A. (v. Okeo). Bl. Decb. Den grnne Frugt spises kogt som Grnt og i Suppe. En Infusion paa Frugten anvendes mod Inflamation i inene og mod Mslinger. Alm. dyrket og naturalis, overalt paa en. Hibiscus clypeatus, L. (v. Congo Malioe). Angives af West, S. 298, at voxe paa Byggen af Bjerget ved Woods Kvgplantage. H. vitifolius, L. Bl. Decbr. Marts. Yderbgeret 7 8-bladet, Alm. naturalis, i den stlige Del af en. Gallowsbay. H. phoeniceus, L. Bl. Septb. Marts. T. alm. mellem Smaabuske omkring Cliristianssted. //. Sabdaripa, L. (v. Red Sorrel). Bl. Octb. Novbr. Bladene anvendes som Grnt, og af den modne Frugts Bger laves Lemonade. Dyrket i Haver og naturalis, enkelte Steder, f. Ex. ved Grnkayen. H. brasiliensis, L. Angives af West, S. 298, at vre vildtvoxende paa en. Gossypium barbadense, L. (v. Cotton treej. a) og ft) integrum. Bl. hele Anret. Dun stjerneformig. Griffelen fortykket og trekantet i sin vre Halvdel med 2 Ekker sorte Prikker langs hver Side. Alm. i ens stlige Del, hvor den i tidligere Tid har vret Gjenstand for Dyrk- ning. Sallvs Fa nev. Petronella. Cotton Grove. Paritium tiliaceum, A. Juss. (v. Malioe). Bl. Octb. Marts. Bladene lagte paa Hovedet eller Ryggen antages at fordrive Smerter. West anfrer S. 297 dette Tr som vildtvoxende. Jeg har kun seet det plantet i enkelte Haver i Frederikssted. Tkespcsia populnea, Corr. (v. Otaheite tree). Bl. hele Aaret. Bladene anvendes ligesom den foregaaende Arts og tillige i Decoct mod Vattersot. Tret voxer meget hurtig, giver fortrinlig Skygge og har et admrket haardt Ved. En ildrd Tge lever i stor Mngde paa de nedfaldne Frugter. Alm. plantet ved Huse og naturalis, overalt paa en, isr paa fugtige Steder. Crequis. Kingshill Bk. [Dyrkede i Haver forekomme: Altlia rosea , L. (v. Holly Hock), Hibiscus Rosa-sinensis, L. (v. Chinese rose) og H. muta- bilis, L. (v. Changeable rose)]. Alle Malvaceer ere protandriske. Bombace. Adansonia digitata, L. (v. Guinea Tamaiind). Bl. i Juni Juli. Bladene affalde i Marts April. Den syrlige Pulpe spises. Naturalis, fiere Steder i Dalstrg. Crequis. Butlers Bay. Prosperity Dalen. TZriodendron anfractuosum, DC. (v. Silk-cotton tree). Bl. Febr. April. Bladene affaldne i Marts April. Alm. i Dalstrg og Skov overalt paa en. Myrodia turbinata, Sw. Anfres hos West S. 298 som voxende i Springgardens Gut. 104 Hlicteres jamaicensis, Jacq. Bl. Marts Juni. Smaafrugternes Snoninger kun 2 1 /?. Alm. i Krat og Skov. Pyntbatteriet. Langs Garden. Claremont Bakker. Mttneriace. Guazuma tomentosa, Kth. (v. Jackass Calalu). Bl. April Juni. Stvdragerstttens Grene bre 2 el. 3 torummede Knapper. Kronbladene fstede med deres indvendige Spids midtveis til Stvdragersttten. Griflerne sammenvoxne lige til Toppen. I Blomsterne lever der en lille Geometridelarve. Sj. Hist og her i Grsmarker. Ved Altona. Theobroma Cacao, L. (v. Cocoa tree). Bl. Juni. Naturalis, i enkelte skyggefulde Dalstrg. Prosperity Dalen (N.). Canaan. Mount Stewart. Ayenia pusilla, L. Bl. hele Aaret. Frugten bldpigget med smaa spidse Pigge. Blomsten findes ofte omdannet til en 2'" bred, rund, grn Kapsel, som indeslutter en lille Hvepselarve. T. alm. i Krat, mest paa trre Bakker. Eohrs Minde. Mount Welcome. Elizas Retreat. Saltriver Bakker. Anguilla, Melochia pyramidata, L. Bl. hele Aaret. Alm. i Grsmarker og ved Yeie overalt paa en. M. tomentosa, L. (v. Broom wood). Bl. hele Aaret. Bgeret bosat mod kort, hvidgraa Filt, hvis Haar sidde i smaa Duske, som imellem sig have Kjertolhaar, der bestaa af en klar, hvid Stilk med en glat, rund, purpurrd Kjertel i Toppen. Anvendes alm. til at binde Koste af. - - Alm. i Krat og ved Veie, isr i ens st- lige Del. M. nodifhra, Sw. Bl. Novbr. Juli. Alm. i Grsmarker overalt paa en. Waltheria amerieana, L. (v. Mash mallow). Bl. Octb. Mai. Bladene anvendes til Omslag og i Decoct mod Irrita- tion af Huden. Spises gjerne at* Faarene. T. alm. i Grsmarker over- alt paa en. Tiliace. Triumfetta Lappula, L. (v. Bur bush). Bl. Novb. April. Alm. i Krat og ved Veie. Springgut. Gallows- bay. Lebanon Hill Bakker. T. althoides, Lam. (v. Mahoe). Bl. Decb. Marts. Af Stngelens Trevler laves seigo Snore. T. alm. i Kratskove. Tamarindtree Gut. Prosperity Dalen. T. semitriloba, L. (v. Bur bush). Bl. Octb. Marts. Alm. i Krat og ved Veie. Ved Christianssted. Salmon Hill. T. rhoinboidea, Jacq. Bl. Decb. April. Sammesteds s. mi foreg. ( forchorus acutangulus, Lam. Bl. Juni -Novb. Bladene altid med t<> taraadformede , bagud rettede, -"' lange Brster paa de nederste Takker. T. sj. Ved Christianssted. Frederiksfort. 105 C. siliquosus, L. (v. Papa-lolo). Bl. Novb. Juli. Bladene spises almindelig i Calalu., Alm. ved Yeie og i Grsmarker overalt paa en. C. hirtus, L. Bl. Juni Sept. - - Hist og her i Grfter og ved Yeie. Ved Christianssted. C. hirsutus, L. Bl. hele Aaret. Stngelens Haar besatte med ttte smaa Pigge. Alm. paa sandede Kyster. Teriistrmiace. Ternstrmia elliptica, Sw. Bl. Marts April. De 2 affaldende Dkblade ved Bgerets Grund br uden Tvivl med Swartz (FL Ind. occ. S. 969) og De Candolle (Prodrom. I, S. 523) opfattes som Dkblade og ikke som Bgerblade. Bgerbladene blivende, rosa indvendigt, hvide langs Kanterne. Frugtknudens Rum altid med mindst 20 g hvert. Blomsterstilk 14'" 16'" lang. Blomsten vel- lugtende. Sj. Nordlige Skraaning af Maronbjerget nr Toppen. Guttifer. Clusia rosea, L. Bl. Mai Juli. Stammen ikke slyngende, men temmelig rank. Tret blomstrer frst i en fremrykket Alder. - - Sj. Paa Klipper i Skov. Wills Bay. C. alba, L. (v. Wild Mamey). Anfres hos West, S. 312, som vildtvox. paa en. Mammea americana, L. (v. Mamey). Bl. Febr. Aug. Blomstrer 2 Gange om Aaret. Frugten s^m oftest kun 2-fret. Spises alm. Ikke ualm.. isr i Midten af en. hvor den findes plantet langs Yeie. og i Gardens. Crequis". Caledonia Dalen. Becks Grove. Pearl. Calophyllum Calaba, Jacq. (v. Water wood). Bl. Mai Juli. Alm. i skovbevoxede Dalstrg i ens nordvestl. Del. Crequis. Caledonia Dalen. Canellace. Canella alba, Murr. (v. White Bark). Bl. Jan. April. Kronbladene forenede ved Grunden i V" Hide og affaldende samlede. Stvdragerrret bliver siddende nogen Tid efter Kro- nens Affalden. Brret mrkt carrnoisinrdt. Bladene anvendes i varmt Bad mod Gigt. Ikke alm. Mest langs Skysten i sandet Jord, dog og- saa hist og her i Skov. Sandypoint. Maronbjerget. Langs Garden. Erythroxylace. Erythroxylon oratum, Cav. (v. Wild cherry). Bl. April Sept. T. alm. i Krat. Springgut. Mount Washington. Springgarden. (Den af West, S. 286, anfrte E. areolatum, L. er uden Tvivl en Forvexling med denne Art). Halpighiace, Byrsonima coriacea, DC. Bl. i Juli. Middelhit Tr. Sj. Parasol Bakke. 106 Bunchosia Sivartziana, Gr. Bl. Juli. Blomsterstilk med 2 smaa aflange Kjertier ved Dkbladenes Grund. En lille tyk, hvid Mllarve lever alm. inde i Blomsterknopperne. Sj. Kingshill Hidedrag. Malpighia glabra, L. (v. Cherry). Bl. Mai Juni. Frugten spiselig, men uden Velsmag. En lille brunlig Billelarve lever i Veddet. Blade og Frugter ofte bedkkede med en hvid- graa Dorthesia. T. alm. i Kratskov overalt paa en. M. urens, L. (v. Touch-me-not).' o) og /?) lanceolata. Bl. Juni Octb. a) t. alm. i Kratskov. Fair Plain. Springgut. Coakley Bay. Buck Island. /?) Langs Garden. Heteropteris purpurea, Kth. Bl. hele Aaret. Alm. i Krat og ved Veie overalt paa en. H. parviftora, DC. (Banisteria laurifolia hos West\ Bl. hele Aaret. Alm. i Krat og paa Gjrder overalt paa en. Sapindace. Cardiospermum Halicacabum, L. (v. Balloon vine). Bl. Sept. Marts. T. alm. i Krat. Ogsaa i Haver og ved Huse. C. microcarpum, Kth. Bl. Januar. Kapselen 6'" 8'" bred. - Hist og her i Dalstrg. Crequis. Serjania luchla, Schum. (v. AVhite vis). Bl. Decb. Juni. Bladenes Prikker ikke gjennemsigtige. Frugtstolen traadformig med tykkere, 3-kantot, klleformet Top. Stnglerne anvendes- som Eeb og til at flette Kurve af. Alm. i Kratskov overalt paa en. (West' s Angivelse, S. 281. af Paullina cwrassavica som vildtvoxende paa St. Croix beror uden Tvivl paa en Porv.exling med denne Art). Schmidelia occidentalis, S\v. Bl. Mai Sept. Kronbladene lodne langs Randen (Smlgn. Swartz's Flora Ind. occ, S. 665). T. alm. i Skov i ens nordvestlige Del. Blue Mountain. Mount Stewart, Wills Bay. Caledonia Dalen. Sapindus inquaUs, DC, (v. Soap-seed). Bl. Decb. Jan. Frugtskallen skummer i Vand som Sbe. Frene polores og anvendes til Smykker. Hist og her langs Bkke. Canaan Bk. Kingshill Bk. Lille Mount Pleasant Bak. Melicocca bijuga, L. (v. Keneppy tree). Bl. April Mai. Kort fr Blomstringen falde de fleste Blade af. Blom- sterne veUugtende, isr henimod Aften. Frugteeri sdligt adstringerende, spiselig. M. alm. overalt paa en. Ofte som secundr Opvxt i Skovegne. Dodona i'iscosa, L. Bl. April. Sj. Sandede Kyster. Sandypoint, Meliace. Melia sempervirens, Sw. (v. Lilac). Bl. hele Aaret. Frugterne ansees fur giftige. T. alm. i Skov og na* Huse. Prosperity Dalen (X.). Springgat. Trichilia hirta, L. (V. spondioides hos AV ost). Bl. Juni. M. alm. i krat og Sko? overalt paa (Kai. 107 Guarea trickilioides, Jacq. Anfres af West, S. 281, som vildtvox. paa en. Swietenia Mahagoni, L. (v. Mahogany). Bl. April Juli. Veddet anvendes til Meubler. West anfrer, S. 285. at Mahagoni-Tret dyrkedes i et Par Haver paa Landet, men syntes ikke at ville trives, hvorimod der i den tidligere omtalte Beskrivelse af St. Croix fra 1758 fortlles, at Tret var meget alm. paa en. Nu findes det selskabeligt ofte i stor Mngde i enkelte Dalstrg (f. Ex. Prosperity Dalen, Bulowsminde) og plantet langs Yeie. Aurautiace. Citrus mdica, L. a) (v. Citron). j9) Limonum, Eiss. (v. Lime). Bl. i April Mai. a) dyrket og natural. hist og her, men sj. ,3) m. alm. naturalis, overalt paa en. Frugterne anvendes til Lemonade og /?) tillige til Syltning i ddike (Lemonasier). C. Aurantium, L. a) (v. Orange). j9) Bigaradia, Duh. (v. Seville Orange). Bl. Mai Juni. Frugt moden i Decb. Jan. a) alm. naturalis, over- alt paa en. saavel ved Huse som i Gardens. Frugten spises, men savner Sdme paa Grund af mangelfuld Pleie. (2) alm. naturalis, s'om foreg. An- vendes til Lemonade og Skallen syltes i Sukker (Orange peel). C. buxifolia, Padr. (v. Forbidden Fruit). Frugten spises. Naturalis, hist og her i Gardens. C. decumana, L. (v. Shaddock). Frugten spises. Af Skallen laves Sucade. Naturalis, som foregaaende. Triphasia trifoliata, DC. (v. Sweet lime). Bl. April Juni. Frugterne syltes stundom. Alm. naturalis, i Dal- strg. Ted St. Georges Hope. Springfield. Prosperity Dalen. [Dyrket i Haver forekommer Murraya cotica, L. (v. Cyprian)]. Geraniace. [Alm. dyrkede i Haver forekomme to Arter af Geranium, L. og Pelargonium, L.]. Balsauiiiiace. [Alm. dyrket i Haver forekommer Impatiens Balsamina , L. (v. Lady slippers)]. Oxalidace. Oalis Martiana, Zncc. . Bl. Mai Juli. T. alm. naturalis, i Haver. O. corniculata, L. /?) microphylla, Poir. Bl. hele Aaret. Hist og her selskabeligt paa Marker. Nr Annally. 108 Zygophyllace. Tribulus cistoides, L. Bl. Octb. Decbr. T. alin. langs Vie i den stlige Del af en. Coakley Bay. Madam Carty. T. maximus, L. (v. Centipee-root el. Longlo). Bl. hele Aaret. Stvdrag, afvexl. ligelange. De 5 korte modsatte Bgerbladene og brende en lille, cylindrisk, grn Honningkjrtel ved Grunden. Hele Planten anvendes i varmt Bad mod Bylder og Udslet lios Brn. M. alm. Ukrudt overalt paa en. Guajacum otficinale, L. (v. Lignum vit). Bl. Marts April. Omtrent udryddet paa en. Hist ;og lier i Krat- skov nr Kysten. Cotton Grove Strand. Buck Island. Fair Plain. Rutaee. Tobinia punctata, Gr. Bl. Septb. Bladene ofte ligefinnede. Prikkerne paa Undersiden gjcn- nemsigtigo. Sj. i Kratskov. Fair Plain. Bluo Mountain. Fagara microphylla , Desf. (v. Ramgoat busb) (F. tragodes hos West). Bl. Juni Decb. Bladenes Prikker gjennemsigtige. Stundom brende en lille tilbagekrummet Torn imellem Smaabladene. Ikke ualm. i Krat. Smithfield. Qrequis. Kingshill. Cotton Grove. Buck Island. Zanthoxylon Clara Heradis, L. Bl. April Juni. Barktornene graa med smal. brun, krummet Spids. Stvknapperne aabne sig efterhaanden. 1 Dalstrg med Skov, isr i ens nordvestlige Del. Springgarden. Lebanon Hill. Hard Labour. Springgut. Z. Sumach, Gr. (non Macf.; Syn. Z. jucundum, Dnchass. mscr.). Tf. Kalkholdigt Terrn mer lille Saltpande bag Stony Ground. Castla erecta, Turp. Bl. Febr. -Juni. Kronbladene altid purpurrode. $>Blomst med 8 ru- dimentre Stvdrag., af hvilke de 4 ere afvexlende lngere end de andre 4 og med deres ufrugtbare Knapper rage ind imellem Arrets 4 Grene. Smaafrugter 2 3 4. T. alm. langs Sydkysten paa trre Steder. Good Hope. Long Point. Cotton Grove. Picrna excelsa, Lindl. (v. Bitter ash). Veddet anvendes til at dreje Bgere af. der meddele det i dem staaende Vand en for mavestyrkende anseet lutter Smag. Hist og her i Skov Montpellier. Mounl Stewart. [Dyrket i Haver forekommer Quassia amara, L. fil. (v. Quas- sia). Bl. Novbr. Febr.]. Olararc. Schoepfia arborescens, R. S. Bl. Febr. Marts. Frugten nsten altid l-fret ved Abort. Ikke ualm. i Skov i ens nordvestlige Del. Saltriver. Wills Bay. Maronbjerget. 109 Ampelidace. Cissus sicyoides] L. (v. Putten leaf). Bl. hele Aaret. Blomsterne hirde eller gule. Alin. isr i Skov, livor den klattrer til stor Hide. Crequis. Caledonia Dalen. Nordkyst. Springgut. (Den hos Grisebach omtalte Monstrsitet af denne Art (SpondylcmtJia aphylla, Prl.) forekommer ofte, navnlig paa Individer, der ere udelukkede fra Lyset i snerre Grfter). C. trifoliata, L. Bl. hele Aaret. Hist og her paa Klipper eller opad Trstammer. Crequis. Hams Bluff Dal. Store Princess. C. acida, L. Bl. Juni Juli. T. sj. i Kratskov. Saltriver. Fair Plain. Cotton Grove. Vitis cariboea, DC. Bl. Juni. Sj. I skyggefulde Skovdale. Caledonia Dalen ved Bkken. [Alm. dyrket i Haver forekommer Mtis vinifera, L. (v. Grape vine), som brer Frugt 3 4 Gange om Aaret.] Celastrace. Elodendroyi xylocarpum, DC. (Jthamnus glabratus hos West). Bl. Sept. Decbr. Bladene lderagtige, bruskede i Banden. Stvdrag. findes ofte delvis eller alle omdannede .til Kronblade og bre en lille Honningkjertel ved Grunden. Stenfrugten orangegul, .8'" lang. Ofte hjemsgt af en Leen niHm-Art. Maytenus olacodendroides, Gr. (Bh. polyga?nus, Yahl hos West). Bl. Decb. Jan. Bladene mrke, glindsende. Stvdrag, ofte omdannet ligesom den foregaaende Arts. Frugten glat, opspringende, mrkt rdbrun. 1-fret ved Abort. Fret sort, omgiven af tynd, mrkerd Pulpe. T. sj. Kun funden i Kratskov paa Fair Plain. M. lviqatus, Gr. (Syn. Ceahothus, DC. , Bh. lrigatus, Yahl. Symb. bot. III, S. 41). Bl. Septb. Octb. Frugten ligner den foregaaende Arts. 6'" lang, opspringende, 1 3-fret, Frene brune med rdlige Aarer. omgivne af en seig hvid Pulpe. 2'" i Diam. T. alm. i Krat og Skov. Sweet Bottoru. Wills Bay. Fair Plain. Myginda pallens, Sm. Bl. Octb. Mai. En langhaaret Sommerfuglelarve lever paa dens Blade. T. alm. i Kratskov, mest i Nrheden af Laguner. Saltriver. Kingshill Bk nr Mundingen. Yed Southgatefarm Lagun. Springgut. M. latifolia, Sw. Anfres i Yahls Svnib. botan. , H, S. 32 som funden paa St. Croix afPflug. Schaefferia frutescens, Jacq. Bl. Sept. Decb. Alm. i Kratskov. Fair Plain. Springgut. Jacobs Peak. (Den hos West, S. 276, anfrte Celastrus polygamus , spec. nov. Yahl, har af Mangel paa Beskrivelse Ikke knnnet identificeres.) Rhamuace. Zizyphus reticulata, DC. Bl. Juli. Griflerne forenede til Midten. Skiven brandgul. Frugten som oftest 3-rummet med 1 Fr i hvert Kum, 5"' lang, aldeles glat. 110 Frene hirde. Den grdede Pulpe rdbrun. Sj. Kun funden i Krat- skov hist og ker paa Fair Plain. (Tegningen i Vakl s Eclogae", III, tab. 23 angiver ikke Bladrandens Takker tilstrkkelig tydeligt). Condalia ferrea, Gr. Bl. Sept. Jan. Bgerfligenes Kjl bladagtig udbredt me'd fliget Rand. Stenfrugten oval. 2 l V" lang. T. alm. i Skov. Hams Bluff Dalen. Crequis. Kingskill Hidedrag. Springgut. Colubrina ferruginosa, Brongn. Bl. Juli Januar. Mest buskagtig. Alin. paa flere Steder, isr san- dede Kyster. Sandypoint. Kingskill Hidedrag. C. reclinata, Brongn. (v. Snake root). Bl. Novb. Marts. Griffel 2 3-grenet. Frugten sent opspringende. Af Plantens Blade laves' en mavestyrkende Drik (Mabee). Hist og her i den stlige Del af en. Mellem Pyntbatteriet og Skoys. Cotton Grove. Qouania domingensis, L. Bl. Octb. Jan. De seige Stngler anvendes som Reb. T. alm. i Krat i den stlige Del af en. Mount Welcome. Springgut. Terebinthace. Bursera gummifera, L. (v. Turpentine tree). Bl. April Septb. I Blomsterstanden lever der en lille 2"' lang Ml- larve, der kar samme Farve som Blomsterne. Tret formeres let ved Stiklinger, hvortil 1' tykke Grene anvendes. Plantes hyppigt som Hegn. M. alm. overalt paa en. Icica altissima, L. (v. Maran). Anfres hofl West, S. 287, som vildtvoxen.de paa Nordsiden. Amyris si/lvatka, Jacq. Bl. April Juli. Blomsterstanden trichotom. Ikke ualm. i Skov. Maronbjerget Willa Bay. Kingsliill Hidedrag. Jacobs Peak. Sucker- bush ved Cotton Grove. Spondias lutea, L. (v. Hog plum). Bl. Marts Juni. Bladene affaldne i Marts, de nye samtidigt med Blomsterne. Frugten 1" lang, syrlig, spises alm. raa ug syltet. Larven og det faldkomne Insekt af en Art Chrysomelide lever i Frugten. Bladene anvendes i Infusion mod Hoste. Alm. i Dalstrg overalt paa en. S. }>nr/>urea, L. (v. Jamaica plum). Bl. prcox Pebr. -Marts. Frugten velsmagende, spises raa og syltet. T. alm. naturalis, i Gardens. Prosperitj Dalen. Springgut. BugbyHole. Comocladia ilicifolia, Sw. Bl. Marts -Mai. Ikke nalm. paa kalkholdigt Terrn. Kingskill Hidedrag. Blessing. Mangifwa indica, L. (v. Mango tree). Bl. Febr. April. Frugten spise-, alm., men er i Alm. uden megen Velsmag paa Grund af mangelfuld Pleie. Alm. naturalis, ved Huse og i Gardens overalt paalen. En finere Varietet lindes i Prosperity Dalen (N.). Anacardium occidentale, L. (v. Cashew). Bl. Decb. April. Blomsterstilkens Safl sdligt adstringerende. Det ristede Fr spises og amager aom Mandelkjasrne. - Alm. ved Veie og i Gardens overalt paa en. Buck Island. 111 Legumiuos. Crotalaria verrucosa, L. Bl. hele Aaret. M. alm. naturalis, langs Veie overalt paa en. C. retusa, L. Bl. hele Aaret. En lille orangegul, med lange sorte Haar besat Ml- larve lever paa Bladene. M. alm. sammesteds som foreg. C. lotifoliet, L. Bl. Novb. Bladene gulbrunt silkehaarede paa Undersiden. Kronen grnlig. Sj. Kr Pyntbatteriet. C. incana, L. (v. Battle bush). Bl. hele Aaret. Axelbladene affaldende, efterladeude en Honningdraabe paa deres Plads. Dkbladet affaldende, brer en Honningdraabe udvendigt nr Grunden. ' Alm. ved Veie og nr Huse. Frederiksfort. Glynn. Christianssted. Indigofera tinctoria. L. Bl. April. Anvendes ikke mere til technisk Brug. T. alm. i den stlige Del af en. Paradepladsen. Elizas Ketreat. I. Anil, L. Bl. hele Aaret. Hele Planten er meget hjemsgt af Insekter. M. alm. paa aabne. trre Steder overalt paa en. Tephrosia cmerea, Pers. a) og t3) litoralis, Pers. Bl. Febr. Juni. Begge Former hist og her i Kratskov. Saltriver Bakker. Elizas Ketreat. Mount Welcome. Agati grandijlora, Desv. Bl. hele Aaret. En Billelarve lever alm. i Blgene. Alm. naturalis. i Haver. schynomene americana, L. Bl. Novb. Jan. Ikke uahn. i Grsmarker og ved Yeie. Rohrs Minde. Richmond. Parasol Bakke. Alysicarpus vaginalis, DC. Bl. Xovb. Decb. Bladene variable. T. alm. ved Yeie og paa trre Steder. Southgate Farm. Pyntbatteriet. Parasol Bakke. Desmodium triflorum, DC. Bl. Decb. Pebr. T. alm. i Grfter og paa fugtige Steder. Ved Paradepladsen. Crequis. Saltriver Bakker. D. incanum, DC. Bl. Octb. Januar. Alm. i Grsset ved Grfter og Veie overalt paa en. D. scorpiurus, Desv. Bl. Decb. Januar. Hist og her i Grs og ved Veie. Crequis. D. tortuosum, DC. Bl. Octb. Januar. T. alm. sammesteds som foreg. Crequis. The "William. Langs Centerveien. D. spirale, DC. Bl. Xovb. Januar. Ikke ualm. i Grsset og smaa Buskadser. Elizas Retreat. Rohrs Minde. D. molle. DC. Bl. Decb. Januar. Ledblgen oftest 3- stundom 4-leddet. Indtil 2' hi. T. alm. i Grsset. Kingshill Hidedrag. Parasol Bakke. Springgut. 112 Stylosanthes procumbens] Sw. Bl. O etb. Decb. Frugten nsten altid 2-leddet. Alm. i Grsset. Frederiksfort. Kingshill Hidedrag. S. viscosa, Sw. Anfres hos West, S. 301, som vildtvoxende paa en. Arachis hypoga, L. (v. Pindars el. Groimd-iiuts). Bl. Mai Aug. Frugten spises raa og i Kager. Alm. dyrket og naturalis, overalt paa en. Abrus precatorius, L. (v. Jumbee-beed, Scrubber el. Wild Liqnorice). Bl. Octb. Febr. Bladene smage som Lakrits. De blandes med Sbe- vand for at vaske Ti. Frene anvendes til Smykker. M. alm. i Krat overalt paa en. Rhynchosia minima, DC. Bl. hele Aaret. Frene sorte med smaa hvidgraa Pletter. Der findes 2 constante Former paa St. Croix: a) Fanen purpurstribet. Lavt slyn- gende, i Alm. kun V hit over Jorden, [i] hitea, Egg. Kronen altid ensformig gul." Indtil 6' hi. Begge Former alm. i Grsmarker og mollem Buske. Frederiksfort. Kingshill Hidedrag. Kecovery Hill. R. reticuTata, DC. Bl. hele Aaret. Smaabladene indtil l 1 's" lange, Alm. i Krat og paa Gjrder, indtil 6' hi. Crequis. Springfild. Saltriver. Paradepladsen. . Cajanus indicus, Sprgl. (v. Pigeon-pea). Bl. hele Aaret. Frene spises s(m grnne alm. i Suppe. Alm. naturalis, og plantet langs Veie og paa Marker overalt paa en. Clitoria Ternatea, L. (v. Blue vine). Bl. hele Aaret. Kronen altid blaa. Ofte halvbuskagtig. Alm. i Krat og Grsmarker overalt paa en. Centrosema virginianum, Benth. Bl. hele Aaret. Alm. i Grfter og Grsmarker over hele en. Teramnus uncinatus, Sw. Var. albifloirus, Egg. Bl. Sept. Marts. Kronen VU"* lang, constant hvid. Blgen 1" lang. sort. Alm. i Grsset og mellem Buske over hele en. Qalactia jiUformis, Benth. Bl. Octb. -Januar. Rdderne bre ofte smaa runde Knolde. T. alm. i Kratskov. Fair 1'lain. Sandypoint. Springgut. \'/</u</ luteola, Benth. (v. Wild pea). Bl. hele Aaret. T. alm. i Grfter og paa faglige Steder. Lower love. Canaan. Grove Place. Windsor. Dolichos Lahla}>, L. a) Kronen violet. Bl. hele Aaret. Frene brune. - 31. alm. Langs Kysterne. D. benghalensis, Jacq. Anf'ores hos West, S. 299, som rildtvox. paa en. D. rotundifotius, Y. (Symb. bot. II, S. 81). Anfres hos West, S. 299, Bom vildtvoxende paa en, medens Vahl kun i Alm. siger: ..K Cariboeifl missus quantum recordor". Phaseolus lunatus, L. iv. Bonny visi. Bl. Decb. Febr. Kronen hvid el. rosa. T. alm. i Dalstrg. Cre- quis. Caledonia Dalen. 113 Ph. vulgaris, L. (v. White bean). Bl. Mai Juli. Naturalis, hist og her. Recovery Hill. Ph. semierectus, L. Bl. hele Aaret. Blomsten kun aaben i Solskin. Alm. langs Veie og i Grsset over hele en. , Ph. alatus, L. Anfres hos West, S. 299, som vikltvox. paa en. Mucuna pruriens, DC. (v. Cow-itch). Bl. Octb. Novb. Blgenes Brndehaar anvendtes isr tidligere som Middel mod Orm hos Brn. Ofte slyngende sig til en Hide af 25'. Hist og her i skyggefulde Dalstrg. Crequis. Caledonia Dalen. Erythrina Corallodendron, L. (v. Coral tree el. Flamboyant). Bl. Febr. April. Blomstring prcox. Stvdragerne alle ulige lange. Ikke ualm. langs Veie og nr Huse. Jolly Hill. Elizas Retreat. E. carnea, Ait. (cfr. Griseb. ind. Cub.). Bl. Febr. Marts. Grenene fremliggende , meget tornede. Bladet med Torne paa Stilken og paa begge Sider af Smaabladenes Ribber. Fr skarlagenrde med sort Plet ovenfor Frstrngen. I de halvmodne Fr lever der en graaplettet Sommerfuglelarve med sort Hoved. Langs Nordkysten i Skoven mellem Sweet Bottom og Wills Bay. Piscidia Erythrina, L. (v. Dog wood). Bl. prcox Marts April. De Individer, som ikke blomstre, tabe ikke deres Blade. Rodens Bark bedver Fiskene, naar Vandet omrres med et Knippe deraf. I Frene lever der en tyk. hvid Billelarve. Paa Blomster- knopperne lever der en c. 4'" lang tyk Sommerfuglelave, hvis inde i Knopperne skjulte forreste Halvdel er grn, medens den udragende ba- gerste Del er brunlig violet og aldeles overensstemmende i Farve med Knopperne, fra hvilket den vanskeligt kan skjelnes. Alm. i Kratskov. Kingshill Hidedrag. Springgut, Elizas Retreat. Pterocarpus lunatus, L. (Drepanocarpus, Mey.). Anfres hos West, S. 298, som vildtvox. paa en. Hecastophyllum Brownii, P. Br. Bl. Octb. Decb. En kort hvid Billelarve lever i Frene. T. alm. paa sandede Kyster. Pyntbatteriet. Annally Bay. Sophora toinentosa, L. Bl. Juli Januar. T. sj. Langs Kysten i Sandbund. Whites Bay. Tumers Hole. Myrospermum frutescens, Jacq. Bl. Mai Septb. Stvknapperne aabne sig efterhaanden. Naturalis, ved Huse i begge Byerne. (Hos nsten alle Arter af de rteblomstredes Gruppe ere Stvdrag, afvexlende lige lange i Knoppen, uden Tvivl for at gjre bedre Plads til Stvknapperne i Baaden. Disse aabne sig altid fr Kronens Udfoldning.) Hmatoxylon campechianum, L. (v. Log wood). Bl. Febr. Marts. Tret voxer langsomt. De unge Individer ere frem- liggende og tornede. Hist og her, isr langs Skysten i Sandet. Kingshill Hidedrag. Parkinsonia aculeata, L. (v. Horse bean). Bl. hele Aaret. Alm. i trre Egne. Saltriver. Hermon Hill. Longford. Cotton Grove. Vidensk. Meddel, fra dea naturh. Foren. 1876. 8 114 Guilandina Bonducella, L. (v. Nickars). Bl. Aug. Decb. Stvknapperne 'aabne sig efterliaanden. Blomsterne polygame. Frene gulbrune el. graa, Alm. langs sandede Kyster. Ogsaa hist og lier i skyggefusde Dalstrg. Caledonia Dalen. Mount Pleasant (B. M.). (En sjelden Varietet, maaske egen Art, med sortebrune Fr, der under Navn af Black nickars" poleres og anvendes til Smykker, findes hist og her paa en, men jeg har ikke selv set den). G. Bonduc, L. Alm. paa sandet Kyst som foregaaende. Csalp'mia pulcherrhna, Sw. (v. Dudeldue). B . Juni Decb. Dkbladene ved Blomsterstilkens Grund store, tidligt affaldende. I Blomsterknopperne lever der en lille grn Mllarve med sort Hoved, som spiser Stvdragerne. Alm. langs Veie og i Krat over hele en (Anfres hos West, S. 284, som dyrket og er maaskee blot naturalis.). C. elata, Sw. (v. Spanish tree). Bl. Mai Juli. Bladene affalde Decb. Marts. Dkblade som foreg. Voxer meget hurtig, indtil 30' i 4 Aar. Naturalis, overalt paa en, isr ved Huse og i Haver. Lebidibia coriaria, Schlecht. Bl. April Mai. Naturalis, omkring Christianssted. Cassia Fistula, L. Bl. Septb. Naturalis, hist og her i Dalstrg. The William Dalen. C. grandis, L. (v. Liquoricc tree). Bl. April. Frugtens Pulpe indeholder talrige Raphider. Den anvendes i Decoct mod Forkjlelse. I Blgen lever der en stor, tyk hvid Trbuk- larve. T. alm. naturalis, i den vestlige Del af en. Frederikssted. Carlton Garden. Hard Labour. C. bicapsularis, L. (v. Styver bush). Bl. hele Aaret. I Frene lever der en Mllarve. M. alm. paa aabne trre Steder over hele en. C. biflora, L. j3) angustisiliqua, Lam. Bl. Novb. Mai. T. sj.iKrat. Christianssted. Sydsiden nr Longford. C. alata, L. (v. Golden Candlestick). Bl. Mai Xovbr. Naturalis, hist og her, isr ved Christianssted. C. occldcitta/is, L. (v. Stinking weed). Bl. lude Aaict. Foruden de tre golde Stvdrag., er endnu den 10de modsat Frugtknuden, gold* Af Frene Laves et Kaffesurrogat. Roden i Decoct anvendes mod Feber. M. alm. paa Ruderatpladser og trre Steder over hele en. C. obtusifolia, L. Bl. Juni Xovbr. T. alm. paa aabne Steder. Ved Christianssted. Springgut. C. glandulosa, L. a) stricta, Sehrk. og S) ramosa. Bl. hele Aaret. Blomsterstilkene adspringe hiere oppe paa Stngelen end deres sttteblad. Begge Former alm. i Grsmarker og Skraaninger over hele Oen. Tamarindus indica, L. (v. Tamarind tree). Bl. Harts Juni. Bmaabladene tolde sig sammen om Dagen i Solheden. De unge (irene bruges som Bidepidske. Frugten anvendes til kjelende 115 Drikke og Syltning. Under Trets ttte Siygge trives ingen andre Planter. M. alra. naturalis, over hele en, ogsaa ved Huse. . Hymena Courbaril, L. <v. Locust tree). Bl. Juli Aug. Axelbladene meget store, tidligt affaldende. Kron- bladene med rosa Skjr. Veddet er et fortrinligt Gavntmmer paa Grund af sin Haardhed. Ikke ualm. i Dalstrg. Canaan. Lebanon Hill. Contentment Dal. Bauhinea tomentosa, L. Bl. Mai Juni. Bladene affaldne i Marts. Naturalis, enkelte Steder omkring Christiansted.' Langs Garden. Adenanthera pavonina, L. (v. Coquelicot). Bl. Juli Octb. T. alm. naturalis, og plantet i Haver. Prosperity Dalen. Bohrs Minde. Desmantlius vvrgatus, W. a\ og ri) strictits, Bentb. Bl. hele Aaret. Begge Former m. alm. i Grsset og ved Veie over hele en. Mhuosa pudica, L. (v. Sensitive plant) (M. sensitiva hos West). a) 2 Par primre Smaablade. Sj. I Grsset ved Veie. Mount Stewart Dalen. M. Ceratonia} L. Anfres hos West, S. 312, som vildtvoxende paa en. Jeg har kun fundet den paa St. Thomas, hvor den er alm. (Den hos West endvidere anfrte M. paniculata, V., Symb. .bot. pars 3, findes ikke omtalt paa det angivne Sted og har af Mangel paa Beskrivelse ikke kunnet identificeres.) Leuccena rjlauca', Benth. (v. Tan-tan el. Wild Tamarind). Bl. hele Aaret. Smaabladene folde sig sammen om Dagen i Solheden. Frene anvendes trukne paa Snore til Smykker, Kurve etc. En graa Sommerfuglelarve lever alm. paa Bladene. Fremkommer ofte som se- cundr Opvxt paa ryddet Land. M. alm. over hele en. Acacia Catechu, W. Bl. Juli Decb. Stammen brer spredte, spidse, sorte Barktorne foruden de infrastipulre. Foruden Kjertelen mellem det nederste Par Smaablade findes der endnu lignende mellem de 3 4 verste Par. Voxer meget hurtig (20' i V? Aar) i alm. Sandjord. Naturalis, hist og her i Dal- strg. Selskabelig. Crequis. A. sarmentosa, Desv. (v. Cateh and keep). Bl. Xovb. Sj. I Kratskov. Langs Garden (maaskee indfrt fra St. Thomas, hvor den er yderst alm.). A. macracantlia, Humb. : Bonpl. (v. Cash). S) glabrescens. Bl. Decb. April. Veddet har en gjennemtrngende, aadselagtig Lugt. Indtil 30' hi. T. alm.. isr i den nordvestlige Del af en. Concordia Bk. Saltriver Bakker. Lebanon Hill. Springgut. Kust up Twist. A. tortuosa, W. (v. Cash). Bl. hele Aaret. Tornene ofte l" lange. Smaabladene folde sig sammen om Aftenen. Blomsterne vellugtende. Dkskjllene rhombeformede med fryndset Kand og lang smal Negl. M. alm. paa Bakker og langs Veie overalt i den stlige Del af en. 8* 116 A. Farnesiana, W. (v. Cash). Bl. hele Aaret. Blomsterne vellugtende. Dkskjllene spatelformede med fryndset Kand. Veddet af denne og foregaaende Art anvendes alm. til at brnde Trkul af. M. alm. sammesteds som foreg. A. arabica, W. Bl. Novb. Januar. Udsveder megen Gummi. Naturalis, omkring Christianssted. kers Have. Springgut. A. Lebbek, W. (v. Thibet-tree). Bl. April Septb. Bladene affaldne fra Novb. Marts. Ofte findes der en Kjertel mellem det andet Par primre Smaablade. Lvet spises gjerne af Kreaturerne. Blomsten vellugtende. Meget hyppigt overgroet med Lo- ranthus emarginatus, Sw. M. alm. naturalis, over hele en, hvor det isr plantes langs Veie og i Grsmarker. A. speciosa, Egg. (Mhnosa, Jacq.). Anfres hos West, S. 312, som vildtvoxende paa en. Callicmdra Saman, Gr. (v. Giant Thibet tree). Bl. Mai Aug. Dkskjllene spatelformede med lille Spids i Toppen. Voxer meget hurtigt og giver paa Grund at sine vandrette, lvrige Grene fortrffelig Skygge. Alm. naturalis. Christianssted. Butlers Bay. Lille La Grange. C. purpurea, Benth. (v. Soldier wood, West). Anfres i Gris eb. Flora, S. 224, som vildtvoxende paa en. West anfrer den, S. 312, som dyrket, hvilket uden Tvivl er det Kigtige, uagtet jeg aldrig har set Tret paa St. Croix. I den bot. Haves Herb. i Kbhvn. findes der flere Expl. indsendte fra St. Croix. Pithecolobium unguis-cati, Benth. (v. Red Coqueroach). a) g #) for/ex, Kth. Bl. Sept. Januar. Frene skinnende sorte. Frhuden rosa. Gyno- phoret V" langt, purpurrdt. Smaal ladene folde sig sammen i Solheden. Begge Former m. alm. i Kratskove, isr paa Kalkbund. Fair Plaiu. Anguilla. Springgut, Inga laurina, W. (v. Lady-finger tree). Bl. Sept, Januar. Bladstilken altid brende en smal Vinge paa hver Side. Kronen hvidgrn. En lille grn Mllarve lever i Blomsterknopperne. Alm. i Skov i den nordvestlige Del af en. Blue Mountain. Hard Labour. Wills Bay. Caledonia Dalen. Mount Washington. (Jacquins Tegning i Stirpes americ, Tab. 164, viser ingen Vinge langs Bladstilken, men i Texten udtaler han sin Uvished om, hvorledes det forholder sig dermed). [Dyrkede forekomme paa Marker: Pisum sativum, L. (v. Green pea), i Haver: Dolichos sphrospermus, DC. (v. Blck-eye pea) og D. sesquipedaUs , L. , samt Sabinea florida , DC, Lourea vesper- tilionis, Desv. <>g Casparea porrecta, Kth.] hr)sohalnnnce. Chrysobalanus Icaco, L. (v. Cocoa-plum). Bl. Decb. Febr. Stvdragerne danne en fuldkommen Kreds omkring Frugtknuden. Griflen sidestillet. Pragten syltes. Hist og her i Krat paa sandede Kyater. Sandypoint. Whitea Bay. 117 Rosace. [Alm. dyrkede i Haver forekomme flere Varieteter af Rosa gallica, L. og R. centifolia, L.] Hvrtace. Calyptranthes pallens, Gr. Bl. Juli Aug. Stngelen tintkantet. Bladene graardt dunede som yngre. Sj. Langs Kingshill Bk i Krattet. Myrcia corlacea, DC. f) Imrayana, Gr. Ikke funden i Blomst. Mount Eagle, stlige Skraaning. Jambosa malaccensis, DC. Bl. April Mai. Naturalis, i Crequis langs Vandledningen. J. vulgaris, DC. (v. Pomerose tree). Bl. Marts April. Frugten syltes. T. alm. naturalis, langs Bkke i den vestlige Del af en. Crequis. Mount Stewart Bk. Canaan. Wills Bay. Eugenia buxifolia, AV. Bl. Juni Sept. Bladstilken som oftest rdlig. Alm. i Kratskov, ofte selskabelig, mest langs Kyster. Wills Bay. Kingshill Hidedrag. Fair Plain. Sandypoint. E. monticola, DC. (E. foetida hos West). Bl. Juli Sept. Bladene variable, distiche, gulgrnne som yngre. Blomsterne dufte som Jasminer. ;Udenfor Blomstringstiden lugte Buskene ubehageligt. Alm. i skovbevoxede Dale. Bohrs Minde. Springgut. Crequis. Hams Bluff Dalen. E. axillarts, Poir. Bl. Aug. Octb. Bladene variable, mrke og stive som ldre. Blad- stilken rd. Hist og her i Kratskov. Prosperity Dalen. Claremont. Lebanon Hill. Fair Plain. Kohrs Minde. E. lateriflora, W. (Myrtus ramiflprus, spec. nov. Vahl, hos West). Bl. Septb. Xovb. Bladene meget variable, Va" l 1/," lange. T. alm. i Skov. Bohrs Minde. Jacobs Peak. Wills Bay. E. sessilijlora, Vahl. Bl. Juli Octb. Kronen 5'" i Diam. Frugten 3V Diam. , rosenrd, Kjdet sdligt adstringerende, let affaldende naar den er moden. Hist og her i Skov. Elizas Retreat. E. virgultosa, DC. Bl. April Juli. Bladene variable. T. alm. i Skov i den nordvestlige Del af en. Wills Bay. Hams Bluff Dalen. Caledonia Dalen. Hard Labour. E. pallens, DC. (E. nitida i Vahl s Herb.). Bl. Sept. Novb. Stngelen rdbrun. Bladene strkt glindsende og utydeligt ribbede paa Oversiden. Hist og her i Skov. Hams Bluff Dalen. Caledonia Dalen. Claremont. E. procera, Poir. (v. Black cherry) {Myrtus cerasina, V. hos West). Bl. Febr. Aug. Blomsterne 4'" Diam., have en strk Jasminlugt. Frugten spiselig, sdlig adstringerende. Afgive en yndet Fde for flere vilde Duearter. Ikke ualm. i Skov og Krat. Maronbjerget. Caledonia Dalen. Crequis. Prosperity Dalen. Cotton Valley. 118 E. Pseudopsidium, Jacq. (v. Bastard Guava). B. April Decb. Bladets Prikker meget utydelige. Blomsten meget vellugtende. Frugten oval. Indtil 10' hi. T. alm. i Skov i den nord- vestlige Del af en. Canaan. Claremont. Wills Bay. E. ligustrina, W. Bl. April Septb. De gamle Blade sidde endnu tildels under Blom- stringen og falde frst senere af. Blomsten svagt vellugtende. Alm. i Krat paa trre Bakker og Flader. Fair Plain. Rohrs Minde. E. uniflora, L. (v. Surinam cherry). Bl. Marts Aug. Indtil 30' hit Tr. Alm. naturalis, og plantet i Haver og Gardens. Prosperity Dalen. Christianssted. E. floribunda, West (v. Guava-berry tree). Bl. Juni Juli. Frugten rund, glat, sort, 4'" Diam.. syltes og tilsttes Kom. Alm. i Gardens og paa Bakker. Eecovery Hill. Bugby Hole. Prosperity Dalen. Hard Labour. Wills Bay. (De hos West, S. 290, anfrte E. emarginata og E. micvantha findes ikke omtalte paa det angivne Sted (Vahls Symb. bot. pars 3) og have derfor ikke kunnet identificeres.) Anamomis punctata, Gr. Ikke funden i Bl. Maronbjergct. Nordkyst mellem Wills Bay og Sweet Bottom. Pimenta vulgaris, W. A. (v. Cinnamon bush). Bl. Juni Juli. Bladene anvendes sum Kryderi i Maisgrd (Funehee). Ikke ualm. paa Nordkystens hie Skrnter. Maronbjerget. P. acris, W. A. (v. Bay leaf). a) Bladene ovale. Bl. Juni Aug. Af Bladene destilleres den bekjendte Bay-Rom. T. alm. sammesteds som foreg. Psidiuni Guava, Kadd. (v. Guava tree). a) <>g j9) pumilnin, V. Bl. hele Aaret. Bladen bruges i Infusion mod Diarrhoe, ligesaa den umodne Frugt. Den modne Frugt spises raa eller anvendes til Syltning (Gnave Gele) og til at tilberede Guava-Romen. M. alm. langs Bklb og paa trre Marker overalt paa en. Punica granatum, L. (v. Pomegranate tree). Bl. April 'Octb. Blomsten mrkerd el. lysegul. Skallen af Frugten anvendes i Infusion mod Diarrhoe. Alm. naturalis, i Haver og Gardens. Mouriria guianensis, Aubl. {Petaloma Moiu-iri, Sw.)- Anfres hos West, S. 285 , som vildtvoxende paa St. Croix (i Baudo- nin's Gut). [Dyrkede forekomme: Calgptranthes C/u/traculia, Sw. (Prospe- rity Dalen), Myrtus communis, L. (v. Myrtle), Myrtus sparsifolia, Berg og M. Oersiedianti, Berg (Videnskabelige Meddelelser 1855, S. 12: dyrkes i Haver paa St. Croix u ) og Couroupitu guianensis, Aubl. (v. Nutmeg).] Melastomace. / )ii >!<>< hit, i serrulata, DC. S) leucocephala, DC. Bl. Febr, Mal Ikke ualm. i -Uvbevoxede Dale i den nordvestlige Del at Orn. Hams Bluff Dalen. Bpringgatdena Nordkyst. 119 Tetrazygia elagnoides, DC. Bl. April Aug. Blomsterstanden en tricliotom Kvast. Bladene paa unge Rodskud uden Mel paa Undersiden og besatte med lange, tynde Haar. T. alm. i den vestlige Del af en. Caledoniadalen. Crequis. Bodkin. Blue Mountain. Miconia lvigata, DC. Bl. Marts Juni. Alm. sammesteds som foreg. M. impetiolaris, Don. Anfres hos West, S. 285, som vildtvoxende paa en (Nordsiden ved Springgarden). L.vthrariace. Ammania latifolia, L. Bl. Marts Juni. Bgeret med 8 afvexlende bredere og smallere Kanter. Hist og lier ved Grfter og paa fugtige Steder. Lower love. Darly Hill. Golden Rock. Annas Hope Bk. Antherylium Rohrii, Valil (Symb. bot. III, S. 66). Bl. prcox Octb. Decb. To meget smaa sylformede Dkblade lidt ovenfor Blomsterstilkens Midte. ' Sj. I Kratskov langs Sydkysten. Fair Plain nr Kingshill Bks Munding. Bag Stony Ground. [Dyrkede i Haver forekomme: Lawsonia inermis, L. (v. Mig- nonette) og Lagerstrmia indica, L. (v. Queen of flowers).] Ouagrariace. Jussieua suffruticosa, L. a) ligustrifolia, Kth. Bl. Jan. Juni. Roden svampet, grenet, hvid. Ikke alm. Crequis. Golden Rock. Rhizophorace. Rhizophora Mangle, L. (v. Mangrove tree). Bl. Juni Decb. Axelbladene store, tidligt affaldende. Bgerets Svlg forsynet med en Ring, hvori Kronbladene og Stvdragerne ere befstede. Kronbladene tidligt affaldende. Griffel 2-grenet til Midten. (I Texten til Stirpes anieric." bemrker Jacquin vel dette, men Tegningen viser ikke dette Forhold). Frugten er stundom 2-fret og viser to udviklede Rod- spirer. Alm. selskabelig ved Lagunerne i lavt Brakvand og Mudder. Mundingen af Kingshill Bk. Saltriver. Kranses Lagun. Southgatefarm Lagun. Combretace. Terminalia Catappa, L. (v. Almond tree). Bl. April Septb. Grenene vandrette. Bladene affaldende i Marts. Stvdrag. afVexl. lige lange, de 5 fstede imellem Bgerfligene , de 5 til den Griffelen omgivende Skive. Frugten spises ristet og smager som Mandler. Alm. naturalis, over hele en, isr i fugtige Dalstrg. Laguncularia racemosa, G. (v. White mangrove tree). Bl. hele Aaret. Stvdrag, afvexl. ligelange. Grenene anvendes til For- frdigelse af Kurve til at fange Fisk i (Fishpots). Frugten indeholder et blaat Farvestof. M. alm. langs Lagunernes Rand og i rent Saltvand ved Bugterne over hele en. 120 . Bucida Buceras, L. (v. Gregory tree). Bl. Mai Aug. Stvdrag, ofte frre end 10, ned indtil 5. Griffelen ved Grunden omgiven af 5 haarde, sorte behaarede Skjl. Udmrket haardt Gavntmmer. Den af Gris eb. omtalte Monstrositet af Blomsterne fore- kommer hyppigt. Alm. i Dalstrg og langs Kysterne over hele en. Conocarpus erecta, L. a) og /?) procumbens, Jacq. Bl. Septb. Decb. Individer, som voxe paa klippefulde Kyster, have tykkere og mere lderagtige Blade end de, der voxe langs Laguner eller paa Sandkyster. Alm. langs Kysterne over hele en. [Dyrket i Haver forekommer Quisqualis inclica, L.] Cucurbitace. Trianosprma grociflorum, Gr. Bl. Novb. Januar. Proterogyn. Kronbladene lidt lngere end-Stvdr. En sortprikket grn Mllarve lever i Frugten. T. alm. i Skov. Cale- donia Dalen. Crequis. Wills Bay. Springgut. T. Americanum (Bryonia, Lam.). Bl. Marts Septb. ^-Blomsterne i en kort, tt Kvast. Frugten oval, hird, glat, 4'" 5'" lang. Ikke ualm. over Trer i Skov. Claremont Bakker. Jacobs Peak. Momordica Charantia, L. (v. Maiden apple). a) og j3) pseudobalsamina. Bl. Decb. April. Hist og her ved Gjrder og i Grfter. Lille Fountain-Kiver. Cucumis Anguria, L. (v. Cucumber). Bl. Jan. Marts. Stvdrag, aldeles glatte i Knoppen, efter Blomstens A.abning derimod besatte med korte stive Haar, som holde paa Stvet. Frugten anvendes til at lave en Suppe af, eller syltos med Capsicum i ddike som prickles. Alm. i Grsmarker og ved Gjrder. Smithfield. Cotton Grove. Buck Island. Cucurbita J } <'j>o, L. a) (v. Pumpkin) og /?) Melopepo, L. (v. Squash). Bl. Mai Novb. Frugterne ere et alm. Grnt. Blomsterne besges at on sorteblaa Humle, hvis Bagkrop ofte er gul af Stvet. Alm. dyrket Og naturalis, over hele en. Lufa, sp. (acutangula, Hook.?i (v. Strainer vine). Bl. Octb. Decb. Bladets Underside besat med runde, glatte Ejertier. Slyngtraaden 5-grenet, den midterste Gren tykkest, med en l'V lang tyk Fllesstilk. Frugten glat cylindrisk, uden Kanter, brun, 4" lang. Frene 3orte med smal, hvidlig Hudrand. Hist og her over Mure og Hegn. Frederikssted. Lagenaria vulgarie, Ser. (v. Gobie). a) og fi) viscosa, Egg. (v. Bitter Calabash). H(>le Planten har en stram Lugt. /SJ Bladene blde, klbrig kjertel- haarede. Bladstilk med 2 Kjertier or luppen. Slyngtraad 2-grenet. Hist og lier over Trer og Buske, o) ved Cotton Grove. /?) ved Two l'.iut liers. Melothria pervaga } Gr. Bl. Marts April. T. sj. I Krat. Bag Stony Ground. 121 Coccinia indica, Wight & Arn. Bl. bele Aaret. T. alm. naturalis, ved Huse og i Dalstrg. Prospe- rity Dalen. Lille La Grange. Anguria trilobata, L. Anfres hos West, S. 305, som vildtvoxende paa en (Hams Bluff). [Dyrkede i Haver og paa Provisionsgrunde forekomme: Se- ehium edule, Sw. (v. Choco), Cucumis sativus , L. (v. Mutton Cu- cuniber), C. Melo, L. (v. Musk Melon) og Citrullus vulgaris, Sclir. (v. Water Melon).] Papayace. Carica Papaya, L. (v. Papay). Bl. Marts Aug. Stammen paa ldre Expl. ofte med anselige Grene. Stvdrag, afvexl. ligelange, Knapperne aabne sig i Knoppen. Frugten spises grn stuvet som Blomkaal. Voxer indtil 20' i et Aar. M. alm. Isr paa Paideratpladser over hele en. Passiflorace. rassiflora suberosa, L. (v. Popp) (P. minima hos West). Bl. Septb. Decb. Bladene meget variable. Hele Planten stundom tt behaaret. T. alm. i Grofter og paa Gjrder. Springgut. Morning Star. Elizas Eetreat. P. }>allida, L. Bl. Oetb. Deeb. Sj. I Skovdale. Sweet Bottom. Caledonia Dalen. P. rubra, L. Bl. Septb. Decb. T. sj. I skovkldte Dalstrg. Caledonia Dalen. Sweet Bottom. P. laurifolia, L. (v. Bell-apple). Bl. hele Aaret. Den blde Pulpe med Frene spises. Alm. dyrket og naturalis, hist og her i Gardens. P. parviflora, Sw. Anfres hos West, S. 305, som vildtvox. paa en. P. incamata, L. Anfres hos West, S. 304, som vildtvox. paa en. P. foetida, L. (v. Love in the mist). Bl. Sept. Januar. Ikke ualm. i Grfter og Grsmarker. Stony Ground. Annally. Langs Centerveien nr Mount Pleasant. [Dyrket i Haver forekommer P. quadrangidaris, L. (v. Grena- dilla), hvis Frugt spises.] Turiierace. Turnera idmifoli, L. Bl. Marts Octb. En lille hvid Mllarve lever i den umodne Frugt. M. alm. Isr paa Ruderatpladser og langs Yeie over hele en. Cactace. Melocactus communis, DC. (v. Popes Head). ^ Bl. hele Aaret. Indtil 2V2 ' hi. Frugten klleformig, 3,V lang, vio- letrd. Frene sorte, fint vortede. M. alm. i den stlige Del af en paa Sydsiden. Sallys Fancy. Great Pond. 122 Cereus Jloccosus, Hort. Berol. (Pfeiffer). Bl. Octb. Juli. Stammen blaalig, som ldre meget grenet. Bgeret blaaligrdt udvendigt, brende en Dusk lange hvide TJldhaar ved Grunden. Frugten fladtrykt sprisk, 1" Diam., purpurrd. Pulpen rd. Frene smaa, sorte. I det raadnende Bger lever der en Mngde smaa, hvide Fluelarver. Alin. paa trre Bakker i den stlige Del af en, og hist og her i den sydvestlige Del. Cotton Grove. Sallys Fancy. Stony Ground. C. triangularis , Haw. Bl. Juli. Frugten stor, purpurrd, spiselig. T.. alm. over Klipper og Trer i Skovegne. Bag Stony Ground. Mount Washington. Blue Mountain. Jacobs Peak. C. grandiflorus, Haw. (v. Nightblooming Cereus). Bl. Mai Juli. Alm. naturalis, ved Haver og Huse. Opuntia curassavica, Mill. (v. Suckers). Bl. hele Aaret. Frugt klleformet, 3U" lang, purpurrd. Indtil 2 1 ./*' hi. M. alm. selskabelig paa Jorden, hvor den ofte gjr Terrnet im- passabelt, navnlig i den stlige Del af en, dog ogsaa paa Fair .Plain. O. Tuna, Mill. (v. Prickly pear). Bl. hele Aaret. Frugten spises. Myrer og smaa Biller frdes alm. i Kronerne. Plantes alm. til Hegn. " M. alm. i den stlige og sydlige Del af en. O. humilis, Haw. (v. Bull-suckers). Bl. hele Aaret. Ligner den foreg. Art, men har mindre og tykkere Stngelstykker. Blomsten rdgul. Alm. i den stligste Del af en. Cotton Grove. Madam Carty. Isacks Bay. O. spi7iosissima, Mill. Bl. hele Aaret. Tornene hvide, 5 8 i hvert Knippe; affaldende paa de ldre Stngelstykker. Blomsten kun 3 / 4 " Diam. 20' 25' hi. T. alm. Paa trre Bakker. Bag Stony Ground. Pyntbatteriet. Southgate-Farm. Great Pond. O. tuberculata, Haw. (v. French prickly pear). Bl. hele Aaret. Blomst lille, gul. Indtil 15' hi. Stngelstykkerne anvendes som kjlende Omslag og i Infusion mod Dyssenteri. Alm. plantot og naturalis, nr Huse. O. coccinellifera, Mill. Bl. hele Aaret. Indtil 15' hi. Sj. Paa Kalkbund. Fair Plain. nr Broen. Bonne Esperance. Peireskia aculeata, Mill. (v. Surinam Gooseberry). Bl. Juli. Fragterne syrlige, spises. Naturalis, i Haver. P. Bleo, H. & B. Bl. hele Aaret. Fragten med store tilvoxende Bgerblade udvendigt. T. alm. plantet og naturalis, i Haver. [Dyrkede forekomme Cereus Swrtzii, Gr. og C. repandus, Haw.] Crassulaee. Bryophyllum calycinum, Salisb. (v. Wonderful leaf). Hl. Pebr. Marts. Ved Grunden af Blomsten findes hyppigt aflange Huller. Bom bides at Humlebier tor at oaa ind til Kronrrets Honning. Alm. naturalis. Selskabeligt ]aa terre Steler. kers Have. Fair Plain. o 12; Umbellifer. Anethum graveolens, L. (v. Dill). Bl. Marts April. Naturalis. Selskabeligt langs Yeie og i Grfter. Bonne Esperance. Glynn. [Dyrkede alm. i Haver forekomme: Petroselinum sativum, Hoffm. (v. Parsley), Daucus Carota, L. (v. Carrot), Pimpinella Anisum, L. (v. Anis), Foeniculum vulgare, Gaertn. (v. Pennel), Anthriscus Cerifolium, L. (v. Cliervil) og Apium graveolens, L. (v. Celery).] Loranthaee. Loranthus emarginatus, Sw. Bl. hele Aaret. I Alm. to Blomsterstande i hvert Bladhjrne, den ene ovenover den anden. Alm. paa Acacia Lebbek, mindre hyppigt paa Thes- pesia populnea, Citrus aurantium, Acacia Farnesiana og Cordia Sebe- stena. Overalt paa en. Phoradendfon flacens, Gr. Bl. April Juni. Bladribberne ikke fremtrdende. o-Blomsterne med rudimentr Griffel. Fr sammentrykt , tilspidset i Toppen , grnt med hvide Lngdestriber. En Art Lecanium lever meget alm. paa Planten. Sj. Paa Pisonia subcordata. Bag Stony Ground. Caprifoliace. [Dyrket forekommer Sambucus nigra, L. Bl. April 3Xai.] Rubiace. Catesba parriflora, Sw. Bl. Septb. Decb. Frugten glindsende sort. T. sj. I Kratskov paa Fair Plain. Randia aculeata, L. a) og /?) mitis. Bl. April Juli. Blomsten varierer meget i Strrelse, vellugtende. Begge Former alm. a paa trre Bakker, ,3 i skyggefulde Dalstrg. Overalt paa en. Hamelia patens, Jacq. Bl. hele Aaret. Indtil 15' hi. Alm. i skyggefulde Dalstrg i ens vestlige Del. Caledonia Dalen. Crequis. Prosperity Dalen. Springfield. H. lutea, Bohr. Bl. hele Aaret. Indtil 4' hi. Sammesteds som og ofte sammen med foreg. Exostemma cariboeum, DC. (v. Black torch). Bl. Juni Decb. T. alm. i Kratskov isr i ens stlige Del. Spring- gut. Jacobs Peak. Cotton Grove. en Grnkayen. Rondeletia pilosa, Sw. Bl. Juli. Sj. Nordkyst nr Canebay. Spigelia anthelmia, L. (v. Worm-weed). Bl. August Januar. Griffelen grn paa sin nedre, hvid paa sin vre Halvdel. T. sj. hist og her paa aaone Steder. Mount Washington. Prosperity Dalen. Bag Stony Ground. Kohrs Minde. 124 Oldenlandia corymbosa, L. Bl. Febr. Marts. Kronen bliver blaa, naar den visner. Frene brune, fint vortede, '/is' 1 ' lange. Hist og her imellem Grus og Sand. Gouver- nementshusets Gaard. . O. callitrichoides, Gr. ind. Cub. Bl. Decb. Blomsterne aabne om Morgenen og sent om Eftermiddagen. Selskabeligt paa Brolgning. Gouv. Husets Gaard. Frederiksfort. Guettarda scabra, Lam. Bl. Sept. Decb. Blomsten aabner sig lienimod Aften. Frugten pur- purrd, ofte 1-fret ved Abort. T. alm. i Skov i den vestlige Del af en. Hams Bluff Dalen. Saltriver Bakker. Kingshill Hidedrag. G. parvifolia, Sav. Bl. Juli Octbr. Bladene variable, Frugten sortebrun. Alm. Samme- steds som foreg. Art. Stejiostoinum lucidum, G. Bl. Decb. April. Hist og her i Skov. Nordkyst ved Spring-garden. Saltriver Bakker. Fair Plain. Springgut. Chione glabra, DC. Lavt Tr. Fair Plain paa den stlige Side af Bkken. Scolosantlius versicolor, X. Bl. Octb. Xovb. Tornene i Bladhj. 2-grenede, dannede af de blivende Blomsterstilke efter Frugtens Affalden. Bladene kun 2 3'" lange. An- gives i Griseb. Flora, S. 335, som hjemmehrende paa St. Croix. (I den bot. Haves Herb. i Kbhvn. rindes der Expl. , indsendte fra St. Croix af West, som imidlertid ikke omtaler den i sin Fortegnelse. Jeg har kun fundet den paa St. Thomas). Erithalis fruticosa, L. a) og ft) odorifera, Jacq. Bl. < Mb. Marts. T. alm. langs Kysterne i den stlige og sydlige Del. a) paa Sandkyst. [i) paa Klippekyst. Sandypoint. Shoys. Cotton Grove. Chiococca racemosa, Jacq. Bl. Marts Decb. Blomsterstandene meget hjemsgte af en Dorthesia. T. alm. i Skov. Hams Bluff Dal. Caledonia Dalen. Springgut. Coffea arabica, L. (v. Coffee tree). Bl. Mai Juli. Den paa St. Croix yoxende Kaffe er bermt for sin lillo Bnne og udmrkede Kvalitet. Naturalis, i skyggefulde Dalstrg i ens vestlige Del. Prosperity Dalen. Mount Stewart. Caledonia Dalen. Mont- pellier. LVosperih (X.i. Bugby Hule. Faramea odoratissima, DC. (v.'Wild Coffee). Anfres hos West, S. 273, som vildtvoxende. paa en. Psychotria tenuifolia, S\v. Bl. Marts Juni. Frene graaligt skjllede. T. alm. i Skov. Mount Washington. Croquis. Lebanon Hill. /'. Broumei, Spreng. Bl. Juni Septb. T. alm. i Skov. Caledonia Palen. Contentment, /'. glabrata, Sw. Bl. Juni Septb. Bladene metallisk glindsende paa Oversiden, blege i.aa Undersiden. Kronen kun l 1 4'" lang. Frene med 5 Kamme langs lygsiden, 2 Furer lange den flade Side. Hist og her i Bkyggefulde Dalstrg. Willa Bay. Mount Washington. Bermitage. Jacobs Teak. 125 P. horizontalis, Sw. Bl. Mai Decb. Grenene freniliggende. Alm. langs Veie og i Krat. Annally. Saltriver. Omkring Christianssted. (Heterostyli er alm. hos alle Arterne af Psychotria). . Palicourea Pavetta, DC. Var. rosea, Egg. Bl. Mai Juli. Stngel og Blomsterstandens Grene brunrde. Kronens Flige rosa. Stvknapperne blaagraa. Hist og her i Skovdale. Crequis. Wills Bay. Sweet Bottom. Morinda citrifolia, L. (v. Pam-Miler). Bl. Juni Aug. Bladene anvendes lagte paa Panden mod Hovedpine. Den modne Frugt har en ubehagelig Lugt. T. alm. naturalis, i Haver. Christianssted. Castle Bourke. Erjiodea litoralis, Sw. Bl. Decb. Mai. Bgerfligene altid lngere end Kret (Tegningen i Swartz's Flora viser paafaldende korte Bgerflige). Kronen hvid. Kron- rret fyldt med Honningsaft til over Hlvten. Griffelen paa et senere Stadium ragende l/" op over Kronens Svlg. Alm. paa sandede Kyster, ofte selskabeligt. Sandypoint. Southgatefarm. Cotton Grove. Spermacoce tenuior, Lam. (v. Iron grass). Bl. hele Aaret. Der findes 2 constante Former paa St. Croix: a) Bla- dene lancetformede, Stngel grnlig, Blomst stor. /?) Bladene linere, Stngel rdligbrun, Blomst halv saa stor som a). Begge Former alm. i Grfter og paa Marker over hele en. Borrera verticillata, My. Bl. Decb. Marts. Hist og her i Grsset. Paradepladsen. [Dyrkede forekomme: Gardenia jlorida, L. (v. Cape Jasmin), Portlandia grandiflora, L. , Ixora stricta, Eoxb. (v. Burning love) Og I. tenuiflora, Roxb.] Synauthere. Sparganophorus Vaillantii, G. Bl. Marts Septb. Ikke sj. paa fugtige, skyggefulde Steder. Crequis. Caledonia Dalen. Vernonia arborescens, Sw. y?) Lessingiana og f) divaricata, Sw. Bl. Mai Decb. Kroneft helt hvid. Fnug straafarvet. Begge Former hist og her i Krat og Skov. Wills Bay. Jacobs Peak. V. punctata, Sw. {Conyza fruticosa hos West). Bl. hele Aaret. En meget lille rd Staphylinide frdes alm. i Kronerne. Alm. i Kratskov overalt paa en. Elephantopus mollis, Kth. Bl. Marts Mai. Kurven 4-blomstret. Hist og her. Caledonia Dalen. Mount Welcome. Distreptus spicatus, Cass. Bl. Januar Marts. Alm. langs Yeie og i Marker over hele en. Ageratum conyzoides, L. Bl. Decb. Marts. Acheniet som oftest 4-kantet. T. alm. langs Bkke og Grfter. Mount Stewart Bk. Crequis. 126 Etebeclinium macrophyllum, DC. Bl.Juni Sept. Acheniet sort, trekantet. Sj. i Skov. Caledonia Dalen.Wills Bay. Eupatorium odoratum, L. (v. Christmas-bush). Bl. Novb. Marts. En lille Mllarve lever alm, i Blomsterstandene. M. alm. langs Veie og- i Krat over hele en. E. repandum, W. ) og /?) maritimum, Egg. Bl. Decb. Juli. ft) Bladene stivt lderagtige, glatte paa begge Sider, med runde Kjertelfordybninger paa Oversiden. a) hist og her paa trre Bakker, [i) paa Klipper ved Hams Bluff. E. atriplicifoliwm, V. Angives i Symb. bot. III, S. 96, at vre sendt fra St. Croix af West. E. triplinerve, V. Angives i Symb. bot. III, S. 97, at vre funden paa St. Croix af Pflug. E. canescens, V. Bl. Octb. Novb. Hist og her i Kratskov i den stlige Del af en. Springgut. Jacobs Peak. Coakley Bay. E. Ayapana, Vent. Anfres i Grise b. Flora, S. 362, at vre naturalis, paa St. Croix. Mikania gonoclada, DC. Bl. Decb. Marts. Sj. Caledonia Dalen. Ei'iyeron jamaicensis, Sw. Bl. Juni Sept. Hist og her i Dalstrg. Sweet Bottom. E. spathulatus, V. Bl. April Juli. T. alm. langs Ycie og i Grfter. Sweet Bottom. The William. E. canadensis, L. Bl. Juni Novb. Randblomsterne blive ofte tnngedahnede. Alm. langs Veie paa Kalkbund. Bettys Hope. Enfield Green. Bfiiccharis dioica, V. Bl. hele Aaret Stundom 30* hi. T. alm. paa Klippekyster. Hams Bluff. Nordkyst ved Springgarden. Pyntbatteriet. I'luchea odorata, Cass. (v. Sweet Scent). Bl. Februar April. Bladene anvendes i Infusion mod Hoste. I Kur- vene Lever der &d lille Mllarve. T. alm. Paa fugtige Steder. Gallows- bay. N;i'i- Southgatofarm Lagun. /'. purpurdscens, Cass. Bl. hele Aaret. T. alm. langs Ba^kke og (rrfter. Kingshill Bk. < rallow8bay. Pterocaulon virgatum, DC. Bl. Juni Aug. Jli^t og her i den vestlige Del af en. Sweel Bottom. Blue Mountain. Xanihium spinosum, L. Bl. hele Aaret. Alm. paa Ruderatpladser i iU-n stlige Del af en, isr omkring Christianssted. Melampodium paludosum, Kth. 151. Octb. -Febr. Smaa Staphylinider Erdoa alm. i Kronerne. T. alm. Langs Veien mellem Jolly Hill og Orange Siove. 127 PartheniUm Hyste7*ophorus, L. (v. Mule-weed). Bl. hele Aaret. M. alm. langs Veie. i Grsset og som Ukrudt i Haver. Ambrosia artemisifolia, L. fi) trinitensis. Bl. Septb. Octb. Naturalis, paa Ruderatpladser i Frederikssted. Zinnia elegans, L. Bl. Mai Aug. Alrn. naturalis, i Haver og ved Huse. Eclipta alba, Hassk. Bl. Juni Febr. T. alm. paa fugtige Steder. Caledonia Dalen. Crequis. Springfield. Borrichia arborescens, DC. Bl. hele Aaret. Kurven udsveder en tyk, brun Gummi. Alm. sel- skabeligt paa sandede Kyster. Fair Plain. Store Princess. Pyntbatteriet. Wedelia carnosa, Rich. Bl. Juni Januar. T. alm. langs fugtige Grfter i den vestlige Del af en. Diamond. St. Georges Hope. W. buphthalmoides, Gr. (v. Wild tobacco) (Buphihalmum heli- anthoides hos West). a) , j3) antiguensis, Xichols. og y) dominicensis. Bl. hele Aaret. Bladene svagt vellugtende. a) sjeldnere, /5) og y) m. alm. langs Yeie og i Krat i den vestlige Del af en. Lower love. Springfield. Parasol. Bidens leucanthus, W. Anfres hos West, S. 303, som vildtvox. paa en. B. bipinnatus, L. Bl. Sept. Marts. Acheniet ofte med 5 Brster. Alm. i Grsset og Grfter overalt paa en. Cosmos caudatus, Kth. Bl. Decb. Marts. Hist og her langs Yeie og paa Marker. Wheel of Fortune. Beeston Hill. Synedrella nodiflora, G. (v. Fatten barrow). Bl. Decb. Marts. M. alm. i Grsset og paa Marker overalt paa en. Pectis punctata, Jacq. Bl. Octb. Marts. Alm. i Grfter og mellem Grsset over hele en. P. humifusa, Sw. Bl. hele Aaret. Hist og her selskabeligt paa Klipper og mellem Brostene. Hams Bluff. Christiansted. Gnaphalium americanum, Mill. Bl. hele Aaret. T. alm. paa trre Steder. Prosperity (N.). Clare- mont. Gosling Bay. Christianssted. Erechthites hieracifolia,. Baf. y) cacalioides, Less. Bl. hele Aaret. T. alm. i Dalstrg. Caledonia Dalen. Prosperity Dalen. Emilia sonchifolia, DC. Bl. Januar Octb. T. alm. i Grsset og Dalstrg. Hams Bluff Dalen. Kingshill. Yed Christianssted. 128 Leria nutans, DC. Bl. Sept. Marts. Hist og her paa skyggefulde Skraaninger. Cre- quis. Mount Stewart Dal. Springgarden. Sonchus oleraceus, L. (v. Wild salad). Bl. Jan. Mai. Acheniet som oftest 4-ruret. Alrn. ved Veie og nr Huse overalt paa en. En anden Art er endnu ikke bestemt med Sikkerhed , den afviger i sine Frugter konstant fra forrige. Alm. sammesteds som foreg. (Den hos West, S. 303, anfrte Chrysogonwn dichotomum, spec. nov. Yahl har af Mangel paa Beskrivelse ikke kunnet iden- tificeres.) [Dyrkede forekomme: Helianthus annuus, L. (v. Sunflower), Aster chhiensis, L., Tagetes patula, L., Tithonia speciosa, Hook., Georgina variabilis, Willd., Cacalia coccinea, L. og Lactuca sativa, L. (v. Salad).] Lobeliace. Isotoma longiflora, Prl. Bl. Febr Mai. Sj. paa fugtige Steder. Grft nr Mount Pleasant. YVills Bay nr Sen. Goodenoviaee. Scvola Plw/iieri, L. Bl. Januar April. T. alm. paa sandede Kyster. Sandypoint. Co- akley Bay. Cotton Grove. Thrsinace. Ardisia coriacea, Sw. Bl. Juni Aug. Bladene tt og fint redprikkede, isr paa Undersiden. Hist og her i Skov Langs Nordkysten. Hams Bluff. Sweet Bottom. Claremont. Jacquinia armillaris, L. a) og /9) arborea, V. Bl. Septb. -Januar, a) Blade, Blomsterstand og Blomster mindre end yj). _ a) t. sj. langs Nbrdkysl ai Rust up Twist. ,3) t. alm. paa Klipper ar Cysten. La Valle. Tomers Hol'. Sapotaee. ( fyrysophyUum olwiforme, L. y yi monopyrenum, Sw. Bl. Decb. - Sj. 1 Skovdale. Springfield. < '. microphyllum, Jacq. (v. Palmer). Bl. Septb. -.lanuar. Hist og her i Dalstrg. Prosperity Dalen. Bugby Sole. C. glabrum, Jacq. Bl. Septb. Marts. Bladene variable. I Frene lever der en hvid Billelarve. T. alm. i skov og Krat. Lebanou Hill. Fair Plain. Springgat. 129 Sapota Achras, Mill. (v. Mespel). Bl. Septb. Octb. Frugten sd, spises. Alm. i Gardens og ved Huse over hele en. Sideroxylon mastichodendron, Jacq. Bl. Aug. Septb. Sj. I Skov. Lebanon Hill Bakker. Kingshill Bk. Elizas Retreat. Dipholis salicifolia, A. DC. Bl. Febr. Marts. Nsten altid buskagtig el. lavt Tr. Larven af en stor Sphingide lever paa Bladene (saavelsoni paa Sapota Achras og Eu- phorbia articulata). T. alm. i Krat og S'kov i den vestlige Del af en. Maronbjerget. Hard Labour. Kingshill Hidedrag. Bumelia caneata, S\v. Bl. Febr. April. Vedtorne paa x k" Lngde ere ikke ualm. i Blad- hjrnerne. Mlkesaften meget klbrig. * Hist og her i Skov og Krat. Nordkyst nr Saltriver. Fair Plain. Bag Stonv Ground. Oleace. Unodera compacta, K. Br. Bl. Mai Octb. Blomsterstanden ofte axillr. T. alm. i Skov isr i den vestlige Del af en. Wills Bay. Canebay. Blue Mountain. Springgut. Forestiera pondosa, Poir. (?) Busk eller Tr. Tvebo. Hunplanten i Blomst i Sept. Saltriver Bakke nr Claremont. Jasininace. Jasminwm pubescens, Willd. (v. Star Jasmin). Bl. hele Aaret. Alm. naturalis, i Haver og ved Huse over hele en. [Dyrkede forekomme: Jasminum officinale, L. og J. revolution, L. (v. Nepaul Jasmin) samt Nyctanthes Sambac, L. (v. Double Jasmin).] Apocynace. Thevetia neriifolia, Juss. Bl. hele Aaret. Stvtraadene have ved Grunden en udstaaende Pukkel, der passer ind i tilsvarende Udsnit i Arret. T. alm. i Skov. Crequis. Rohrs Minde. Rauwolfia nitida, L. (v. Milk tree). Bl. hele Aaret. Frugten ofte I-fret ved Abort. Alm. i Skov. Sweet Bottom. Crequis. Lebanon Hill Bakker. R. Lamarckii, A. DC. Bl. hele Aaret. T. alm. paa trre Bakker og Marker. Stonv Ground. Springgut. Cotton Grove. Nerium Oleander, L. (v. Nerium). Bl. hele Aaret. En hvidblomstret Varietet er sjeldnere. Alm. na- turalis, i Haver og ved Huse. Vinca rosea, L. (v. Church-flower). Bl. hele Aaret. Kronen rosenrd eller hvid med rdt Svlg. M. alm. nr Huse og paa Ruderatpladser. Plumieria rubra, L. (v. Bed Franchipan). Bl. Mai Juli. T. alm. naturalis, i Haver. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1870. 9 130 P. obtusa, L. (v. White Franchipan). Bl. April Aug. Alrn. naturalis, i Haver. (West angiver begge disse Arter som spontane, hvilket jensynligt er urigtigt). P. alba, L. Bl. hele Aaret. Alm. paa Klipper nr Kysten. Hams Bluff. Pynt- batteriet. Buck Island. Echites agglutinata, Jacq. Bl. Juli Aug. Sj. I Krat paa Nordsiden. Canebay Bakker. E. neriandra, Gr. Bl. Octb. Januar. Frene altid lngere end Nbet. Hist og her i Krat. Stony Ground. [Dyrket forekommer Aliamanda cathartica, L.] Asclepiadace. Metastlma albiflorum, Gr. Bl. hele Aaret. Alm. omkring Buske, isr i den stlige Del af en. Fair Plain. Kohrs Minde. Cotton Grove. Asclepias cwnssavica, L. (v. Wild Ipecacuana). Bl. hele Aaret. Koden anvendes som Brkmiddcl. T. alm. i Grfter og paa fugtige Steder. Crequis. Prosperity Dalen. Ved Mount Pleasant. Calotropis procera, E. Br. Bl. hele Aaret. Blomsterstanden extraaxillr. Alm. naturalis, i den stlige Del af en. Bugby Hole. Longford. Cotton Grove. Ibatia murieata, Gr. Bl. Septb. Decb. Frugtens Pigge bre i Spidsen en Draa.be strknet Mlkesaft. T. alm. i Krat paa trre Bakker. Hams Bluff. Elizas Re- fcreat. Cotton Grove. /. rnaritvma, Decs. Bl. i Aug. Slyngende Halvbuxk. Sj. I Kratskov. Springgut. [Dyrkede forekomme: Hoya carnosa, R. Br. (v. Wax flower) og Stephanotis floribunda, A. Brongn.] CoiiTolvulaw. Tpoma bona-nox} L. Bl. hele Aaret. Alm. naturalis, i Haver og vrd \{\\>r. I. tuba, Don. Bl. hele Aaret. Langs Kystern n Trer og Buske. Hams Bluff. La Valle. Claremont. Jacks Bay. /. tuberosa, L. Bl. Pebr. Marts. - Sj. Bugbj Hole mider Trer. /. dissecta, Pursl. iv. Noyau-vine). BL Nbvb. Mai. Blomsterstilken brer en flad Honninglgertel i Toppen paa hver Side. Kronens Rr altid purpurfarvet indvendig. Planten be- nyttes som Tilstning til en Likr, der onder Navn af Nbyau fabrikeres paa en. Alm. i Grfter og paa Gjrder over hele en. /. pentaphylla, Jacq. Bl. Decb. Marts. Kapselens Skillevgge have en bred Kant langs Randen, som forhindrer Frene i a1 folde ad. -- T. alm. i Krat over hele en 131 I. Batatas Lam. (v. Sweet Potato). a) , /?) leucorrhiza og j-) porphyrorhiza. Et af de alru. Nringsmidler paa en. Alm. dyrket og naturalis. overalt, isr /J) og y). I. violacea, L. Bl. Decb. Februar. Blomsten aabner sig om Aftenen. Hist og her paa skyggefulde Steder. Creqnis. Castle Bourke. Springgut. I. carnea, Jacq. Anfres hos West, S. 272, som vildtvoxende paa en (Wills Bay). I. triloba, L. a) og j9) Eustachiana, Jacq. Bl. Decb. Marts. Blomsten aaben om Form. til Kl. 11. Begge Former hist og her i Grfter. Paradepladsen. Cotton Grove. I. umbellata, Mey. Bl. Januar Marts. Alm. i Grfter og langs Bkke. Lower love. Le- banon Hill. Fredensborg. I. pes-capr, Sw. (v. Bay-vine). Bl. hele Aaret. En hvidblomstret Varietet t. sj. Alm. paa sandede Kyster over hele en. I. asarifolia,H. S. Anfres i Griseb. Flora, S. 471, at forekomme paa de danske er. /. filiformis, Jacq. Bl. Octb. April. Hist og her i Krat, ofte nr Kysterne. Hams Bluff. Kingshill Hidedrag. Coakley Bay. 7. arenaria. Steud. Bl. Decb. April. Roden brer aflange Knolder. Frene sorte med to vedhngende Duske af hvide Silkehaar i Toppen. Hist og her i Krat. Maronbjerget. Fair Plain. Rohrs Minde. Jacobs Peak. I. Quamoclit, L. (v. Sweet William). Bl. Marts Mai. T. alm., isr nr Huse og i Haver over hele en. I. coccinea, L. Bl. Decb. Marts. Alm. i Krat, isr i ens stlige Del. Caledonia Dalen. Springgut. Elizas Retreat. /. heder folia, L. Bl. Decb. Marts. Sammesteds som foreg. I. NU, L. (v. Morning glory). Bl. Octb. Marts. Kronen aaben til Kl. 9 Form. Alm. i Grfter og Haver. /. purpurea, Lam. (v. Morning glory). Bl. Octb. Marts. Alm. i Haver og ved Huse. (Maaske blot na- turalis.). I. acuminata, Egg. (Convolvulus, V.). Bl. Xovb. Marts. Kronen purpurfarvet, som angivet i Symb. bot. HI, S. 26. Sj. Xr Golden Rock om Manschiniltrer. Jacquemontia tamnifolia, Gr. Bl. Decb. Februar. Frene graagule. T. alm. i Krat og Grfter. Sandypoint. Springgut. Isacks Bay. Convolvulus ovalifolius, V. Anfres hos West, S. 271, som vildtvox. paa en, 9* 132 C. jamaicensis, Jacq. Bl. Decb. Febr. I Krat paa Sandypoint. C. nodiflorus, Desc. Bl. Octb. Febr. T. alm. i Kratskov. Crequis. Recovery Hill. Cotton Grove. C. triqueter, V. Anfres af West, S. 271, som vildtvoxende paa en. C quinquelobus , V. Ligesaa. Evohmlas mucronatus, Sw. Bl. Novb. April. T. alm. paa fugtige Steder. Fair Plain. Annas Hope Bk. Nr Southgatefarm. E. nummularius, L. Bl. Novb. Marts. Alm i Skov og Krat over hele en. Cuscuta americana, L. (v. Love-weed). Bl. Jan. Marts. Blomsterne hvidlige, besges af en sort Hveps. Alm. i Krat og paa Ruderatpladser overalt paa en. (De hos West, S. 271, anfrte Convolvulus albiflorus, C. ma- tutinus og C.venenatus findes ikke omtalte i Symb. hot." pars 3, saaledes som angivet, og have af Mangel paa Beskrivelse ell. Ori- ginalexemplarer ikke kunnet identificeres.) [Dyrkede forekomme Ipoma Learii og I. Horsfalli, Hook.] Hvdroleaee. Nama jamaicensis, L. Bl. Marts Aug. Frugtknuden ved Grunden omgiven af 5 smaa gule Kjertier. Alm. Ukrudt mellem Brolgning og Fliser. Frederikssted. GrOUV. Husets (iaard. ltoraginace. Cordia alba, K. S. (v. White Manjack). Bl. Marts Septb. T. alm. i den stlige Del af en langs Veie og i Krat. Mount Welconie. Beeston Hill. C. Sebestefia, Jacq. (v. Scarlet Cordia). a) og S) rubra, Egg. Bl. hele Aaret. ,'') Bladribberne rde. Bgeret skarlagenrdt ligesom Kronen. Indtil 40' hit 'Fra 1 , ofte overgroet med Lovioithus. a) hist og her i KratskoA og Ved Huse. Fair Plain. ,3) sj. i Skov. Claremont Hakker. Mount Eagle. C. Collococca, V. (v. Manjack). Bl. Marts April. T. alm. ve Veie og i Skov. Springgarden. Fair Plain. Springgut. Slu>\ C. nitida, Y. Bl. Januar og Septb. Blomsterne avagl vellugtende. Ikke ualm. i Skovdale i den nordvestlige Del af en. Hams BlufT Dal. Caledonia Dalen Lebanon Hill. C. sulcata, DC. {maorophylla, Y.i. Anfres bos W"est, S. 275, aom vildtvoxende paa en. ( '. ulmifolia, Jnss. Bl. Mai Aug. Alm. i Krat over hele en. 133 C. cylindristachya, E. S. (Varronia angustifolia,\. hos West). a), ft) foribunda, Sprg'l. og o) graveolens, Kth. Bl. hele Aaret. Alm. paa trre Bakker over hele en. C. martinicensis, E. S. Anfres i Grise b. Flora, S. 481, som fimden paa St. Croix. C. globosa, Kth. Anfres hos West, S. 276, som vildtvox. paa en (Varronia), Beurreria succulenta, Jacq. Bl. Juni Octb. T. alm. langs Veie og i Skov. Wills Bay. Cale- donia Dalen. Eohrs Minde. Rochefortia acanthophora, Gr. Bl. Juni Septb. T. sj. I Kratskov. Bag Stony Ground. Fair Plain. Jacobs Peak. Tournefortia gnaphalodes, E. Br. (v. Sea-lavender). Bl. hele Aaret. Alm. paa sandede Kyster i den stlige Del af en. Store Princess. Cotton Grove. T. hirsutissima, L. (v. Chieheree-grape). Bl. Septb. April. T. alm. langs Veie og i Krat, isr paa Kalkbund. Crequis. Nr Frederikssted. Springgut. T. foetidissima, W. Anfres hos West, S. 270, som vildtvox. paa en. T. volubilis, L. ti) nucroplujlla, Desv. # Bl. Mai Aug. Blomsterstanden extraaxillr, ofte omdannet til en hul, kugleformig, bldpigget grn Monstrositet, i hvilken der lever en gul Hvepselarve. Ikke ualm. i Kratskov. Fair Plain. Jacobs Peak. Heliotropium indicum, L. Bl. hele Aaret. M. alm. langs Veie og paa Euderatpladser over hele en. H. parviflorum, L. (v. Eye-bright). Bl. hele Aaret. M. alm. langs Veie og i Krat samt paa trre aabne Steder over hele en. H. curassavicum, L. Bl. hele Aaret. Alm. paa sandede Kyster over hele en. H. fruticosum, L. Bi. hele Aaret. Indtil 6' hi. Sj. i den vestlige Del af en (Salt- river Bakker). M. alm. i den stlige Del, hvor den ofte danner den eneste Vegetation paa trre Bakkeskraaninger. Cotton Grove. Nr Isacks Bay. [Alm. dyrket i Haver forekommer: Heliotropium peruvianum, L.] Polemouiace. [Dyrket forekommer: Phlox Drummondii, Hook.] Solanace. Datara Metel, L. (v. Fire weed). Bl. hele Aaret. Haarbekldningen klbrig. Aabner sin Krone om Aftenen og lukker sig op ad Formiddagen. Alm. langs Veie og paa Euderatpladser over hele en. 134 D. fastuosa, L. Bl. hele Aaret. Naturalis, i Haver og ved Huse. D. Tatala, L. Bl. Mai Decb. T. sj. langs Veie. Nr Hope. D. Stramonium, L. (v. Fire weed). Bl. Sept. Febr. Culieme paa St. Croix anvende Frene ligesom Opium. Alm. langs Veie og paa Kuderatpladser over bele en. Nicoticma Tabacum, L. Bl. Mai Novb. Larven til en stor Spbingide lever paa Bladene. To- bakssaft, dryppet i Nsen, anvendes som Brkmiddel og Bladene bindes om Halsen mod Saar i Svlget. Alm. naturalis, ved Huse og paa Ku- deratpladser over hele en. Physalis pubescens, L. Bl. Marts Mai. T. sj. i Dalstrg. Hard Labour. P. angulata, L. Bl. Sept. Januar. Stvdrag, uligelange ; deres Knapper aabne sig efter- haanden, de lngstes frst. T. alm. i Grfter og Krat. Crequis. Springgut. Capsicum annuum, L. (v. Pepper). Bl. hele Aaret! Bladene spises i Calalu. Frugten bruges som Tilst- ning til forskj. Kctter og syltes i ddike. AJm. dyrket og naturalis, overalt paa en. C. frutescens, L. (v. Bird-pepper). Bl. Aug. Decb. Anvendes som foreg. Hist og her i Krat og Skov. Ogsaa dyrket. Maronbjergct. Crequis. C. baccatum, L. (v. Small pepper). Bl. Sept. Decb. Anvendes som foreg, og forekommer sammesteds. Lycopersicum Humboldtii, Dun. (v. Small Trovo). Bl. Mai Septb. Frugten gul. Hist og her ved Huse (maaskee kun naturalis.). L. esculentum, Mill. (v. Tomate el. Trovo). Bl. hele Aaret. Bladene api8es i Calalu. Frugten anvendes alm. som Kjkkenurt. Alm. dyrket og naturalis, over hele en. Solanum nodijhrum, Jacq. (v. Lumbush). (S. nigrum hos West). a) g ft) oleraceumy Dun. Bl. Novb. Mai. Stngelen ofte besat med smaa Torne. Frugten an- vendes mod Trske hos Brn. T. alm. paa Marker og Kuderatpladser. Springgarden. Christianssted. S. verbascifolium, L. (v. Turkey-berry). Anfres hos West. S. 274, som vildtvoxende paa en. Jeg har kun fundet den paa St. Thomas. S. racemosum, L. (v. Canker-berry). Bl. hele Aaret. Griffelens Lngde retter aig efter Blomstens Udvik- lingstrin, idet den paa et senere Stadium af samme skyder sig langt op over Stvknapperne. Alm.. [sr paa Kuderatpladser over hele en. S. igneum, L. (v. Canker-berry). Bl. bele Aaret. Brrene af denne og foregaaende Art spises af Brn og Negere. - Alm. sammesteds som foreg. S. torvum, Sw. (v. Plate bush). Bl. heh- /Lret. Ofte som 15' hit Tr. Alm. i Dalstrg. Crequis. Prosperity halen. Altona. 135 S. mammosum, L. Anfres hos West, S. 275, som vildtvox. paa en. S. acideatissimum, Jacq. Bl. April Mai. Bragtes i 1873 med en Ladning Muler fra Montevideo til Frederikssted og naturaliseredes hurtigt paa nogle Kuderatpladser. Det er mig ikke bekjendt, hvorvidt den senere er blevet mere udbredt. S. polygamum, V. Angives i Gris eb. Flora, S. 443, at vre spontan paa St. Croix. lige- saa i Yahls Syinb. bot. III, S. 39, som indsendt fra en af West. me- dens West selv i sin Fortegnelse, S. 275, anfrer St.. Jan som Findested. Jeg har kun seet den paa St. Thomas, hvor den er alm. Cestrum laurifolium, L Hr. Bl. Januar April. Bladstilken sort, Frugten mrk violet. T. alm. i Skov i den nordvestlige Del af en. Xordkyst mellem Sweet Bottom og Wills Bay. Caledonia Dalen. C. diurnum, L. Anfres hos West, S. 276, som vildtvoxende paa en (Springgarden). Maaske en Forvexling med foreg. [Dyrkede forekomme : Brunfelsia americana, L. (v. Eain-treej, Petunia nyctaginiflora , Juss. , P. violacea, Hook., Solanum Seafor- thianum, Andr., S. tuberosum, L. (v. Irish potato), S. pseudo-cap- sicum, L. (v. Sweet-pepper) og S. Melongena, L. (v. Egg-plant el. Beranger)]. Scrophulariace. Scoparia dulcis, L. Bl. Sept. Mai. Alm. paa fugtige Steder. Crequis. Prosperity Dalen. Fair Plain. Capraria biflora, L. (v. Goat-weed). a) og j3) pilosa. Bl. hele Aaret. Bladene anvendes som The. Begge Former alm. over hele en, a) paa skyggefulde, ft) paa trre Lokaliteter. Herpestis chamdryoides, Kth. Bl. Decb. Marts. Bladet fjerribbet. Blomsterstilken brer .to Dk- blade ved Grunden. De inderste Bgerflige traadfomiede. Sj. paa fug- tige, skyggefulde Steder. Springgut. H. Monnier ia, Kth. Bl. hele Aaret. T. alm. ved rindende Vand og paa fugtige Steder. Crequis. Sydkyst nr Fair Plain. Bohrs Minde. Dyrkede forekomme: Maurandia Barkleyana , Hort. (v. Fairy Ivy) og Russelia juncea, Zucc. (v. Madeira plant). Biguoniace. Crescentia Cujete, L. (Calabash tree). Bl. Septb. April. Bladene affaldne i Decb. Af den umodne Frugt laves en Sirop mod Hoste. Den modne Frugts Skal anvendes til mange Slags Husgeraad, isr Drikkekar. Tret sees ofte beslaaet med Jernsm og behngte med Krukker, fyldte med Svand, som Tirlleniiddel (Obee) mod Mennesker og onde Aander. Alm., isr nr beboede Steder, over hele en. 136 C. cucurbitina, L. (v. Black calabash). BL Marts Novb. Kun paa fugtige, skyggefulde Steder, mest langs Bkke. Caledonia Dalen. Crequis. Kingshill Bk. Saltriver Dalen. Bk ved Annas Hope. Tecoma leucoxylon, Mart. (v. White Cedar). Bl. prcox Marts April og senere med fuldt Lv igjen Septb. Octb. Alm. i Skov. Maronbjerget. Kingshill Hidedrag. Gallowsbay. T. stans, Juss. (v. Yellow Cedar el. Ginger Thomas). Bl. hele Aaret. Stvknapperne besatte med tynde hvide Haar langs Undersiden. M. alm. selskabeligt paa Bakker i Krat, isr i den stlige Del af en. Frederiksfort. Elizas Betreat. Bignonia lactiflora, V. (Symb. bot. III, S. 80). Bl. hele Aaret. Hist og her over Gjrder og i Krat, mest i den stlige Del af en. Crequis. Hannahs Best. Saltriver Bakker. Cotton Grove. Southgatefarm. B. quinoctialis, L. (spectabilis, V.). Anfres hos West, S. 294, som vildtvox. paa en. B. unguis, L. (v. Cat-claw). Bl. April Decb. Stammen inntil l 1/*" Diam. Frugten indtil 26" lang. Hist og her i Skriv og paa Klipper. Crequis. Diamond & Buby. Springgut. [Alm. dyrket i Haver forekommer Tecoma radicans, L.] Acauthace. Ruellia hiberosa, L. (v. Christmas pride). Bl. Juni Novb. Alm. langs Veie og i Grfter over hele en. Stemonacanthus coccineus, Gr. Bl. Januar April. Hist og her i Skov. Nordkyst nr Wills Bay. Caledonia Dalen. Kingshill Dalen. Blechum Brovmei, Juss. Bl. Decb. April. M. alm. j (hsset og Grfter over hele en. Thyrsacanthus nitidus, Ns. Anfres i Vahls Symb. but. II, S. 5, som indsendt fra St. Croix af v. Bohr Dianthera pectoralis, Murr. (v. Garden Balsam). Bl. Decb. Marts. Planten koges med Sirop for at anvendes som Brystsaft. T. alm., isr i Haver og ved Huse (maaskee blot naturalis.). Anfres af West, S. 267, som dyrket. I), sessilis, Gr. Bl. Juni Juli. Kleistogame Blomster forekomme hyppigt hos denne Art. Hist og her i Kratskov. Saltriver Bakker. Justicia carthagenensis, Jacq. Bl. Decb. Marts. Alm. i Grfter og Skov overalt paa en. J. reflexiflora, N. ab. E. Var. glandulosa, Egg. Bl. Sept. Marts. Blomstens Dkblade tt kjertelhaarede. Frene sphriske, brune. Sj. I Krat. Fair Plain. Beloperone nemorosa, Sw. Bl. Januar -Marts. Bgeret kun ' 6 af Kronens Lngde. T. bj. I Skov. Hams Bluff Dalen. Caledonia Dalen. Kingshill Bk. 137 Anthacanthus spinosus, Xs. Bl. hele Aaret. Heterostyli er alm. hus denne Art. Alm. i Skov og paa Klipper. Croquis. Claremont. Pyntbatteriet. A. jamaicensis, Gr. Bl. Juni Juli. Kronens Flige kjertelhaarede paa Indresiden. Sj. Paa Kalkbund. Bag Stony Ground. A. microphyttus, Ns. Bl. Mai Aug. Hist og her i Skov. Crequis. Stony Ground. Dicliptera assurgens, Juss. Bl. Decb. Marts. Individer med kleistogame Blomster, dr satte fuld- kommen Frugt, fandtes alm. i Jan. Febr. Senere hen bare de samme Individer normalt udviklede, frugtbare Blomster. Alm. selskabeligt i Krat og paa aabne Steder. Frederikssted. Gallowsbay. Springgut. Thunbergia rolubilis. Pers. BL hele Aaret, Alm. naturalis, langs Bkke. Caledonia Dalen. Mount Stewart Bk. [Dyrkede forekomme: Graptophyllum horiense, N. ab. E., Cros- sandra infundibuliforntis , X. ab. E., og Thunbergia lata, Hook.]. Gesneriaceas Martyrda diandra, Glox. (v. Cocks). Bl. Septb. Decb. Blomstens Dkblade l l%" lange, lyserde. I Blomsten tindes altid 3 rudimentrt' Stvdr. . af hvilke den 3die dog kun er meget lille. Frugten er et yndet Legeti for Drenge. T. alm. langs Veie og i Grfter i den vestlige Del. Nr Frederikssted. Stony Ground. Bethle- hem Hill. Labiat. Ocimum Bacilicum, L. Bl. Mai Aug. Alm. naturalis, i Haver. O. micranthiuu, W. Bl. Aug. Novb. Stvdrag, altid udragende af Kronen i over V" Lngde. Blomsten udfoldet om Morgenen, affaldende om Efterni. Hist og her i Grsmarker. Top af Mount Washington. Gallowsbay. Coleus amboinicus, L. (v. East Indian Thyme). Bl. April. Blomstringstiden meget kort. Alm. naturalis, selskabelig paa trre Steder. Annally Bay. Vei til Lowry Hill. Salmon Hill Dal. Hyptis capitata, Jacq. (v. Wild Hops). Bl. Novb. Marte. De modne Frugtstande vellugtende som vilde Eoser. T. alm. langs Bkke. Crequis. Prosperity Dalen. Lille Mount Pleasant. H. suaveolens, Poit. Bl. Octb. Febr. Hele Planten strkt lugtende som Krusemynte. Ind- til 4' hi. T. alm. paa trre Steder. Bugby Hole. Mount Welcome. H. pectbiata, Poit. Bl. Novb. April. Indtil 8' hi. Alm. paa trre Steder. Bugby Hole. Springgut. Elizas Ketreat, Salvia occidentalis, Sw. Bl. Decb. Marts. Stngelen knet '/V' ovenfor hvert Bladpar. I Alm. kun 1 Smaand udviklet. T. alm. langs Veie. Mount Welcome. Bee- ston Hill. 138 S. serotina, L. Bl. Septb. April. Bladene meget bittre. Kronen altid hvid. Alni. paa trre Steder. Cliristianssted. S. coccinea, L. ol) ciliata, Benth. Bl. Septb. Januar. T. alni. i Grfter og langs Veie. Elizas Ketreat. Beeston Hill. Frederiksfort. Leonurus sibiricus, L. Bl. hele Aaret. Stvknapperne bre fr Aabningen 3 5 runde, hvide, perleagtige Legemer paa hvert Eum. Kronen undertiden hvid. M. alm. Ukrudt paa Marker og langs Veie overalt paa en. Leucas martinicensis , R. Br. Bl. Marts INTovb. Alm. Ukrudt i Haver og i Grfter over hele en. Leonotls nepetfolia, R. Br. (v. Hollow Stock). Bl. Septb. Marts. Indtil 4' hi. Selskabelig. M. alm. Ukrudt paa Marker overalt paa en. Mentha aquatica, L. (v. Mint). Ikke fanden i Blomst, Alm. naturalis. Selskabeligt langs Bkke. Caledonia Dalen. (Den hos West, S. 293, anfrte Moluccella lvis er iensynlig ved en Trykfeil bleven betegnet med et h i Stedet fbr c). [Dyrkede forekomme: Thymus vulgaris L. (v. Thyme) , Ros- marinus ofjicinalis , L. (v. Rosemary) og Origanum ^Fajorana, L. (v. Sweet Majoram tea), der anvendes i Infusion som Brnedrik]. Verbenace. Priva echinata, Juss. Bl. Octb. Marts. Kronen blegrd. Aabcn til Kl. 10 Form. og derpaa affaldende. T. alm. Ukrudt i Haver og ved Veie over hele en. Bouchea Ehrenb&rgii, Cham. Bl. Decbr. Faarone spise gjern Bladene. Selskabeligt hist og her i den stlige Del af en. Recovery Hill. Paradepladsen. Cotton Grove Stachytarpha jamaicencis, V. (v. Yerveine). Bl. hele Aaret. Blomsten aaben til Kl. 12 Form. Stvkornene 3 4- grenet stjerneformede. Bladene drikkes i Infusion mod Feber. Til Dyr anvendes et Decoct af hele Planten som Lavement og til at bade Svulster i. M. alm. langs Veie og i Grfter over hele en. Verbena meicana, L. anfres S. 267 hos West som vildtvoxende paa en. Lippia uodijiora, Rich. Bl. hele Aaret. Hele Planten brunlig. Selskabeligt hist og her i Grfter og paa Gjrder. La Reino. Fair Plain. Gallowsbay. Southgate- farm. Lantana Cainara, L. (v. Sage). Bl. hele Aaret. Frugterne ansees for giftige. M. alm. Selskabeligt paa trre Bakker over hele en, isr i den stlige Del. L. polyachanta, DC. Bl. Novb. Decb. Sj. Gjrde ve Veien til Becks Grove. /,. nim/nrrata, L. Bl. hele Aaret Kronen og Frugterne violette. Alm. i Krat. mest paa Kalkbund. Stony GrotUia. Kingsliill Hidodrag. 139 L. reticulata, Pers. Bl. hele Aaret. T. sj. Sammesteds som foreg. Citharexi/lwn quadrangulare , Jacq. (v. Fiddlewood el. Su- sanna tree). Bl. Juli Septb. T. alm. i Skov paa trre Bakker. Hams Bluff Dal. C. cinereum, L. (v. Fiddlewood el. Susamia tree). Bl. Juli Decb. Bladene paa begge disse Arter blive rde i Febr. Marts og falde af, efter at de nye ere komne frem. Paa unge Kodskud ere Bladene altid smallere og dybt savtakkede. Veddet af begge Arter er Ubrugeligt og egner sig ikke en Gang til Brnde. Insekter ynde dem begge meget, idet flere Arter Ml og strre Sommerfugle nre sig som Larver af deres Blade, medens en Mngde Hvepser og Fluer besge Blom- sterne. M. alm. sammesteds som foreg. Duranta Plumieri, Jacq. (ogsaa D. Ellisii hos West). Bl. Mai Decb. Alm. langs Veie og i Krat over hele en, dog mest i den stlige Del. Callicarpa reticulata, Sw. Anfres hos West, S. 269, som vildtvox. paa en. giphila martinicensis, L. Bl. Aug. Januar. Heterostyli forekommer alm. hos denne Art. Alm. i Skov og Krat. Prosperity Dalen (N.). Crequis. Nr Kingshill. Clerodendron aculeatum, L. (v. Chuc-chuc). Bl. hele Aaret. Alm. langs Veie og paa trre Bakker. kers Have. Springgut. Isacks Bay. Petitia domingensis, Jacq. a) Bladstilk leddet i Spidsen. Bl. Mai Septb. Bladene stundom 2 3-koblede. Stenen som oftest 4-rummet. Indtil 50 Fod hi. T. alm. i Skov i den nordvestlige Del af en. Caledonia Dalen. Nordkyst ved Springgarden. Punch Dalen. Vitex divaricata, Sw. Bl. Mai Juli. Stvtraadene tt kjertelhaarede. Lavt Tr. Hist og her i Skov. Caledonia Dalen. Crequis. Wills Bay. Tamarindtree Gut. Avicennia nitida, Jacq. Bl. hele Aaret. Bladenes Overside altid tt besat med smaa Saltkry- staller. Alm. langs Kanden af Laguner og aabne Kyster. (Den hos West, S. 295, anfrte A. tomentosa er uden Tvivl en For- vexling med denne Art.) [Dyrkede forekomme: Verbena cliamdryfolia , Juss. i flere Varieteter, Petrcea volubilis, Jacq. (v. Wreath-plant) , Vitex agnus- castus , L. (v. Wild black pepper) og Aloysia citriodora, Ort. (v. Lemon-scented Verbena)]. lyoporiuace. Bontia daplnioides, L. Bl. Novb. Decb. Sj. Sandet Kyst ved Turners Hole i den stligste Del af en. Plautagiuace. Plantago major, L. /?) tropica (v. English plantam). Bl. Januar Marts. Proterogyn. Bladene anvendes i Infusion mod Inflammation af inene Alm. naturalis, langs Veie. Nr Fredens- borg. Kingshill. Glynn. 140 Plumbaginace. Plumbago scandens, L. (v. Blister-leaf). Bl. liele Aaret. Bladene anvendes af Negerne som Spansk Flue. Alm. i Gjrder og Krat over hele en. [Dyrket forekommer P. capensis, Thunb., som uden Tvivl er den af West, S. 270, som spontan anfrte P. zeilanicd]. Phytolaccace. Suriana maritima, L. Bl. Juli Decb. I Alm. alle 10 Stvdr. udviklede. Traadene lang- haarede. T. alm. paa sandede Kyster. Sandypoint. Cotton Grove. Jacks Bay. Microtea debilis, S\v. Bl. Juli Septb. Hist og her i Skov. Springgarden. Wills Bay. Sweet Bottom. Rivina lcei?is, L. (v. Snake-bush). Bl. hele Aaret. M. alm. Ukrudt i Haver og paa Kuderatpladser overalt paa en. R. octandra. L. Bl. Febr. Aug. Blomsterstilken og Bgeret blive rdbrune ligesom Frugten. Stvdr. stillede i 2 Kredse. Da Blomsterne altid have flere end 8 Stvdr., i Alm. 12, synes det linniske Artsnavn mindre heldig valgt. Ikke sj. paa Gjrder og i Kratskov. Prosperity Dalen. La Keinc Bakke. Springgut, Petweria alliacea, L. (v. Gully root). Bl. hele Aaret. M. alm. Ukrudt i Haver og ved Huse over hele en. Chenopodiace. Chenopodium ambrosioides, L. Bl. April Juni. T. sj. paa Kuderatpladser. Frederikssted. Chenopodiiu/t muvale, L. Bl. Jan. Mai. Hist og hor paa Mure. Frederikssted. Kosehill. (Den af West, S. 278, anfrte Ch. cuneifolium, V. nov. spec. har af Mangel paa Beskrivelse ikke kunnet identificeres). Batis maritima, L. Bl. hele Aaret. M. alm. selskabeligt langs Banden af Lagunerne. | Dyrkede forekomme: Beta vulgaris, L. (v. Eed Beet) og Boussingaultia baselloides, Kth.]. Amaraiitace. Celosia nitida, V. ( ( '. margaritacea hos Wrst). Bl. hele Aaret. I Blomsterknopperne lever der en 1'" lang Billelarve. T. alm. i Skov og Krat over hele en. ( 'IniiiiissiHi altissima, Kth. Bl. Jan. Marts. Smaa Staphylinider frdes alm. i Blomsterne. - Sj. i Skov. Lille Mount Pleasant. 141 Achyranthes aspera, L. a) argeMea, Lam. Bl. Decb. Marts. Indtil 4' hi. Hist og lier i Skov. Crequis. Springfield. ' Gomphrena globosa, L. (v. Bachelors button). Bl. hele Aaret. Alm. naturalis, i Haver og ved Huse. Iresine elatior, Eich. BL. Septb. Marts. De vre Blade altid afVexlende. Indtil 4' hi. Alm. i Krat og Skov. Crequis. Springgut. Jacobs Peak. Phdoxerus vermiculatus, E. Br. (v. Bay-flower). Bl. hele Aaret. Stundom klattrende op i Smaabuske. M. alm. sel- skabeligt langs flade Kyster. 'Alternanthera ficoidea, E. Br. Bl. Marts Septb. T. alm. krybende mellem Grs paa fugtige Steder. Fair Pia in Bro. Eohrs Minde. A. Achyrantha, K. Br. Bl. Marts Aug. Hist og her mellem Sten. Gouv.-Husets Gaard. Amblogyne polygonoides, Eaf. Bl. Januar Marts. o-Blomsterne meget faatallige. T. alm. kry- bende paa sandet Jord. stundom dannende smaa Tuer. Frederiksfort. Scleropus amarantoides, Schrad. Bl. Decb. April. Alm. mellem Grs og Sten. Frederiksfort. Fair Plain. Gouv.-Husets Gaard. Euxolus caudatus, Moq" Bl. hele Aaret. Hist og her paa Euderatpladser. Christianssted. E. oleraceus, DC. (v. Lumboo) (Amarantus). Anfres hos West,- S. 306, som vildtvox. paa en. Amarantus apinosus, L. Bl. Januar April. Hist og her ved Vandlb og paa Euderatpladser. Fair Plain Bro. Frederiksfort. A. paniculatus, L. (v. Bower). Bl. hele Aaret. Bladene spises som Spinat. Alm. Ukrudt i Haver, hvor den paa Grund af sin lange Plerod bliver meget besvrlig, og paa Euderatpladser over hele en. [Dyrkede forekomme: Celosia cristata, L. (v. Cocks comb) og Achyrantes Verschaffeltii, Lem.]. Nyctaginace. Mirabilis Jcdappa* L. (v. Four-o-clock). Bl. hele Aaret. Bgeret rdt, gult el. hvidt. Aabner sig Kl. 4 om Efterin. En stor sorteblaa Humle besger den hyppigt om Efterm. og udsuger Honningen fra Bgerrret ved at bide Hul udvendigt nr Grun- den for derigjennem at indbringe sin Snabel. Alm. i Haver, paa Euderat- pladser og langs Bkke over hele en. Boerhaavia erecta, L. Bl. Decb. Febr. T. alm. i Grsset og Marker. Brook Hill. H- gensborg. B. paniculata, Eich. (v. Batta-batta) (ogsaa B. decumbens, Y.). Bl. hele Aaret. Bladene spises som Spinat. Frugten forvandles ofte til en Monstrositet . i hvilken der lever en tyk, hvid Hvepselarve. Hele 142 Planten er meget hjemsgt af Bladlus. M. alm. i Marker og paa aabne Steder over hele en. Pisonia aculeata, L. Bl. Febr. April. Blomsterne besges ofte af Hvepser. T. alm. i Kratskov, isr i ens stlige Del. Mount Welcome. Springgut. Salmon Hill Dalen. P. subcordata, Sw. (v. Mampoo el. Loblolly tree). (P. nigri- cans, Sw. hos West). Bl. April. Stammen ofte 10' 15' i Omkreds. Da Tret ikke egner sig til Gavntmmer, skaanes det i Alm. for at omhugges og afgiver et godt Tilflugtssted mod Sol og Kegn for Kreaturer og Negere. Loranthus emarginatus, Sw. og Phoradendron flavens, Gr. findes nu og da paa Grenene. T. alm. langs Sydkysten og i den stlige Del af en. San- dypoint. Longpoint. Cotton Grove. P. inermis, Jacq. Bl. April Mai. Bladene ofte krandsstillede , isr paa yngre Grene. Indtil 50' hi. T. alm. i Skov. Caledonia Dalen. Wills Bay. Blue Mountain. Fair Plain. [Dyrket forekommer Bougainvillea spectabilis , Willd. Bl. Marts Novb.]. Polygoiiace. ( occoloba uvifera, Jacq. (v. Sea grape). Bl. Juli Decb. De unge Blade spises. af en 3'" lang sort Snudebille.' De ldre Blade anvendes ofte som ienskjrmc. Frugterne have en ad- stringerende, syrlig Smag og spises kun af Brn og Negere. Veddet er haardt og mrkerdt. Men da Tret i Alm. voxer kroget, anvendes det kun i ringe Udstrkning som Gavntmmer, mest -som Kner i Skibsskrog. Alm. paa Kysterne, isr i Sandbund. Dog ogsaa hist og her inde i Landet, f. Ex. Croquis, Springfield, Clifton Hill. Buck Island. C. leoganensis, Jacq. Bl. Mai Juli. Blomsterne altid i Knipper paa o 4, af hvilke imid- lertid aldrig mere end n stter Frugt. Brret aflangt med noget smal- lere Basis, 4'" langt, blaaligt-rdt. Langs Kysten paa Sandypoint. ( '. tenuifolia, L. Bl. Marts Juli. Bladene affaldende i April Mai. Frugten blaalig, ligner C. uvifera's, mon er smallere i begge Ender. Hist og her i Kratskov. Sandypoint. Hard Labour. Kingshill Hidedrag. C. diversifolia, Jacq. Bl. Mai Juli. G' 8' hi Busk. T. alm. langs Nordkysten. La Vall< ; <'. Claremont. C. obtusifolia, Jacq. Anfres hoa West. S. 281, som vildtvox. paa en. C. punctata, Jacq. a) Jacquini. f}) barbadensis, Jacq. oi parvtfolia. Bl. Sent. Decb. Busk el. anseligt Tr. a) t. alm. i Skov. Cale- donia Dalen. Fair Plain. /) sj. Saltriver Bakker. Blue Mountain. ) ni. alm. i Krat. Nordkysten. Kingshill Hid<'drag. Jacobs Peak. 14 Q C. nivea, Jacq. Bl. Juni Septb. Blomsterne svagt vellugtende. Frugterne rosenrde som unge, hvide som ldre, smage syrligt. T. alm. i Skov. Hams Bluff Dalen. Caledonia Dalen. Crequis. Wills Bay. Springgut Con- tentment Gut. [Dyrket forekommer: Antigonon cordatum, Hook. (v. Mexican wreath plant)]. Laurace. Cinnamomum zeilanicum, Bl. Bl. April Mai. Naturalis, langs Vandledningen i Crequis, hvor der bl. A. findes tre meget store Expl. Persea gratissima, G. (v. Alligator pear). Bl. Marts Mai. Af Stvdrag, ere 9 udviklede, 3 mindre udviklede og ufrugtbare, 6 rudimentre, kjertellignende, rdgule paa korte grnne Stilke. Frugten er et meget yndet Grnt. Alm. i Gretens, ved Veie og nr Huse over hele en. Nectandra leucantha, Xs. (Laurus membranacea hos West). d) Bgeret 4'" Diam. Blomsterstanden forvandles ofte til en af sruaa. Blade bestaaende Monstrositet. Blomsterne vellugtende. Busk el. lavt Tr i Skov. Caledonia Dalen. Blue Mountain. Springgut. AcrodiclidiuiH salicjfolium, Gr. Bl. Mai August. Hist og her i Skov. Wills Bay. Springgut. Laurus indica, L. anfres hos West, S. 282, som vildtvoxende paa St. Croix. (Den sammesteds anfrte Laurus elongata, nov. spec. Vahl har af Mangel paa Beskrivelse ikke kunnet identificeres, men synes efter Expl. i den bot. Haves Heri), at domme at vre Acrodicli- dium salicifolium, Gr.). Cassyta arnericana, L. Bl. Marts April. Axene ofte grenede. Over hie Manschiniltrer paa Kysten ved Cotton Grove nr Mount Fancy. Euphorbiace. Tricera lvigata, Sw. Var. Sanct-Grucis, Egg. Bl. Juni Octb. Bladene hist 1" lange. <?-Bgeret ikke farvet. Stvtraadene traadformede , Knapperne papillst-haarede udvendigt. Kap- selens Horn kun V" lange. (Tegningen i Swartz's Flora, t. 7, viser den fra den opstillede Varietet meget afvigende Hovedform). Sj. Paa Kalkbund. Bag Stony Ground. Drypetes lvigata, Gr. ined. (congener D. polyandr, Gr. herb. [Syn. Excoecari polyandr, Gr. ind. Cub.] qnam Muller apud De C and. 15, S. 1225* false pro Oleinea habuit). Tornet Busk og Tr. Hanplanten i Blomst i Slutn. af Sept. Fair Plain. Flilggea acidothamnus, Gr. (Securinega, Mull.). Tornet, smaabladet Busk. T. alm. paa stenden. Turners Hole. Grape Tree Bay. Kohrs Minde. Fair Plain. 144 Savia sessiliflora, W. Bl. Juni O etb. Hist og her i Krat. Elizas Ketreat. Jacobs Peak. Cicca disticha, L. (v. G-ooseberry tree). Bl. Juni Septb. Frugterne syltes. Alm. naturalis, ved Huse og i Haver over hele en. C. antillana, Jacq. Bl. Juli og senere prcox i Decb. Januar. Bladene affaldende i Decb., meget hjemsgte af Sommerfuglelarver. Ikke ualm. i Skov. Hams Bluff Dalen. Sweet Bottom. Crequis. Blue Mountain. Phyllanthus Neruri, L. (Creole Quinine). Bl. hele Aaret. Planten anvendes i Decoct mod Feber. M. alm. Ukrudt i Haver og paa de Steder over hele en. Jatropha gossypifolia, L. (v. Physic-imt). Bl. hele Aaret. Planten har en ubehagelig . Lugt. Halvbusk , indtil 4' hi. M. alm. selskabeligt paa Marker, hvor den er et besvrligt Ukrudt og langs Veie over alt paa en. J. multifida, L. (v. Coral-bush). Bl. hele Aaret. Alm. naturalis, i Haver. J. Curcas, L, (v. French Physic-nut). Bl. hele Aaret. Bladene anvendes i Decoct som Affringsmiddel. Frene, isr Skallen, ere meget drastiske. Lavt Tr med hvid Bark. T. alm. naturalis, ved Huse og Veie overalt paa en. Janipha Manihot, Kth. (v. Cassava). Bl. Marts Mai. Af Knoldeme laves Stivelse og et Mel, der anvendes til det af Creolerne meget yndede Cassavabrd. Alm. dyrket og natural. paa Provisionsgrundene, isr i den nordvestlige Del af en. Aleurites triloba, Forst. (v. Walnut). Bl. hele Aaret. Den umodne Frugts Saft farver Hnderne brune. T. alm. naturalis, i Dalstrg og ved Huse. Crequis. La Grange. liicinus commurds, L. (v. Castor-oil tree). a) Kapselen bldpigget. Bl. hele Aaret. Af Frene udtrkkes den 1>"- kjendte Olie ved Kogning eller Presning. M. alm. naturalis, i Dalstrg og paa Ruderatpladser overalt paa en. Croton balsamifer, L. (v. Marn). Bl. hele Aaret. En glindsende mrkebrun Kuglebillo sees alm. paa dens Blade. Lav Busk. Alm. langs Sydsiden af en, isr i den stlige Del. Fair Plain. Great Pond. Cotton Grove. C. Jiavens, L. (v. Marn). Bl. hole Aaret. Bladene anvendes til at afvaske Spisekar med. M. alm. paa Bakker og trre Steder i den stlige Del af en, hist og her i den vestlige Del (f. Ex. Hams Bluff). C. oetulhms, V. (Symb. bot. pars II, S. 98). Bl. hele Aaret. Busk paa ?>' 5' Hide. T. alm. i Kratskov. King>- liill Hidedrag. Jacobs Peak. < '. ovalifolius, West- Bi. hele Aaret M. alm. langs Veie og i Haver, isr i den stl. Del. C. lobatus, L. Bl. Matt- - Deel). Sammesteds som foreg., ni. alm. C. astroites, Ait. iv. White Marn). Bl. Decb. Juli Griflerne L6-grenede. En blaagrn lille Kuglebille es alm. paa Bladene. T. alm. i Krat. isr i den stlige 1><'1 af en. 145 C. hastatus, L. Anfres hos West, S. 307, som vildtvox. paa en. Acidocroton adelioides, Gr. Anfres hos "West, S. 310. som vildtvox. paa en. Ditaxis fasciculata, Schlecht. Bl. Januar Mai. T. alm. i Kratskov. Saltriver Bakker. Springgut. Elizas Eetreat. Argyrothamnia candicans, P. Br. Bl. Septb. April. Haarene paa Bladene sent affaldende. Frugten in- digoblaa. Frene fint vortede. Ikke ualm. i Kratskov. Bag Stony Ground. Fair Plain. Adelia Ricinella, L. Bl. Marts- Mai. Altid brende Yedtorne. Ikke ualm. i Krat i den stlige Del af en. Mount Welcome. Springgut. Elizas Ketreat. Acahjpha reptans, Sw. Bl. hele Aaret. ^-Blomsterne udvikle sig efterhaanden, saa at den ene altid har modne Fr. naar den anden udfolder sig. Dkbladene blivende selv efter Frspredningen. Hist og her i Kevner i Mure og paa Cisterner. Mount "Washington. Mount Stewart. Gouv.-Huset. Tragia volubilis, L. (v. Nettle). Bl. Febr. Septb. o -Blomsterne ofte omdannede til en lignende Mon- strsitet som hos Tournefortia volubilis. T. alm. i Krat overalt paa en. Hippomane Mancinella, L. (v. Manchinil-tree). Bl. Febr. April. Blomstring prcox. Bladene affaldne Febr. Marts. Veddet er et udmrket Gavntmmer, men benyttes kun meget lidt paa Grund af den i hele Tret indeholdte caustiske Mlkesaft, hvis Virkninger imidlertid synes at vre meget forskjellige paa de forskj. Individer, idet mange aldeles ikke afficeres deraf. De nedfaldne Frugter spises af Land- krabberne. M. alm. selskabeligt paa sandede Kyster over hele en, stundom dog ogsaa langs Bkke (Annas Hope Bk, Concordia Bk) og paa hie Bakker (Maronbjerget). Hura crepitans, L. (v. Sandbox-tree). Bl. Septb. Bladene affaldne Januar ApriL Frugten elastisk opsprin- gende med et Knald. Frene meget drastiske. Hit Tr med vandrette Grene. T. alm. enkeltvis ved Veie og i Skov. Mount Pleasant (B. M.) Christianssted. Mount Welcome. Excoecaria lucida, L. Bl. Febr. Marts. Ikke anset for giftig af Negerne. Alm. i Krat- skov, men aldrig nr Sen. Maronbjerget. Crequis. Kingshill Hidedrag. Sucker-bush. Dalechampia scandens, L. Bl. Febr. Mai. o-Blomsterstanden brer ved Grunden to af hvide, afrundede Plader sammensatte Legemer, der udsende en klar Gummi, og som falde af tilligemed o -Blomsterne, der klbes fast til dem. (J a c q u i n i ,,Stirpes americ." omtaler dette Forhold). Den midterste $-Blomst stilket og ragende op over de to andre. T. alm. i Kratskov. Prosperity Dalen. Springgut. Pedilanthus tithymaloides, Poit. a), j9) padifolius, Poit. og y) angustifolius, Poit. Bl. hele Aaret. d) og ft) t. alm. isr i den stlige Del af en (Ja- Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1876. IQ 146 cobs Peak, Springgut). Ogsaa ofte i Haver, y) sj. Kokrs Minde. Fair Plain. Euphorbia articulata, Burm. Bl. hele Aaret. Griflerne sammenvoxne til Midten. Individer, der voxe paa Klippekyster, have bredere og tykkere Blade. Larven til en stor Sphingide lever af Bladene. Alm. langs Kysterne, ofte selskabeligt. Nordkyst ved Claremont. Sandypoint. Coakley Bay. E. buxifolia, Lam. Bl. hele Aaret. Alm. paa sandede Kyster over hele en. E. maculata, L. (var. thymifolia, L.). Bl. hele Aaret. Hele Planten rdbrun. Bladene folde sig imod hin- anden om Natten og i Graaveir. M. alm. mellem Sten og paa Veie over hele en. E. pilulifera, L. Bl. hele Aaret. En lille pigget, graagrn Mllarve lever paa Bladene, ligesom ogsaa en hvidgraa Dorthesia sees alm. paa hele Planten. Alm. sammesteds som foreg. E. hypericifolia, L. ) " ft) hyssopifolia, L. Bl. hele Aaret. Stngelen rdbrun. Bladene distiche. Begge For- mer m. alm. i Haver og ved Veie isr i den stlige Del af en. E. heterophyllcij L. /9) cyathophora, Jacq. Bl. hele Aaret. Alm. sammesteds som foreg., ofte selskabeligt. En meget afvigende Form (Art?) med krandsstillede Blade, og som altid mangler de violindannede Bracteer med purpurrde Pletter, er almin- delig i Gouv. Husets Gaard. Bl. Febr. Marts. E. chamsyce, L. Anfres hos West, S. 288, som vildtvox. paa en. (Den sammesteds hos West anfrte E. cotinifolia, L., som angives at vre spontan paa St. Croix, er iensynligt ved en Ude- ladelse ikke bleven betegnet med et [St. Thomas] . saaledes som flere andre Planter i hans Fortegnelse, idet Busken neppe findes paa St. Croix, men derimod meget alm. paa St. Thomas.) [Dyrkede forekomme: Jatropha pandurfolia, Andr., Croton pictus, Lodd., Euphorbia anticpiorum, L. og E. pulcherrima, Willd.] Alle Euphorbiaceerne ere proterogyne. Urticace. Geltis trinervia, Lam. Bl. Juni Septb. T. alm. i Skov. Caledonia Dalen. Prosperity Dalen. Springgut. Sticker-bush, ( '. aculeata, S\v. a) og y?) serrata. Bl. Marts Septb. Proterogyn. Begge Former t. alm. i Kratskov. Fair Plain. Cotton Grove. Sponia micrantha, Decs. Bl. April Septb. Hist og her i Skov. Caledonia Dalen. Annally Bay. Springgut. 147 Ficus crassinervia, Desf. Bl. Januar. Stort Tr med meget lvrig Krone. T. alm. i Skov. "Wills Bay. Sweet Bottom. Crequis. Hard Labour. F. lvigata, V. Bl. Januar Marts. Hist og lier i Skov. Crequis. Hard Labour. Jacobs Peak. F. pedunculata, Ait. Bl. Januar April. Frugterne blive rde med Tiden En lille gulbrun V" lang Hveps findes almindeligt inde i Frugten. Tret voxer saavel paa Klipper som paa andre Trer. Alm. overalt paa en. F. trigonata, L. var. Ikke funden i Blomst. Langs Vandledningen i Crequis. Artocarpus incisa, L. (v. Bread-fruit tree). Bl. Mai Juli. Frugten spises ikke. Alm. naturalis, i Dalstrg. Crequis. Springfield. Canaan. Mount "Welcorne. Cecropia peltata, L. (v. Trampet-tree). Bl. April Juni. Ikke ualin. i Skov i den nordvestlige Del af en. Caledonia Dalen. Crequis. Sweet Bottom. Hard Labour. Morus alba, L. Bl. Mai Juli. Bladene affaldne Decb. Januar. Naturalis, flere Steder. Hams Bluff Dalen. Kingshill. 'Maclura tinctoria, Don. (v. Fustic-tree). Bl. Juni Octb. Som allerede anfrt hos West have de unge Individer meget indskaarne Blade. Godt Gavntommer. Hist og her i Skov. Crequis. Butlers Bay Bro. Canaan. Kingshill Bk. Flturya stuans, Gaud. Bl. Januar Mai. o-Blomstens Bger har paa hver Flig en ret op- staaende Brste. ^-Blomstens Bger brer en ret opstaaende stiv Brste ved Grunden og bliver med Tiden kjodfuldt paa Siderne. Hist og her i Skov og paa Mure i den nordvestlige Del af en. Caledonia Dalen. Mount Stewart Dalen. Urera elata, Gr. Angives hos West, S. 306. og i Gris eb. Flora, S. 154, at forekomme spontan paa St. Croix (Springgardens Gut, West). (Den sammesteds hos West som spec. nov. Yahl anfrte Urtica (Urera) elongata er maaskee U. expansa, Gr. , men har af Mangel paa udfrligere Beskrivelse ikke kunnet identificeres.) P'ilea iiiicropltylla, Liebm. (v. Duck-weedj. a) , /?) trianthemoides, Lindl. og y) succulenta. Bl. hele Aaret. a) sj. paa Mure. Kingshill. /?) og y) alm. paa Klipper. Calidonia Dalen. Crequis. [Alm. dyrkede forekomme : Ficus carica, L. og F. elastica, L.] Aristolochiace. Aristolochia anguicida, L. (v. Cranes neck). Bl. Octb. Decb. En Mngde smaa rdhovede Fluer findes i Alm. fangne i den nederste Del af Bgerrret. Larven til en stor Vanessa Art lever paa dens Blade. T. sj. Kecovery Hill Dalen. A. trilobata, L. (v. Tobacco pipe). Anfres hos West, S. 305, som vildtvox. paa en. 10* 148 Begoiiiace. [Dyrkede forekomme flere Arter af Begonia, L. i Haver.] Amentace. [Alm. dyrket i Haver forekommer Casuarina equisetifolid, Forst. Bl. Juni Aug. Voxer meget hurtigt.] Piperace. Peperomia pellucida, Kth. Bl. Mai Decb. 1 Krat i Rohrs Minde. (Maaske kun naturalis.). P. acuminata, Miq. {Piper myrtifolium, V.). Bl. hele Aaret. Alm. paa Klipper i Bladmuld. Crequis. Elizas Retreat. Sucker bush. P. obtusifolia, Dietr. a) Bladene bredt omvendt gformede. Bl. April Juli. T. sj. i Skov i Bladmuld. Maronbjerget. Mount Eagle. P. blanda, Kth. {Piper polystachyon , Hort. Kew. i Yahls Enum. plant. I, S. 354). Bl. Decb. Januar. Stngelen rodlig. Bladene hvidgraa paa Under- siden. Hist og her i Skov. Crequis. Elizas Retreat. Sucker bush. P. humile, V. (Enum. plant. I, S. 349). Anfres som indsendt fra St. Croix af W e s t. Potomorphe peltata, Miq. (v. Monkeys hnd). Bl. Juni Aug. T. sj. langs Bkke i Skov. Caledonia Dalen. Springfield. Mount Stewart Bk. Enckea Sieberi, Miq. {Piper amalago og reticulatum hos West). Bl. hele Aaret. Paa Bladene lever der en sort Sommerfuglelarve med ildrde Pletter. Alm. i Skov, hvor den ofte forekommer selskabeligt og dannende en tt Underskov. Caledonia Dalen. Crequis. Belvedere. Artanthe liredcmeyeri , Miq. {Piper dilatation, V. hos West). Bl. Septb. verste Sideribbe udgaar fra Midtribben i omtrent '/s af dennes Lngde fra Grunden. T. sj. i skyggefulde Dalstrg. Caledonia Dalen. Crequis. (Den hos West S. 268 som spec. nov. Vahl anfrte Piper tenuiflorum findes ikke optaget i Enum. plant, og har af Mangel paa nrmere Beskrivelse ikke kunnet identificeres.) Cycadacc. [Dyrket i Haver forekommer Cycas revoluta, Thunb. (V. Sago- palmi.] ilismace. Echinodorus cordifolius, Gr. Bl. April Juli. Hist og her i Bkke. Kingshill Bk. Annae Hope Bk. ftajadace. Ruppia maritima, L. Bl. Marts April. Stngelen og Bladene Bndes sum oftest indhyllede i Conferver. Engshil] Bk, alm. ve Fair Plain Bro. 149 Thalassia testudinum, Koen. (?) Ikke funden i Blomst. Langs Kysterne paa lavt Vand. Zostera oceanea, L. Alm. langs Kysterne paa lavt Vand. 4 Aroide. Anthurium macrophyllum, Endl. (v. Wild Tanier). Bl. Septb. Novb. Selskabeligt enkelte Steder i Skov. Wills Bay (alm.). Mount Eagle og Blue Mountain. A. Huegelii, Schott. (v. Boyer) (Potkos acaulis bos West). Bl. Septb. Marts. Bladene indtil 3' lange, anvendes tilligemed Pboden i Decoct mod Hoste og Asthnia. De unge, fra Roden udskydende Blade have en fra de ldre meget afvigende Form, idet de ere lancetformede og langstilkede. Hist og her paa Klipper og Trstubbe. Hard Labour Bakker. Canaan. Fair Plain. Xanthosoma atrovirens, C. Kth. (v. Indian kale). Bl. Juni Aug. Bladene spises som Spinat. Alm. dyrket og natu- ralis, paa Provisionsgrunde. X. sagittifolium , Schott. (v. Scratch-throat) (Arum hastatum, spec. nov. V. hos West). Bl. Mai Juli. Plantens vulgre Navn hidrrer fra, at Bladene, der anvendes som Spinat, foraarsage en Brnden i Svlget, naar Bladribberne koges med, hvorfor disse trkkes ud af Bladet frend Tilberedningen. Alm. dyrket og spontan i Skovdale hist og her. Caledonia Dalen. Colocasia esculenta, Schott. (v. Tamjah). Bl. Juni Juli. Bladene koges i Calalu og som Spinat. Eoden er et af de alm. Nringsmidler for alle Klasser. Alm. dyrket og naturalis., isr i Skovegne i den nordvestlige Del af en, hvor Provisionsgrundene ofte sees forsynede med Tryllemidler, den tidligere omtalte Obee, be- staaende i Kraniet af en Oxe paa en Pl o. desl. Lemna minor, L. Ikke iagttaget i Bl. T. alm. i Kingshill Bk nr Mount Pleasant (B. M.). [Dyrkede forekomme Caladium pictum, DC. og C. bicolor, W. i Haver.] Typhace. Typha angustifolia, L. (var. domi?igensis, Pers.). Bl. Septb. Marts. T. alm. i Bkke og Smaadamme. The William. Kingshill Bk. Mount Welcome. Annas Hope Bk. Pandanace. [Dyrket forekommer Pandanus odoratissimus, L. fil. (v. Screw pine).] Palm. Oreodoxa oleracea, Mart. (v. Mountain Cabbage). Bl. April. Den unge Bladknop afgiver et ucfhirket Grnt, men an- vendes kun meget sjeldent. Brrene ere en udmrket Svinefde. Alm. plantet langs Veie over hele en og hist og her i Skov. Crequis. Cale- donia Dalen. 150 Cocos nucifera, L. (v. Cocoa-nut tree). Bl. Febr. Marts. Bladene anvendes til at flette Fiskpots af og til at tkke Skur med. Den umodne Frugts vandklare Saft er en alm. yndet Drik, hvorimod den modne Frugt kun anvendes til Kager o. desl. M. alm. naturalis, overalt paa en, saavel paa sandede Kyster som langs Veie og nr Huse. [Dyrket forekommer Phoenix spinosa, Thonn. (The William. Ved Lille La Grange).] (Den hos West S. 313 anfrte Borassus flabellifer (B. flabelli- formis, L.) er iensynligt af en Feiltagelse opfrt som vildtvoxende). Commeljnace. Tradescantia elongata, Mey. Bl. Juni. Sjelden i Blomst. Alm. naturalis, i Haver. T. discolor, Sw. Bl. April Aug. Bgerbladene altid mindre end Kronbladene. Stv- traadene udvikles ofte ved Hypertrophi til at ligne Kronbladene med Stvknapperne siddende paa den vre Kant. M. alm. naturalis, ved Huse og paa de Steder i Nrheden af Byerne. Callisia repens, L. Bl. Januar Marts. Ikke ualm. paa skyggefulde Steder, selskabeligt. Wills Bay. Mount Eagle. Springgut, Commelyna cayennensis, Rick. (v. French grass). Bl. hele Aaret. Den ene af de 3 ufrugtbare Stvdr. nsten altid abor- terende. T. alm. paa fugtige Steder. Crequis. Mount Pleasant (B. M.). C. elegans, Kth. (v. French grass) {C. turbinata, V. en haaret Form). Bl. hele Aaret. Kronen af denne og foreg. Art kun aabne til Kl. 10 om Form. Den i Hylsterbladene indeholdte Vske ansees for et godt Middel mod ieninflamation. Hele Planten spises af Svinene. M. alm. paa fugtige Steder overalt paa en. Graininace. Bambusa vulgaris, Schrad. (v. Bamboo Gane). Naturalis, hist o'g her i Haver og ved Vandlb. Casernehaven i Chri- stianssted. Castle Bourko. Eragrostis poaeoides, R. Br. Bl. Juni Decb. Arrene hvide. Alm. langs Veie og paa trre Steder. Frederiksfort. Fair Pia in. E. eiliaris, Lk. Bl. Marts Decb. Stvknapperne sorte. Alm. sammesteds som foreg. Sporobolus virc/inicus, Kth. (v. Skander). Bl. Mai Octb. Stvknapperne lysegule, Arrene hvidgule. Hele Planten anvendes i Infusion som Drik for "Brn onder Tanden-loden og i varmt Bad mod Bylder og Udslet. Alm. langs Kysterne og Laguner over hele en. S. purpurascens, 1 lamilt. Bl. Mai Octb. St\i<n. violette, Arrene gule. M. alm. langs Veie og i Grfter over hele m. 151 S. indicus, B. Br. Bl. Marts Novb. Stvkn. violette, Arrene livide. T. alni. omkring Christianssted. Aristida stricta, Micli. Bl. April Decb. Stvkn. gule. Stakkene altid lngere end Blomsten, uligelange. Hist og her i Grfter og Krat. Croquis. Fair Plain. Springgut. Pharus glaber, Kth. Bl. Juni Decb. Stvkn. gule, Arrene hvide. T. alm. i Skov. Cale- donia Dalen. Wills Bay. Sweet Bottom. Leptochloa mucronata, Kth. Bl. Mai O etb. Ofte kun 1 Blomst i Smaa-Axet. I Grfter. Lebanon Hill. Christianssted. Kohrs Minde. L. virgata, P. B. a), /?) gracilis, Ns. og f) multiflora, Egg. Bl. Mai Decb. Stvkn. graahvide, Arrene violette, y) Smaa-Ax med 9 Blomster. Stakkene meget korte. Indreavnerne ikke randhaarede. T. alm. langs Veie overalt paa en. y) ved Centerveien og nr Work & Eest. Chloris eleasinoides, Gr. Bl. Mai Xovbr. Hist og her i Grfter. Mount Welcome. Buston Hill. Ch. radiata, Sw. Bl. Mai Octb. Arrene brune. T. alm. langs Veie. Centerveien. Frederiksfort. Ch. eiliata, Sw. Bl. April Septb. Mine Expl. have alle kun 1 ufrugtbar Blomst i Smaa-Axet foruden den frugtbare (Smlgn. Swartz' Flora Ind. occ., S. 189). Dactyloctenium gyptiacum, W. (v. Ten-per-cent grass). Bl. Marts Novb* Stvkn. lysegule, Arrene hvide. Ansees for et godt naturligt Fodergrs. Alm. langs Yeie og paa Marker overalt paa en. Eleusine indica, G. Bl. Marts Decb. Stvkn. hvidgraa, Arrene violette. En lille sort Staphylinide antrffes alm. paa Planten. M. alm. langs Yeie og i Grfter over hele en. Cynodon Dactylon, Pers. (v. Bay-grass). Bl. Mai Octb. Stvkn. gule med violette Pletter, Arrene violette. Meget besvrligt Ukrudt paa Grund af sin langt udlbende perennerende Mellemstok og store Mngde. Alm. langs Kysterne og paa mange Marker. (Siges at vre indfrt). Paspalum compressum, Ns. Bl. Juni Octb. Stvkn. lysegule, Arrene hvide. T. sj. i fugtige Grfter. Mount Pleasant. P. conjugatum, Berg. Bl. Juni Septb. Stvkn. svovlgule, Arrene hvide. T. alm. paa fug- tige Steder. Crequis. Jolly Hill. Mount Pleasant. P. disticham, L. ) ft) vagmatum, Sw. Bl, Juni Aug. Protrandisk. Stvkn. lysegule, Arrene sorte. Alm. ved Bkke, Prosperity Dalen. Fair Plain Bro. 152 P. cspitosum, Fliigg. Bl. Mai Septb. Stvkn. brandgule. Sj. i Grfter. Ved Christians- sted. P. virgatum, L. a) Avnerne blive brunlige. Bl. Mai Septb. Stvkn. lysegule, Arrene livide. Hist og her ved Vand. La Grange. Mount Pleasant. Digitaria marginata, Lk. (v. Bunning grass). Bl. Marts Septb. Stvkn. violette med hvide Striber, Arrene violette. Godt Fodergrs. Alm. langs Veie og i Grfter overalt paa en. D. setigera, Kth. Bl. Juni Octb. Stvkn. og Arrene violette. T. alm. langs Veie og i Krat. Bodkin. ' Fair Plain. Eriochloa punctata, Hamilt. Bl. Marts Septb. Stvkn. brungule, Arrene sortviolette. Hist og her paa fugtige Steder. Croquis. La Grange. Fredensborg. Stenotaphrum americanum, Schrk. Bl. Mai Aug. Stvkn. brandgule, Arrene violette. Alm. selskabeligt langs Kysterne og ved Bkke. Fair Plain. Annas Hope Bk. Panicum paspaloidcs, Pers. Bl. Marts Septb. Stvkn. rdgule, Arrene straagule. Udviklingen at Befrugtningsorganerne hos Panicum foreg ar saaledes, at den tvekjnnede Blomsts Stvdragere komme frem og falde af, inden Arrene vise sig, og at disse blive bestvede fra andre Planter, uden Tvivl ved Vindens Hjlp, forinden Hanblomstens Stvdragere trde frem, saaledes at der altid finder en Fremmedbefrugtning Sted. Ved Bakker og paa fugtige Steder. Crequis. Jolly Hill. Fair Plain Bro. P. colonum, L. Bl. Marts Septb. Stvkn. violette, Arrene sorte. En lille rd Staphy- linide sees ofte paa Smaa-Axeno. Alm. ved Veie og i Grfter overalt paa en. P. prostratum, Lam. Bl. Juli. Stvkn. brandgule, Arrene sorte. T. alm. i Grfter. Fre- deriksfort. The William. P. fuscum, Sw. (v. Sour-grass) og Var. fasciculatum, Sw. Bl. Marts Septb. Stvkn. brandgule, Arrene violette. Spises ikke af Kroaturerne. Alm. i Grfter og paa 'Marker overalt paa en. P. molle, Sw. (v. Yerba de Par el. Spanish Grass). Bl. Mai Octb. Stvkn. svovlgule, Arrene violette. Krybende og rod- slaaende. Hjemsgt af Sommerfuglelaver. Naturalis, hist og her som Fodergrs. Cotton Grove. P. dij'usum, Sw. Bl. Juni Octb. Stvkn. brandgule, Arrene mrkt violette. Sj. ved Bkke. Grange. P. maximum, Jacq. (v. Guinea-grass) (P. polygamum, Sw.). Bl. Juni Septb. Stvkn. brungale, Arrene lyst violette. Det bedste Podergrs. Bliver indtil 12' hit. Voxer i Tuer. 31. alm. plantet og naturalis, overalt paa en. P. divaricatum, L. a) og y) puberulum. Bl. Mai Septb. Stvkn. lysegule. Arrene hvide. Indtil 16' hit. Begge Former ikke ualm. i Skov. Caledonia Dalen. Crequis. Sweet !'< >lt nm. Springgut. 153 P. glutinosum, Sw. Anfres hos West, S. 269, som vildtvox. paa en. Setaria glauca, P. B. a) Borsterne dobbelt saa lange som Sniaa-Axene. Bl. Mai Octb. Hist og her i Skov. Nordkyst ved Wills Bay. S. setosa, P. B. Bl. April Decb. Stvkn. brandgule, Arrene sortviolette. Ikke ualm. i Skov og Grfter. Claremont. Fair Plain. Cotton Grove. Orthopogon setarius, Spr. Bl. Juni Aug. Langs Xordkysten mellem Wills Bay og Sweet Bottom. Cenchrus echinatus, L. p) viridis, Sprg. (v. Burr-grass). Bl. April Decb. Stvkn. lysegule. Arrene hvide med violet Plet paa Midten. De modne melholdige Fr spises af Kreaturerne. Alm. sel- skabeligt paa sandede Kyster, hvor den ofte generer ved sine piggede Frugter. Antephora elegans, Schreb. Bl. Febr. Octb. Stvkn. brungule. Hist og her i Kratskov. Pro- sperity Dalen. Elizas Retreat. Tricholna insularis , Gr. (Syn. Panicum leucophum, Kth.) (v. Longgrass el. Bittergrass). Bl. Marts Decb. Stvkn. rdbrune, An-ene hvide. Som grnne ere Bladene bitre og spises aldrig af Kreaturerne. M. alm. selskabeligt paa trre Marker over hele en. Lappago aliena, Sprg. Bl. Mai Aug. Arrene hvide. Som oftest ere begge Smaa-Ax frugtbare. Smaa brune Bladlus alm. paa Blomsterstanden. Hist og her i Grfter og Krat. Fair Plain. Cotton Grove. Andropogon saccharoides, L. Bl. Aug. Octb. Stvkn. lysegule. Arrene mrkt violette. Den til en lang Stak omdannede Indreavne er ikke snoet. Hist og her ved Veie og i Grfter. Beeston Hill. Grange. Sorghum vulgare, Pers. (v. Guinea Corn). Bl. Decb. Indtil 16' hi. lm. dyrket til Grngjdning og Kreatur- foder og naturalis. Saccharum officinarum, L. (v. Sugar Gane). Bl. Decb. Januar. Den alm. Varietet, som dyrkes paa St. Croix, er Otaheite Rret. Paa enkelte Steder, hvor dette ikke vil trives, navnlig i lagunagtig Marskjord, plantes en anden Varietet med mrkeblaa Stngel. Cerosinen bedkker ofte hele Ledstykket. Hsten, foregaar i Tiden fra Januar Mai. Fabrikationen af Sukker drives for Tiden paa omtrent 60 Plantager med smaa Dampmaskiner, men ventes forandret til et paa bedre konomiske Principer grundet System af Flleskogerier. ens aarlige Produktion af Sukker er meget variabel, men kan gjennemsnitlig anslaaes til c. 12 Mill, Pund. Alm. dyrket og naturalis, over hele en, isr i den vestlige Del. [Dyrkede forekomme : Andropogon schoenanthus, L. (v. Lemon- grass) og Zea Mays, L. (v. Indian Corn).] Med Undtagelse af de anfrte Afvigelser fra Regelen ere Gra- minaceerne proterogyne. 154 Cyperace. Cyperus mucronatus, Rottb. Bl. Marts Octb. Knapbaandet forlnget til en lille Spids. T. alm. ved Bkke. Fair Plain Bro. Annas Hope Bk. C. confertus, Sw. Anfres i Griseb. Flora, S. 563, som spontan paa en. C. ochraceus, V. Bl. Mai Octb. Hist og her paa fugtige Steder. Crequis. C. viscosus, Ait. Bl. April Novb. Altid 3 Stvdrag. (Dette stemmer med Swartz's Angivelse i Flora Ind. occ, S. 113). Frene spire paa den levende Plante, der stundom brer over V lange unge Individer i sin Blomsterstand. T. alm. langs Bkke. Fair Plain Bro. Crequis. C. articulatus, L. Bl. Marts Septb. Ikke ualm. i Grfter. Lebanon Hill. Mount Pleasant. C. rotundus, L. (v. Nut-grass). Bl. Marts Decb. Smaa-Axene bre en rund, glat, grn Kjertel ved Grunden paa den indvendige Side. De sdlige Knolder spises af Svinene. Alm. Ukrudt overalt paa en. C. brunneus, Sw. Bl. Juni Octb. Stvtraadene baandformede. Acbeniet sort. T. alm. paa sandede Kyster. Sandypoint. Mount Welcome. C. odoratus, L. Bl. April Octb. Knapbaandet forlnget, afrundet i Toppen. Blom- sterstandens Grene bre et rundt hvidt Kn ved Grunden. Hist og her paa fugtige Steder. Mount Pleasant. Annas Hope Bk. C. planifolius, Y. Anfres i num. plant. H, S. 354, som funden paa St. Croix af West. C. ligularis, L. Bl. Mai Decb. Ikke ualm. ved Bkke. Caledonia Dalen. Crequis. (Hylsterbladenes Antal og Strrelse i Blomsterstandene hos Cyperns-Arterne retter sig aldeles efter Grenenes Antal og Udvik- lingstrin, idet hver primr el. secundr Gren brer sit Hylsterblad ved Grunden.) Kyllinga filiformis, Sw. a) og f) capillaris. Bl. Juni Decb. Hylsterbladene af meget forskellig Lngde. Begge Former ikke ualm. i Skov. The William Dalen. Bag Stony Ground. Langs Garden. K. monocephala, Rottb. Bl. hele Aaret. T. alm. paa fugtige Steler i Skov. Crequis. Scirpus caj)itatus, L. Bl. hele Aaret. Acheniet sort. T. alm. ved Vandlb mellem Klipper. Crequis. S. nodidosus, Rth. Bl. Mrrts Decb. Hist og her ved Bkke. Fair Plain Bro. Mount Pleasant. S. mutatus, L. Bl. Marts Decb. Stvtraadene baandformede. Griffel ofte 2-grenet -- Hist .g hi>r i Grfter og ved Bkke. La Grange. Annas Bope Bk. 155 S. ferrugineus, L. Bl. hele Aaret. Stvtraadene baandformede. Selskabeligt i Tuer langs Kysten og ved Bkke. Frederiksfort. Gallows Bay. Annas Hope Bk. Scleria pratensis, Lindl. Bl. April Octb. Hist og her i Skov. Springfield. Mount Eagle. S. filiformis, Sw. Bl. Mai Novb. Hist og her i tr Kratskov. Kingshill Hidedrag. Alle Cyperaceerne ere proterogyne med hvide Grifler og lyse- gule Stvknapper. Liliace. Aloe mdgaris, L. (v. Sempervive). Bl. Marts April. Bladene spises raa som Middel mod Brystsyge. Selskabeligt paa Kalkbund. Alm. naturalis. Stony Ground. Wetters Point. Cotton Grove. Buck Island. Yucca aloifolia, L. Bl. Juni Aug. Plantet og naturalis. Gallowsbay. Agave americana, 'L. (v. Karat). Bl. Febr. Marts. Bladene skumme i Vand og anvendes som Middel mod Vggeti. Fibrene benyttes kun i ringe Udstrkning til Pidske- snrte etc. M. alm. langs Veie og paa trre Bakker, isr i den stlige Del af en. Fourcroya gigantea, Yent. Bl. Marts Juni. Lgknopperne udskyde ofte 1' l 1/' lange unge Planter, medens de endnu ere i Forbindelse med Moderplanten. T. alm. omkring Christianssted. Pancratium cariboeum, L. (v. White Lily). Bl. Juni Octb. Blomsterne aabne sig henimod Aften og dufte da strk af Vanille. Bladene tjene til Fde for en Natsvrmerlarve. T. alm., navnlig nr Huse. Maronbjerget. Fair Plain. Crinum erubescens, Ait. Bl. hele Aaret. Blomsten dufter strkt henimod Aften. En strre indtil 6' hi Varietet dyrkes alm. i Haver. Hgensborg Bk. Amaryllis equestris, Ait. (v. Red Lily). Bl. Marts Octb. T. alm., navnlig paa Klipper nr Kysten. Clare- mont. Buck Island. A. tubispatha, Ker. (v. Snow-drop). Bl. April Septb. Blomsten stundom rosa. T. alm. i Marker og ved Huse. [Dyrkede forekomme: Allmm fistulosum, L. (v. Ciboule) og Polyanthes tuberosa, L. (v. Tuberose).] Smilace. Smilax havanensis, Jacq. Ikke fimden i Blomst. Hist og her i Kratskov. Caledonia Dalen. Nordkyst ved Springgarden. Wills Bay. Eohrs Minde. Dioscoreace. Dioscorea alata, L. (v. Yams). Ikke seet i Blomst. Alm. dyrket og naturalis, paa Provisionsgrundene overalt paa en. 156 Iridace. Cipura plicata, Gr. (v. Blood-root). Bl. hele Aaret. Knoldene mrkerde. Alm. naturalis, i Haver og Gardens. The William Dalen. Prosperity Dalen. Bromeliace. Bromelia Pinguin, L. (v. Pinguin). Bl. Decb. April. Anvendes alm. til Hegn." Selskabeligt i den syd- lige og stlige Del af en. Fair Plain. Springgut. Salmon Hill. Pitcairnia angustifolia, Ait. Bl. Octb. T. sj. paa Trer. Kingshill Bk. Tillandsia utriculata, L. (v. Wild Pine). Bl. Febr. Aug. Blomsterstanden ofte over 8' hi. Mellem Bladene samler der sig ofte flere Potter Kegnvand. Alm. paa Trer og Klipper overalt paa en. Buck Island. T. recurvata, L. (v. Old mans beard). Bl. Januar Febr. Sjelden i Blomst. Frene spire ofte i den aabnede Kapsel paa den levende Plante (se ogsaa Cyperns viscosus). Anvendes til Fyldning af Madratser. M. alm. paa Trer overalt paa en. T. usneoides, L. (v. Old mans beard). Bl. Marts. Sj. i Blomst. Kronbladene altid sgrnne. Alm. over Buske i den stlige Del af en. [Alm. dyrket i Haver og paa Provisionsgrunde forekommer Ananassa sativa, Lindl. (v. Pine-apple).] lusace. Musa p>ciradisiaca, L. (v. Plantain). Bl. Mai Aug. Frugten spises kun kogt eller stegt. Alm. naturalis, og plantet i Gardens. M. sapientium, L. (v. Banana). Bl. Mai Aug. Bladene anvendes efter Brugen af spansk Flue, idet den glatte Side lger, den anden holder Saaret aaben. Frugten spises raa. Alm. sammesteds som foreg. Scitamine. Renealmia sylvestris, Gr. Anfres hos West, S. 267, som vildtvox. paa en (Amomum). Canna indica, L. (v. Indian shot). Bl. hele Aaret. Bladene spises af en Zygnide-Laxve. Alm. ved Huse og i Dalstrg paa fugtige Steder. Caledonia Dalen. C. coccinea, Ait. (v. Scarlet Indian shot). Bl. hele Aaret. Sammesteds som foreg. C. edulis, Ker. (v. Tout-le-mois). Bl. hele Aaret. Af Knoklerne laves Salep. Alm. naturalis, og plantet langs Vandlb. Croquis. Springfield. [Dyrkede forekomme: Alpinia nutans, Kaf. (v. Shell-plant), Zingiber qfficinale, Kosc. (v. Ginger), Maranta arundinaeea, L. (v. Arrow-root), som anvendes til Salep, og Curcuma longa, L. (v. Tourmeric).] 157 Orchidace. Epidendrum bifidum, L. Bl. Octb. Decb. Hist og her paa Trer og Klippestykker. Fair Plain. Buck Island. E. ciliare, L. Bl. Juni Januar. Blomsten Vellugtende. Selskabeligt paa Klipper eller Trer. Hams Bluff Dalen. Wills Bay. Contentment Dalen. E. cochleatum, L. Bl. April Mai. Paa Klipper ellert Trer, sjelden. Top af Mount Eagle (1150'). Jacobs Peak (800'). (De hos West, S. 303 og 304, som spontane anfrte Epi- dendrum papilionaceum , V. og E. carinatam, spec. nov. Yahl har jeg af Mangel paa nrmere Beskrivelse ikke kunnet identificere.) Cryptogam vasculares. Lycopodiace. Psilotum trique.trum, Sw. I Revner mellem Klipper paa fugtige Steder. Crequis langs Vand- ledningen. Filices. Adiantum villosum, L. Caledonia Gut i Aug. A. tenerum, Sw. (v. ..Maidenhair"). T. alm. i Skov. Caledonia Dalen. Crequis. Sucker bush. var. ? , ad i. fragile Sw. accedens. Crequis. Cheilanthes microphylla, Sw. Anfres hos "West, S. 313, som vildtvoxende paa en. Blechnum occidentale, L. Alm. i Skov. Crequis. Wills Bay. Claremont. Acrostichum (Chrysodium) aureum, L. (v. Golden Fern). Anfres hos "West, S. 313, som vildtvox. paa en. Kingshill. Cre- quis ved Vand. Hemionitis palmata, L. (v. Strawberry Fern). Hist og her selskabeligt i Krat. Bohrs Minde. Elizas Eetreat. Gymnogramme (Ceropteris) calomelanos (L.) Kaulf. et var. Hist og her paa Nordsiden af Bygninger og Klipper. Bodkin Mlle. Klipper nedenfor Springgarden. Vandbatteriet i Frederiksfort. Nordkyst neden for Rosehill. Nephrodium (Lastrea) Sloanei , Bak. Syn. Polypodium in- visum, Sw. Anfres hos West, S. 313, som vildtvox. paa en. 158 Polypodium (Goniopteris) crenatum, Sw. Anfres sammesteds hos West. P. (PhlbodiumJ aureum, L. Lebanon Hill. Crequis. Bodkin Bakker. P. fPhymatodes) Swartzii, Baker. P. serpens, Sw. Hist og lier paa Klipper. Mount Eagles Top. P. (Campyloneuron) Phyllitidis, L. T. alm. paa Klipper. Caledonia Dalen. Bodkin. P. (GoniopldebiumJ incanum, Sw. Elizas Ketreat. Bodkin Mlle-Bakke. P. (Goniopteris) androgynum, Poir. a) tetragonum, (Sw.) Baker. Crequis. Pteris (Eupteris) longifolia, L. Crequis. Nephrodium (Lastrta) patens (Sw.) Desv. /?) stipulare (Willd.) Baker. Syn. Aspidium macrourum, Kaulf. Crequis. Tnitis lanceolata (L.) E. Br. Mount Eagle. i ? 5. t & I I 11111 r o O \-> CO ir UJ > o I- (O C/5 W t> o 3 <H UJO UJ> ^